Logo

Prydæble - Malus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Prydæble - Malus

Prydæbler er rigtblomstrende, frugt­bærende arter af slægten Malus. De fleste typer stammer fra Østasien; i tidens løb er der foretaget utallige krydsninger, og det er disse sorter, vi i stor udstrækning dyrker i vore haver i dag.

 

Formering: Prydæbler formeres oftest ved podning eller okulation på grund­stammer af paradisæble (Malus sylvest­ris var. paradisiaca); men arterne kan formeres ved frø, hvis man er sikker på, at der ikke har været risiko for bestøvning af en anden art. Skal der bruges træer med en høj stamme, hvil­ket kan være ønskeligt for hængende sorter og for alletræer, bruges sorten 'John Downie' som mellemstamme.

 

Pleje: Prydæbler sætter pris på en god, veldrænet jord, og angående gødning stiller de ikke større krav end havens øvrige planter. Væksten er moderat, og grenbygningen er ofte i sig selv dekorativ. Beskæring er derfor sjæl­dent nødvendig; men man kan udmær­ket, især fra lidt ældre træer, skære nogle grene af tidligt på foråret og sætte dem i vase, så at man kommer i forårsstemning.

 

Arter:

Malus adstringens 'Hopa' bliver 6-8 m høj med en bred krone af let overhængende grene. Den blomstrer fra sidst i maj til først i juni med et væld af røde blomster. Frugterne bli­ver sidst på sommeren gulorange med rød solside; de er runde og ca. 2,5 cm store. Frugterne bliver møre som spi­seæbler og drysser af træet i løbet af oktober; efter modningen rådner de hurtigt.

 

Malus adstringens 'Hyslop' er et ca. 6 m højt træ med en meget åben krone, hvis grene hurtigt bøjes udad og ned­ad. De hvide blomster er ca. 4 cm store og kommer først i maj; blomstringen er meget rig. Frugterne er ca. 3,5 cm i tværmål, søde og bløde i kødet, men skæmmes ofte af skurv. Grundfarven er orangerød med en skinnende rød solside. Frugterne rådner oftest på træ­erne i løbet af november; men inden da har fuglene taget for sig af retterne.

 

Malus adstringens 'Red Silver' bliver ca. 8 m høj med en ret åben krone med overhængende grene. Ved løvspring er bladene bronze-mørkerøde, tæt besat med sølvglinsende hår, og ved høst er der rigeligt med farve i bladene. I knop er blomsterne mørkerøde; helt udvik­lede er de violetrøde. Blomstringen er meget rig. De talrige frugter er ca. 1,5 cm store og så mørkerøde, at de næ­sten ikke syner af noget; de falder af i oktober. Modtagelig for skurv.

 

Malus arnoldiana bliver ikke meget over 5 m høj med en bred, overhæn­gende krone og en meget rig blom­string. De nyudsprungne blade er bronzefarvede. Blomsterne sidder 4-6 sammen og er langstilkede. I knop er kronbladene karminrøde og bægeret rødligt. De udsprungne blomster er hvide og har en behagelig duft. Æbler­ne er gule med rød kind og ca. 1 cm store. De modner i september-okto­ber.

 

Malus atrosanguinea danner nærmest en bred busk med overhængende gre­ne; højden bliver næppe over 4 m. Bladene er normalt ægformede, mør­kegrønne og skinnende, men på lang­skuddene kan de være lappede. Blom­sterknopperne er karrninrøde, og ved udspring beholder de deres farve ud­vendig, mens de indvendig er noget lysere. Blomstringen er rig og duften god. Frugterne bliver ca. 1,4 cm i tværsnit; de er runde og gule eller ret lyst røde med en mørkere rød solkind. Modningen er sidst i oktober til først i november.

 

Malus atrosanguinea 'Gorgeous' vok­ser op til en stor busk eller et lille træ med en åben krone. Blomsterne er i knop rosa, men bliver helt hvide ved udspring og ca. 3,2 cm i diameter; blomstringen er rig. Frugterne bliver næsten kugleformede og ca. 2 cm store med en skinnende rød farve ved mod­ning. Æblerne falder af træet i novem­ber; men da de er meget iøjnefalden­de, vil fuglene forinden have taget en stor portion.

 

Malus baccata fra Østsibirien, Nordki­na og Korea samt Sydvestkina og Hi­malaya har spillet en stor rolle i tiltræk­ningen af hybrider; men selve arten bruges ikke meget som prydplante. Træet bliver 5-12 m højt og har som ungt en opret, pyramideformet vækst. Som ældre bliver det rund- og bredkro­net med overhængende grene. Blom­sterne er hvide, ca. 3,5 cm store og springer ud i april-maj. De ca. 1 cm store frugter er runde eller lidt aflange. Farven er gul med en rød kind, og de er modne først i oktober. Træet er meget hårdført.

