Logo

Urtepotter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Urtepotter

Urtepotter anvendes i gartneri og plan­teskole til dyrkning af småplanter og færdige salgsplanter, i stuekultur til dyrkning af enårige og flerårige stue­planter.

Lerpotter har i århundreder været den foretrukne type. Fordelen ved lerpot­ter er især deres porøsitet, som tillader luften at trænge ind til rodklumpen og overskudssalte at trænge ud gennem pottesiderne. Hvis en lerpotte nedgraves i jord eller sand, kan både vand og næring trænge ind gennem lervæggen. Et minus ved lerpotterne er det, at vandet hurtigt fordamper gennem pot­tevæggen, hvorfor stueplanterne kræ­ver hyppigere vanding end ved dyrk­ning i f.eks. plasticpotter. Lerpotter fremstilles i standardstørrelser, num­mereret fra 5 til 20; numrene angiver pottens øverste indvendige diameter i cm.

Plasticpotter er nemme at fremstille og billige i anskaffelse. Fremfor lerpotter har de følgende fordele: mindre vand­forbrug, højere jordtemperatur, lette­re at stable og transportere og ikke så udsat for at gå i stykker. Da plasticpot­terne er dårligt drænede, må man vælge en mere porøs jordtype end til lerpotter. Plasticpotter med let jord vælter nemt; derfor bør man foretræk­ke lave pottetyper. Sorte plasticpotter opvarmes så stærkt af Solen, at plante­rødderne kan svides, hvorfor de bør anbringes i passende skygge. Til for­mering af småplanter anvendes ofte sammenhængende plasticpotter (multipotter), som senere let kan brækkes fra hinanden.

Tørvepotter eller jiffypotter er frem­stillet af en blanding af tørv og papir­masse, tilsat plantenæring. Rødderne kan vokse ud gennem pottevæggen, hvorfor man ved om- eller udplantning ikke skal slå planten ud af potten, men kan »plante« hele potten ud på blive­stedet. Tørvepotter fremstilles ofte i »strips«, sammenhængende rækker, hvis enkelte potter kan brækkes fra hinanden ved udplantningen.

 

Urtepotter af ler er porøse og giver luft til planterødderne, men fremmer samtidig for­dampning og udtørring af potteklumpen.

 

Helt nye lerpotter skal ligge et stykke tid i vand, før de anvendes, så kalk og lignende fjernes.

 

Tørvepotter findes i flere typer. Her vises en jordpotte, fremstillet af presset tørv, så den næsten ikke fylder noget.

 

Lægges denne tørvepotte i vand, suger den vandet til sig og svulmer op, og så kan man plante, prikle eller så i potten.

 

Se også artiklerne Containerplanter, Ompotning, Plantekumme og Potte­jord.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.392 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os