Logo

Uldkaktus - Espostoa lanata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Uldkaktus - Espostoa lanata

Formering: Uldkaktus stammer fra Peru, og det er sandsynligvis derfor, at den har fået sit navn efter den peruanske botaniker Nicolas E. Esposto. Planten er, som det danske navn antyder, forsynet med en mængde hår, der får planten til at se ud, som om den er dækket af uld. Der findes forholdsvis mange former og varianter, som i naturen kan blive op til 4 m høje; også i vinterhaver og væksthuse skyder planten kraftigt i vejret. Stammen er ca. 15 cm i diame­ter. Blomsterne er rosa til hvide, men udvikles sjældent under stuebetingel­ser; de er kun åbne om natten. Torne­ne er op til 2 cm lange og bliver grå, når planten bliver ældre.

 

Pleje: Uldkaktus kan om sommeren anbringes direkte i solen. Da den imid­lertid også skal have forholdsvis fugtig luft for at trives, må man i denne periode overbruse den regelmæssigt. Om vinteren anbringes den forholdsvis tørt og holdes ved en temperatur om­kring 15°C. I denne periode er det vigtigt, at hårbeklædningen ikke bliver fugtig.

 

Formering: Da det kan være svært at få fat i frø, fordi uldkaktus sjældent blomstrer i kultur, er det mest almin­delige at bruge stiklinger. Stiklingerne skal efter skæringen tørre på snitfla­den, før de stikkes i en fugtig jord. Rodnettet er ret følsomt over for fugtighed, og det kan derfor være en fordel at formere uldkaktus ved pod­ning. Det sker på stammer af Trichoce­reus spachianus.

 

Andre arter: Espostoa guentheri er rigt forgrenet, og skuddene har op til 25 ribber. Areolerne og de børsteagtige torne er guldgule. Arten er meget langsomtvoksende.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.304 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os