Logo

Rebutia - Rebutia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rebutia - Rebutia

Navnet Rebutia er givet til ære for den franske kaktus kender og -forhandler P. Rebut (død 1898). Rebutia er en slægt af små kuglekaktus, der er hjem­mehørende i Argentina og Bolivia. De er for det meste meget rigtblomstrende med røde, violette, orange, gule eller hvide blomster, der udvikles fra grund­en af planten.

 

Pleje: Rebutia er en letdyrkelig plan­te, der let blomstrer; den trives fint i en solrig vindueskarm. Som pottejord bruges alle jordtyper, blot de er let gennemtrængelige for vand. Da den stammer fra højlandsområder, skal den have megen sol og frisk luft; om vinteren skal den placeres på et køligt sted, og der tilføres næsten ikke vand. Når knopperne viser sig om foråret, genoptages regelmæssig vanding og næringstilførsel. Knopperne udvikles på den side, der vender bort fra lyset; men det betyder ikke, at der udvikles flere knopper, hvis planten vendes, så at den anden side også kommer i skygge; tværtimod er der risiko for, at de allerede dannede knopper ikke fær­digudvikles.

Unge planter af Rebutia og andre stuekaktus skal ikke have gødning. Ældre planter kan gives 1 g svovlsur kali og 1 g superfosfat i 1 liter vand en gang om ugen i juni-juli.

 

Formering: Rebutia formeres ved stik­linger eller frø, som anbringes i kasser med sandholdig jord på et sted, der er beskyttet mod direkte sol. De fleste Rebutia er selvfertile og udvikler store mængder spiringsdygtigt frø. Stiklinger skal tørre nogle dage, før de stikkes, for at snitsåret kan tørre ud, så at det ikke danner indfaldsport for jordbårne sygdomme. Rebutia podes sjældent; Rebutia krainziana podet på Eriocere­us jusbertii bliver dog meget smuk.

 

Rebutia er en villigtblomstrende stuekaktus med røde, orange eller gule blomster i det tidlige forår.

 

Arter:

Rebutia aureiflora er en svagt forgrenet art med hvide til brunlige børstetorne og orangegule blomster. Der findes også enkelte typer med rødlige blomster.

 

Rebutia deminuta er en stærkt forgre­net, mørkegrøn art, der bliver ca. 6 cm i diameter. Tornene er hvide til brunli­ge; blomsterne er mørkorange.

 

Rebutia fiebrigii er en kugleformet art, der kun grener sig lidt, hvorfor den er noget højere end bred. Den er skin­nende grøn med hvide torne; blomster­ne er lyst gulrøde.

 

Rebutia krainziana grener sig kraftigt. Den er ca. 5 cm i diameter, lysegrøn og besat med snehvide, korte torne. Blomsterne er røde med gullig basis.

 

Rebutia marsoneri grener sig kun lidt. Den bliver ca. 5 cm i diameter, er lysegrøn og har korte, hvidlige torne. Blomsterne er gule. Planten svides af vedvarende, stærk sol.

 

Rebutia minuscula var. grandiflora er kugleformet, lysegrøn og besat med hvidlige torne. Den kan nå en diame­ter på op til 7,5 cm. Blomsterne bliver op til 6,5 cm lange og er strålende karminrøde.

 

Rebutia pygmaea er en stærkt forgre­net, grå til lysblågrøn art med en tyk pælerod. Den får et umådelig stort antal rosa til lakrøde blomster.

 

Rebutia senilis er en variabel art. Den bliver ca. 8 cm, er mørkegrøn og tæt besat med hvide torne. Blomsterne er karminrøde. Der findes typer med henholdsvis gule, orangefarvede eller lilla blomster.

 

Rebutia spegazziniana bliver som regel højere, end den er bred. Planten er, gullig til mørkegrøn med gullige, brun­spidsede torne; blomsterne er mørkerøde.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 5.060 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her