 

Malus baccata 'Braendkjær', som er udvalgt her i landet, bliver 3-4 m høj. Blomsterne, som springer ud i midten af maj, er i knop røde; fuldt udsprung­ne er de hvide med en fin duft. Frug­terne er lidt aflange, 1,5-2 cm lange og ca. 1 cm i tværsnit; de er mat mørkerø­de, hårde og sure. Blomstringen og frugtsætningen er meget rig.

 

Malus coronaria fra Nordøstamerika kan blive 8-10 m høj med en åben og bred krone; gamle frugtgrene kan blive til grentorne. Bladene er ægformede; men lappede blade kan findes. De duftende blomster springer ud i maj-­juni; de er hvide med en perlemorsrosa tone og ca. 5 cm store. Frugten bliver ca. 3 cm stor, rund og gulliggrøn til græsgrøn. Bladenes smukke høstfarver er fra orange til skarlagenrød.

 

Malus coronaria 'Charlottae' danner et lille træ med strålende høstfarver. Blomsterne er store, halvfyldte og svagt rosa med en duft af violer. Blom­stringen falder i maj-juni.

 

Malus florentina fra Norditalien og Balkan er et langsomtvoksende, lille træ med hårede skud. Bladene minder om havtornens, 3-6 cm lange og 2-4 cm brede, skarpt savtakkede og lappe­de. Oversiden er glat og mørkegrøn, mens undersiden og den rødlige blad­stilk er hårede. Høstfarverne er fra orange til skarlagen. Blomsterne sprin­ger ud i juni; de er 2-3 cm store, rent hvide og sidder i stande på 6-8. Frug­ten bliver ca. lem stor og er ved modningen først gul, men bliver senere rødlig. Modningstiden er september-­oktober. Træet er velegnet til plant­ning på en lys plet i den lille have.

 

Malus floribunda kan blive ca. 10m høj og får en hvælvet krone med en tæt bygning af overhængende grene. Bla­dene er ægformede, 4-8 cm lange, tilspidsede og skarpt savtakkede. Blomsterknopperne er mørkt karmin­farvede, mens blomsterne bliver rosa og blegner lidt med alderen. Blomster­ne springer ud i maj og bliver ca. 3 cm store; de sidder 4-6 sammen i en skærm. Den ca. lem store frugt er gullig. Arten er et værdifuldt prydtræ p.gr. af sin meget rige blomstring.

 

Blomstrende Malus floribunda.

 

Malus floribunda 'Ture' har opret vækst; men grenene bliver næsten helt hængende. Blomsterne er store og hvi­de og fremkommer i rigt mål omkring midten af maj. Frugterne er ca. 1,2 cm store, runde og gule til let orange; de bliver hængende til sidste halvdel af december, hvor fuglene tager for sig af retterne. Skurv kan i fugtige somre skæmme frugterne.

 

Malus halliana danner en busk på 4-5 m's højde og med en åben vækst. Bladene er omvendt ægformede-ellip­tiske, 3-8 cm lange og 2-3 cm brede, med skarpt savtakket rand. Oversiden er glinsende grøn med et purpuragtigt skær omkring midternerven. De hvide, ca. 3 cm store blomster sidder på ret korte, purpurrøde stilke i stande på 4-7; også bægerbladene er purpurrøde. Blomstringen falder i maj. Den ca. 1 cm store frugt er pæreformet og gullig med purpurrød kind. Høstfarverne er meget flotte.

 

Malus halliana 'Parkmannii' danner en rigtblomstrende busk med skinnen­de grønne blade. Blomsterne er halv­fyldte, rosenrøde i knop og sart rosa som udsprungne, hængende på lange stilke. Frugterne er runde, ca. 1,5 cm store og røde. 'Parkmannii' bør have en beskyttet plads, da den let fryser lidt tilbage om vinteren.

 

Malus hupehensis fra Kina bliver 5-8 m høj med en bred, stiv krone. De unge skud er hvidfiltede. De aflangt ægfor­mede blade bliver 6-10 cm lange og 2,5-6 cm brede med kort spids og en skarpt savtakket rand. De nyudsprung­ne blade er purpurfarvede, og høstfar­verne er fra orange til purpurrød. De hængende, duftende blomster er let rosa i knop og hvide som udsprungne; de bliver ca. 3,5 cm store og kommer meget rigt i maj-juni i stande på 3-7. Bægeret er purpurfarvet. De runde frugter er ca. lem i diameter og grønliggule med en rødlig solside.

