Logo

Tyttebær - Vaccinium vitis-idaea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Tyttebær - Vaccinium vitis-idaea

Vaccinium er formentlig afledt af latin vacca = ko og vitis = vinstok; idaea fortæller, at denne vinstok vokser på bjerget Ida på Kreta. »Vinstokken« var dog oprindelig en blåbærbusk, der er nær beslægtet med tyttebær. Tytte­bær findes vildtvoksende i fri dansk na­tur på heder, i skove og hedemoser, især i Jylland og Nordøstsjælland. Det er en 10-30 cm høj, stedsegrøn busk, der ofte breder sig ved underjordiske udløbere. Den har små blanke, mørke­grønne blade, der er indrullede i kan­ten og på undersiden lysere og noget prikkede af kirtler. Den blomstrer i juni med små hvide eller lyserøde, klokkeformede blomster i nikkende klaser. De højrøde bær, der modner i august-september, er spiselige og glimrende i rå tilstand til syltetøj, der især er velegnet til vildtretter; det inde­holder store mængder C-vitamin og tillige en del A-vitamin. De grønne blade kan bruges til urtete; de indehol­der alkaloidet arbutin, der kan udvin­des som hvide krystaller med en bitter smag.

 

Tyttebær er en almindelig skovbundsplante i det nordlige Skandinavien, men findes også i Jylland.

 

Vækstkrav: Tyttebær kan med held dyrkes i et lyngbed eller på et stenbed i sol eller halvskygge; men planten er sjældent under egentlig kultur; bedst

egnet er den til en sommerhushave. Den kan klare sig på et tørt sted; men vil man have det bedste udbytte af frugterne, bør den plantes på fugtig, men ikke våd surbund. Formering sker lettest ved fradeling af de underjordi­ske udløbere; men bærrene kan også sås i fugtigt tørvemel, eller man kan skære urteagtige stiklinger i juli og stikke dem i fugtigt tørvemel under glas. Det anbefales at anvende roddan­ner , da det ellers kan vare flere år, før stiklingerne slår rod.

 

Tyttebær er meget vitaminrige og især velsmagende i rå tilstand, rørt op med sukker til bl.a. vildtretter.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 1.908 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1218826-04-2018 16:27:02 Jørgen v
Mine tyttebær er blevet lange og ranglede. Kan de beskæres , og hvornår , og hvor langt ned Jørgen
164812-03-2013 14:37:58 Jørgen
Kan jeg beskære mine tyttebær der er blevet for høje og ranglede ? Hvis, hvornår og hvordan er bedst ? Med venlig hilsen Jørgen

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!