Logo

Sødgræs - Glyceria

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Sødgræs - Glyceria

Sødgræs hører til topgræsserne og ad­skiller sig fra aks- og duskgræsserne ved at have tydeligt stilkede eller lang­stilkede småaks. Navnet hentyder til den søde smag hos de unge strå og korn. Det er fortrinsvis kraftige græs­ser med centimeterbrede blade og kry­bende rodstok med mange oprette skud. Blomsterstanden er mangeblom­stret med trinde, stakløse småaks. In­deravnerne er uden brod og forsynet med 7 tydelige ribber, mens yderav­nerne blot har en enkelt nerve.

 

Vækstkrav: Sødgræs udvikles bedst og smukkest, når den udplantes på fugtige steder ved søbredder eller lave vand­partier. I naturen forekommer den næsten udelukkende, hvor der er rin­dende vand; men den trives dog no­genlunde på selv ret tørre jorder. Den er fuldt hårdfør i Danmark.

 

Arter:

Butblomstret sødgræs (Glyceria plicata) er med sine omkring 100 cm lange, opstigende strå en af de spinkle­re arter. En del af bladene ses ofte flydende på vandoverfladen; men ho­vedparten er delvis opstigende. Top­pen er rigtblomstrende med sædvanlig­vis 4-5 grene i de nedre halv kranse. Inderavnerne er butte; heraf det dan­ske navn. Den er vildtvoksende i det meste af landet ved søbredder eller åløb.

 

Høj sødgræs (Glyceria maxima) er en af vore højeste vildtvoksende græsar­ter med sine 100-200 cm. Den anven­des en del som prydplante i haver, hvor den udvikler sig smukkest på fugtig jord. Stråene er ranke og blade­ne brede med fremspringende køl. Blomsterstanden er en stor, rigt for­grenet top, bestående af talrige 5-8 mm lange, æg-Iancetforrnede og sprag­lede småaks. Dækbladene er uden brod, men med 7 tydelige nerver. Vildtvoksende ved søbredder i næsten hele landet.

Varieteten Glyceria maxi­ma 'Variegata' har hvidstribede blade og kræver ikke lige så megen fugtighed som arten; den opnår heller ikke så kraftig vækst og er derfor mere anven­delig i mindre haver. Den er smukkest som solitærplante, men breder sig en del.

 

Mannasødgræs (Glyceria fluitans) har 80-90 cm lange svømmende eller opsti­gende strå. Toppen er oftest fågrenet med en halv snes tiltrykte, lange og smalle småaks. Var tidligere en værd­sat leverandør af de såkaldte manna­gryn, som blev indsamlet i stor mæng­de specielt på Lolland. Vildtvoksende ved ferskvandssøbredder eller åløb med blot en smule rindende vand. Se manchettegningen til artiklen Manna.

 

Tandet sødgræs (Glyceria declinata) er på størrelse med mannasødgræs. men har kortere blade. Den vokser i tue lig­nende bestande ved og i ferskvandssø­er. Den er først i de senere år blevet opfattet som en selvstændig art.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.061 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os