Logo

Sølvløn - Acer saccharinum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Sølvløn - Acer saccharinum

Sølvløn kendes på den skinnende sølv­hvide behåring på bladenes underside. Den er et kraftigt træ, som i sit nord­amerikanske hjemland kan blive 40 m højt; i Europa bliver det sjældent over 20 m. Planterne udvikles ofte med flere stammer helt fra jordoverfladen, og de spidse vinkler mellem grenene kan give anledning til, at grenene kan flække i stærk blæst eller ved snetryk. Sidegrenene er ofte malerisk overhæn­gende. Stammebarken er lysegrå og skaller af i tynde flager. Bladene er lette, femlappede med spidse lapper. Oversiden af bladene er lysegrøn, undersiden som nævnt sølvhvid; høstfar­ven er klart gul. Træet blomstrer før løvspring, ofte allerede i marts; han­blomster og hunblomster sidder hver for sig i små klaser. De hængende frugter sidder på 3-5 cm lange stilke, og vingerne danner en bred vinkel til hinanden; de er modne allerede i juni og falder hurtigt af.

 

Sølvløn og de øvrige arter af løn og ahorn har fantastisk smukke høstfarver, oftest gule og orange, men også rød høstkolorit forekommer.

 

Vækstkrav: Sølvløn trives bedst på en let, veldrænet jord, gerne iblandet sand. For at undgå vindbrud er læ påkrævet. Planten er fuldt hårdfør og kræver ej heller i de unge år nogen form for vinterdækning.

 

Pleje: Sølvløn formeres som de øvrige lønarter ved frøudsæd. Træet er meget hurtigtvoksende og kræver kun lidt pleje. Beskæring bør undgås; men en vis formning af de unge træer kan måske være nødvendig; beskæringen bør være afsluttet før løvfald.

 

Anvendelse: Især de flerstammede ty­per er anvendelige som solitærtræer i parker og større haver; men selv i mindre haver kan de accepteres, dog bedst som eneste større træ, f.eks. i en åben forhave eller i en atriumgård. Træet er ikke særlig langlivet, men kan dog holde 20-30 år.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.508 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os