 

Malus hupehensis 'Rosea' har smukt rosa blomster, men ligner på alle andre områder arten.

 

Malus kansuensis fra den kinesiske provins Kansu bliver en træagtig busk på 4-7 m. De unge skud er hårede. Bladene minder om tjørnens blade; de er omvendt ægformede, 3-5-lappede, skarpt savtakkede og hårede på begge sider. Høstfarverne er fra gul til bron­ze. Blomsterne er flødehvide, 1,5-2 cm store og kommer i maj i skærme på 5- 10. De aflange, 1,5-2 cm store frugter er gule med ret meget skarlagenrødt. Frugten bliver hængende på træet til ind i december.

 

Malus magdeburgensis danner en busk eller et lille træ på omkring 4 m og med en bred krone. Blomsterne er store, ca. 4,5 cm i diameter, purpurrosa og halvfyldte. Knopperne er dybrøde. De kugleformede æbler bliver 3-4 cm sto­re med gulgrøn grund og rød kind.

 

Malus micromalus er et opretvoksen­de træ på ca. 4 m med lange grene. Bladene er aflangt elliptiske, tilspidse­de og med en kileformet basis; de bliver 6-10 cm lange og 2-4 cm brede og har en fint savtakket rand. I knop er blomsten mørkerød; men som ud­sprungen er den rosa med en mørkere tone inderst. Blomstringen falder sam­tidig med løvspring først i maj, og de 4,5 cm store blomster sidder 3-5 sam­men. Den rødlige frugt bliver ca. 1,5 cm i tværsnit. Både blomstring og frugtsætning er meget rig.

 

Malus moerlandsii 'Liset' bliver ca. 4 m høj og får en tæt krone. Ved løvspring er bladene mørkerøde, men bliver oli­vengrønne og ender med en meget smuk høstkulør. Den meget rige blom­string falder sidst i maj med 4 cm store, enkle og rent purpurrøde blomster. Frugterne, som modner i november, er røde og bliver ca. 1,5 cm store.

 

Malus moerlandsii 'Profusion' bliver 3- 4 m høj med overhængende grene. Bladene er rødlige ved løvspring og bronzerøde sommeren igennem; høst­farverne er meget smukke. De ca. 4 cm store blomster er enkle, vinrøde og duftende; de kommer i skærme med 6- 7 blomster i maj. Frugten, som hænger i lange stilke, er ca. 1,5 cm store, fladt kegleformede og okseblodsfarvede. Både blomstring og frugtsætning er meget rig.

 

Frugterne af sibirisk æble (Malus prunifolia) er ofte små og kuglerunde, så de på afstand minder om kirsebær.

 

Malus prunifolia, sibirisk æble, bliver et lille, dekorativt træ på 6-8 m. De unge skud er hårede. Bladene er ellip­tisk-ægformede med en uregelmæssigt savtandet rand. Blomsterknopperne er rosa, mens de 3 cm store og duftende blomster er hvide; blomsterne kommer nogenlunde samtidig med løvspringet sidst i april eller først i maj, og der er 6-10 blomster i hver stand. Blomstrin­gen er meget rig. Frugten er ægformet, ca. 2 cm lang og rødbrun med lidt gulgrønt.

 

Malus prunifolia 'Fastigiata' er som ungt træ søjleformet, men bliver ret bredt med alderen. Frugterne er gule og røde.

 

Malus prunijolia 'John Downie's æbler er pyntelige på træerne om efteråret, og gele­en af disse æbler er pyntelig på middagsbor­det og god for ganen.

 

Malus prunifolia 'John Downie' er nok vort mest plantede prydæble. Det bli­ver et lille træ eller en stor busk, 4-6 m høj, med kraftig vækst og opretvoksen­de grene, som efterhånden bøjer udad. Bladene er store og grønne. Blomster­ne, som springer ud sidst i maj, er hvide, og blomstringen er rig. Frugter­ne er 3-4 cm lange og ca. 2 cm i tværsnit; farven er gullig eller guloran­ge med rød kind, og æblerne modner først i oktober. Æblerne er fortrinlige til gele, hvor den kraftige smag kom­mer til sin ret. I planteskolerne frem­stilles 'John Downie' ofte som stamme­de træer, velegnede til små alleer eller som solitærtræer i haver og parker.

 

Malus prunifolia 'Rinki' har samme vækst som arten; men dens blade er stærkt hårede på undersiden. Blom­sterne er rosa, nærmest som mandel­blomster, og ca. 5 cm store. Frugterne bliver 2,5 cm og er gule. 'Rinki' har været dyrket i Kina i over 1000 år.

