Logo

Temperatur

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Temperatur

Temperaturen er sammen med lys­mængden og fugtighedsgraden en vig­tig faktor til regulering af planternes vækst. Den rigtige temperatur for hver enkelt planteart sætter vandoptagelse og næringsoptagelse i gang, giver mu­lighed for dannelse af klorofyl, cellede­ling, fotosyntese og stof transport. Plan­terne har gennem årmillioner indret­tet deres cellesystem efter temperatur og andre vækstfaktorer i Jordens for­skellige klimabælter, og deres overle­velsesorganer kan derfor klare selv særlig kolde og varme perioder. Drabstemperaturen for en bestemt planteart er den varmegrad, hvor cel­lerne ødelægges af kulde eller varme. Varmedød indtræffer for både tropiske og andre planter ved omkring 44°C; men visse frø og tørre plantedele kan dog tåle endnu højere temperaturer. Kuldedød er mere variabel. Tropiske planter får kuldeskader eller dør ved 6°C, mens hårdføre planter i vor vinter kan overleve meget lave temperaturer, helt ned til -50°C; de kan til gengæld få kuldeskader ved lave temperaturer i selve vækstperioden som sen nattefrost om foråret og tidlig nattefrost i efter­sommeren. For de fleste planters ved­kommende går væksten i stå ved fryse­punktet, når det tilgængelige vand fry­ser til is.

Optimumtemperaturen er forskellig for de forskellige arter, men varierer desuden gennem hele vækstperioden, afhængigt af klimaet (dvs. vandtilfør­sel, lysmængde, vindforhold, tilgænge­lig plantenæring) samt af plantens øje blikkelige udvikling. Optimumtempe­raturen kan bedst opnås ved at dyrke planterne i drivhus; ved stuekultur ta­ger man ved fyring og udluftning sna­rere hensyn til husets beboere end til de enkelte planter. I haven kan etable­ring af læhegn, læmure og solfangere, jorddækning og vanding medvirke til at give planterne den bedste tempera­tur. Ved de samme foranstaltninger kan man først og sidst på vækstsæsonen kunstigt hæve temperaturen og derved forlænge planternes vækstperiode.

Se også artiklerne Frostskader, Fysio­gene sygdomme, Opvarmning, Varme og Varmtvandsbehandling.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (17 stemmer)
Siden er blevet set 4.562 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her