Logo

Symbiose

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Symbiose

Ærteplanternes rødder lever i symbiose med knolddannende kvælstofbakterier.

Symbiose betyder samliv, også i bota­nikken, hvor ordet betegner et samliv mellem to planteorganismer til begges gavn. De bedste eksempler på plante­symbiose finder man blandt sporeplan­terne hos laverne. Et lav er ikke én, men to organismer, en svamp og en alge, der lever sammen i et meget tæt samliv, en symbiose. Der findes mange slags lav'er, flade klippeboende, grene­de og hængende træboende eller op­rette og jordboende som rensdyrlaver­ne. Fælles for alle lav'er er, at de indeholder et barklag, hvori de encel­lede alger ligger, omvokset af svampe­trådene (hyferne). Algerne sørger for lavets fotosyntese, mens det er mere uvist, hvor megen gavn algerne har af samlivet. Laver spreder sig på flere måder, bl.a. ved, at svampene i dem danner sporer ligesom alle andre svam­pe. Disse sporer spirer, hvor deres specielle vækstkrav er opfyldt. Men for at lavet skal kunne udvikle sig ordent­ligt, er det ikke nok, at de fysiske betingelser som fugtighed, temperatur og surhedsgrad er i orden. Svampen må også »fange« en encellet alge, som den kan leve sammen med. De alger, som indgår i laverne, kan godt leve frit og uafhængigt af en partner; men det kan deres svampepartnere ikke. En lavsvamp uden alger optræder næsten altid som en uformelig klump celletrå­de; først i samliv med en alge danner svampetrådene et velorganiseret plantelegeme. Ifølge en moderne teori er alle de højere planters grønkorn »ef­terkommere« af encellede alger, og de skulle oprindelig have levet i symbiose med deres plantepartnere på samme måde, som laverne gør det i dag. Alle grønne planter skulle altså i virkelighe­den være en slags dobbeltorganismer, som lever sammen i en meget tæt symbiose.

 

Lav er et dobbeltvæsen, bestående af en svamp og en alge, som lever i symbiose (samliv).

 

Grønne planter indgår også tit i sym­biose med andre organismer, f.eks. svampe og bakterier. Blandt de ærte­blomstrede danner mange arter rod­knolde med kvælstofbindende bakte­rier. Bakterierne binder luftens kvæl­stof og giver det videre til deres »sam­lever«, som til gengæld leverer kulhy­drat til bakterierne. Derfor behøver sådanne ærteblomster ikke megen kvælstofgødning; de kan tværtimod bruges til jordforbedring, når de plejes ned som grøngødning. Lupin, specielt gul lupin, har således været meget brugt på denne måde, og i ældre tid brugte man kløver i treskiftet jordbrug bl.a. med det formål at gøde jorden. Svamperødder (mykorrhiza) er også re­sultatet af en symbiose mellem to planter.

Se også artiklerne Kvælstofbakterier, Lav, Renlav og Svamperod.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,9 (10 stemmer)
Siden er blevet set 2.057 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
297909-11-2013 20:35:13 Ado
Artiklen er meget lærerig.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os