 

Malus purpurea danner et lille træ på højst '6 m med en kraftig vækst og overhængende grene. Bladene er æg­formede og tilspidsede, 7-9 cm lange, skarpt savtakkede og ofte lappede; de er mørkt purpurgrønne. Blomsterne er ved udspring purpurrøde, men bliver senere vinrøde; støvdragere, bæger og stilk er rødlige. Blomsterne bliver ca. 4 cm store og kommer sidst i april eller først i maj. Blomstringen og frugtsæt­ningen er rig.

 

Malus purpurea udvikler sig til bred kronede træer, der kan blive 6 m høje og i forårstiden helt dækket af blomster.

 

Malus purpurea 'Eleyi' har en ret åben vækst med røde blade og skud. Den rige 'blomstring kommer sidst i maj; blomsterne er enkle, ca. 3,5 cm og mørkt purpur. Frugterne er ægforme­de, ca. 2,5 cm lange og 1,5 cm brede; de sidder på lange stilke og er purpur­røde ved modningen i november. Frugterne er meget eftertragtede af fuglene. Frugtbarheden er ikke særlig stor, og sorten er modtagelig for skurv.

 

De purpurrøde blomster hos Malus purpu­rea 'Lemoinei' kan på baggrund af de mørke blade virke næsten dystre.

 

Malus purpurea 'Lemoinei' ligner 'Ele­yi'; men nogle af blomsterne er halv­fyldte, og frugtbarheden er bedre. Sor­ten er også mindre modtagelig for skurv.

 

Malus sargentii blev fundet i Japan og er en lille busk på ca. 2 m's højde med en bred vækst. Der er ofte mange grentorne. Bladene er ægformede og ofte trelappede, så de ligner bladene hos hvidtjørn. Høstfarverne er livligt orangegule eller orangerøde. Blomsterne er hvide, ca. 2,5 cm store og sidder 5-6 i hver skærm; blomstringen falder i maj-juni og er meget rig. Den kugleformede frugt minder om ribs og er 0,5-0,8 cm stor; den er mørkerød og sidder på en lang stilk. Frugterne kan hænge det meste af vinteren, men er meget efterstræbt af fugle. Malus sar­gentii er smuk som solitærbusk i små­haver, men desuden velegnet som un­derlæ i læhegn og som bestanddel i naturhavens fugle krat. Måske vor smukkeste prydæble-art.

 

Malus scheideckeri 'Hillier' er en kraf­tigtvoksende busk med blanke; grønne blade, som er elliptiske og lappede. Blomsterne er i knop karminrøde. mens de udsprungne blomster er rosa, halvfyldte og duftende; blomstringen er rig og begynder først i maj. Frugter­ne er runde, ca. 1,7 cm i tværsnit og ved modenhed gulorange. 'Hillier' kan i kolde vintre fryse lidt tilbage.

 

Malus sieboldii fra Japan danner en 4- 5 m høj busk med en bred og overhæn­gende vækst. Skuddene er hårede. Bla­dene er hårede på begge sider; oversi­den er matgrøn. Om vinteren kan de gule til rødlige blade blive siddende

længe. Knopperne er dybt rosa, og de ca. 2 cm store blomster er først rosa, men blegner lidt med tiden. Blomstrin­gen er rig og falder i maj. Frugterne er kugleformede med gule, røde og gul­brune farver og bliver hængende på træet til ind i december til glæde for fuglene.

 

Malus sieboldii var. zumi er et lille pyramideformet træ. Nogle af bladene på langskuddene kan være lappede. Blomsterne blegner fra rosa til hvidt; de er ca. 3 cm store og duftende. Blomstringen falder i maj. Frugten bliver ca. lem og er skinnende rød.

Malus sieboldii var. zumi 'Calocarpa' ligner ovenstående, men har større frugter.

 

De rent gule æbler fra Malus sieboldii 'Golden Hornet' lyser op om efteråret.

 

Malus sieboldii 'Golden Hornet' dan­ner et lille slankt, opret træ. Blomster­ne er hvide og blomstringen meget rig. Frugterne er aflange og ca. 2,8 cm i tværsnit; farven er rent og kraftigt gul. Æblerne begynder at rådne, når de har fået frost; men udebliver denne, kan de sidde længe.

 

Malus sikkimensis kommer fra Sikkim i Himalaya, hvor den vokser i 3000- 3500 m's højde. Træet bliver 4-7 m højt og er bredkronet. Langskuddene er kraftige og især ved basis besat med kraftige, kegleformede grentorne. De unge skud er filthårede. Bladene er aflangt ovale, jævnt tilspidsede og filt­hårede på begge sider; de bliver 5-11 cm lange. Blomsterknopperne er rosa og de udsprungne blomster hvide; de sidder 4-9 sammen på 'lange stilke sidst i maj og bliver Gå. 2,5 cm store. Frugten er svagt pæreformet og mør­kerød.

 

Malus spectabilis kendes ikke som vildtvoksende; men træet har været dyrket i Kina i over 1000 år. Træet bliver 6-8 m højt og har som ungt en tæt, opret krone, som med tiden bøjer udefter, så at der dannes et bredt træ. De 5-8 cm lange blade er elliptiske med en kort spids og glinsende mørke­grønne. Knopperne er mørkrosa, og de 4-5 cm store blomster er lysrosa, enkle eller halvfyldte og kommer sam­tidig med løvspringet i april-maj. Frugterne er kugleformede, gule og ca. 2 cm store. Især som ældre er Malus spectabilis rigtblomstrende.

 

Malus spectabilis 'Plena' vokser som arten, men har stærkt fyldte, 3-5 cm store blomster. Trods de fyldte blom­ster er frugtsætningen rig; frugterne er gule.

 

Malus spectabilis 'Riversii' har også fyldte blomster. De bliver 5-6 cm sto­re, er dybt rosenrøde i knop og rosa som udsprungne. Frugterne er gul­grønne og sidder på korte, stive stilke.

 

Malus sylvestris var. niedzwetzkiana er en opretvoksende busk, som bliver ca. 4 m høj med en bred krone. Træet stammer fra Kaukasusegnene og fra egnene omkring byen Alma Ata i den kirgisiske sovjetrepublik. Bladene er ved løvspring røde og bliver senere bronzebrune. Blomsterne bliver 4,5 cm store og er brunrøde. Frugterne er kegleformede, 5-6 cm i tværsnit; ved modenhed i september er farven ud­vendig mørkerød, men indvendig er frugtkødet rødligt. niedzwetzkiana har været meget anvendt i krydsningsar­bejdet p. gr. af sine kraftigt røde far­ver. Den er modtagelig for skurv.

 

Malus toringoides fra Vestkina er et smukt lille buskformet træ på ca. 8 m og med grentorne. De 3-7-lappede blade ligner tjørnens; de bliver 5-8 cm lange og 2-5 cm brede; de nederste blade på langskuddene er dog ofte lancetformede og helrandede. Høstfar­ven er meget smuk. Blomsterne sprin­ger ud i maj og er svagt duftende; de er ca. 2 cm store og sidder 4-8 sammen i stande for enden af kortskud. Frugten er aflang eller pæreformet, 1,5-2 cm stor og hængende, gul med rød kind og bliver hængende på træet til ind i december.

 

Malus transitoria minder om Malus toringoides, men danner et slankere træ. Bladene er bredt ægformede med dybe, smalle lapper, 5-6 cm lange og får smukke høstfarver. Blomsterne er ca. 2 cm store og hvide, og den rige blomstring falder i maj. Frugten er ca. 1,2 cm lang, lidt aflang og grøngul med lidt lyserødt.

 

Malus tschonoskii blev fundet ved fo­den af Japans hellige bjerg Fujiyama. Træet bliver ca. 10m højt med en tæt, pyramideformet vækst. Bladene er bredt ægformede, 7-13 cm lange, til­spidsede og uregelmæssigt tandede; de er hårede på undersiden. Høstfarverne er blandt de fineste inden for prydæb­lerne, fra gul over orange og bronze til skarlagen. Blomsterne er hvide med en rosa tone og ca. 2,5 cm store. Frugten er rund, ca. 2 cm i diameter og gulgrøn med purpurrødt.

 

Sygdomme og skadedyr: Prydæblernes værste svøbe er skurv og meldug; men plantes træerne frit og lyst, bliver disse onder sjældent slemme. Tager sygdomme eller skadedyr overhånd, bør man sprøjte med et egnet middel, som man gør ved de dyrkede spiseæbler; men samtidig bør man søge efter årsa­gen til, at onderne har fået så godt fat. Det kan være, at pladsen er for inde­lukket, eller at ernæringsforholdene ikke er gode.

 

Naboer: Som naboplanter bør man plante arter, der danner kontrast til blomsternes, frugternes og bladenes farver, f.eks. bærmispel, dværgmispel, ene, kornel, taks og vildroser.

Se også artiklerne Skovabild og Æble.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (29 stemmer)
Siden er blevet set 7.297 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os