Logo

Valnød - Juglans

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Valnød - Juglans

Valnød er oprindelig »vælsknød« eller »sydlandsk nød«, fordi den især findes i Norditalien og Sydfrankrig (= Vælsk­land); Juglans er dannet af latin Jovis glans = Jupiters nød; træet var nemlig i oldtiden viet til romernes øverste gud, Jupiter. Valnød danner som regel sto­re træer med bred krone. Barken er rillet eller let furet; de store blade er spredtstillede og uligefinnede og har en aromatisk duft, når de gnides. Blomsterne er enbo og vindbestøvede; hanblomsterne viser sig ved løvspring i lange, hængende klaser for enden af forrige års skud; de fåtallige hunblom­ster sidder i endestillede rakler på kortskud fra indeværende år. Frugten, som modner i september-oktober, er en stenfrugt; yderst er der et lag af ret tørt frugtkød, som kan være svært at fjerne og som indeholder en kraftigt farvende, mørkebrun saft; den bruges til farvning og kan være vanskelig at vaske af hænderne. Kernens hårde skal er stærkt furet og åbner sig i to halvde­le; selve kernen er lappet eller todelt og rynket; den er rig på fedt og olie og meget velsmagende.

 

Modne frugter af almindelig valnød (Jug­lans regia).

 

Vækstkrav: Valnød trives bedst i en velmuldet og ret fugtig jord; træerne bør ikke plantes på udsatte steder. De kræver god plads og er især egnede til parker. Kommerciel valnøddeavl er næppe mulig her i landet.

 

Formering: Valnød formeres oftest ved frø, som importeres om efteråret og overvintres koldt, men frostfrit i fugtigt sand for at blive sået på friland om foråret. Allerede første sommer graves planterne op, og den kraftige pælerod studses, hvorefter planten plantes igen. Det tager 4-5 år at til­trække en salgstjenlig plante, og træer­ne er 4-10 år gamle, før de bærer frugt. Sorter og varieteter kan formeres ved podning i hus tidligt om foråret på pottede grundstammer.

 

l

Hanrakler af almindelig valnød (Juglans regia) ved løvspring.

 

Hanrakler af grå valnød (Juglans cinerea).

 

Pleje: Beskæring bør så vidt muligt undgås, da alle arter er »blødere«, idet sår kun vanskeligt lukkes og saften bliver ved med at sive ud af dem. Udtynding af grenene bør ske så tidligt som muligt, så at sårene bliver små. Der er megen uenighed om, hvilket tidspunkt på året der er det bedste; men det ser ud til, at beskæring ved løvspringstid giver mindst blødning. Al beskæring bør ske i vækstperioden.

 

Valnøddetræet skal have god plads, sol, læ og næringsrig, let fugtig jord - men det er i reglen for voldsomt til en lille have.

 

Arter: Almindelig valnød (Juglans re­gia) er vildtvoksende fra Balkan til Pakistan; men træet har været dyrket så længe, at man ikke nøjagtigt kender dets oprindelige hjemsted. Her i landet trives det godt i mildere egne med læ og god jord; men Danmark ligger nær ved træets nordgrænse. Valnøddetræet kan blive indtil 30 m højt og har kraftige grene, som danner en bred og åben krone. Barken er først glat og grå, men bliver med alderen rillet eller let furet og gråbrun; den indeholder harpiks og garvestoffer. Bladene bliver 30-35 cm lange med indtil 11 småbla­de, der er bredt elliptiske, glinsende og helrandede og kan blive 13 cm lange og 5 cm brede, mens endebladet bliver nogenlunde dobbelt så stort som side­bladene; unge blade er kirtelhårede. Frugten er kugleformet og 4-5 cm i diameter; som modent er frugtkødet grønbrunt. Skallen er uregelmæssigt furet og af vekslende tykkelse. Frugten modner i september-oktober. Blade, bark og umodent frugtkød bruges til farvning og giver en varmt brun kulør. Der findes flere sorter.

 

Fliget valnød (Juglans regia 'Laciniata') bliver et ca. 10 m højt, buskagtigt træ med dybt indskårne småblade.

 

Dobbeltvalnød (Juglans regia 'Macroearpa') har en frugt, der er dobbelt så stor som selve artens; men til gengæld er kernen kun halvt så stor.

 

Dværgvalnød (Juglans regia 'Præpaturiens') danner en kraftig busk, som bærer frugt i en meget tidlig alder.

 

Tyndskallet valnød (Juglans re­gia 'Tenera') har så tynde skaller, at selv mejser hakker i frugterne for at få del i kernerne.

 

Druevalnød (Juglans regia 'Racemosa') har frugterne sid­dende i små klaser.

 

Blodvalnød (Jug­lans regia 'Rubia') har rødlige blade. Egentlige sorter forhandles ikke her i landet, idet alle træerne frøformeres; men der har været foretaget en ind­samling af oplysninger om ældre val­nøddetræer med det formål at finde frem til kloner, som var værd at forme­re; markedet er dog for lille til, at det kan betale sig. Frøplanterne begynder at bære frugter, når de er 4-10 år gamle.

 

Californisk valnød (Juglans hindsii) fra California er et lille, bredt træ og nok den smukkeste af arterne, ikke mindst p.gr. af de let overhængende, ca. 50 cm lange blade med indtil 21 småblade, der er 10-12 cm lange og 3 cm brede, lancetformede og langt tilspidsede, så at de minder om palmeblade. Frugterne er 2,5-3,5 cm store med tykt frugt­kød og en tyk skal, som kun giver plads til en lille kerne.

 

Grå valnød (Juglans cinerea) fra det østlige Nordamerika er et ret langsomt voksende træ med en meget bred kro­ne. Barken er grå og let furet. De unge skud har en rødbrun filt med klæbrige kirtelhår. Bladene bliver ca. 50 cm lange med 17-19 småblade ; disse er 15-17 cm lange og 2-3 cm brede og hårede på undersiden med kirtelhår. Frugterne sidder 2-5 sammen i klaser og modner i oktober; frugten er 4-5 cm i diameter med en ca. 3 cm tyk nød, noget bredere end lang og tykskallet med en lille, men velsmagende kerne. Grå valnøds største værdi ligger i det meget smukke ved, som bruges til nøddetræsmøbler; tidligere brugtes veddet også til geværskæfter på grund af sin styrke.

 

Hybridvalnød (Juglans intermedia) er en krydsning mellem almindelig val­nød og sort valnød. Barken ligner almindelig valnøds, mens kød og frug­ter minder om sort valnød. Bladene har 9-11 småblade. Der er to sorter, 'Pyriformis' med omvendt ægformede frugter og 'Vilmoriana' med kuglefor­mede frugter, som ender i en spids.

 

Japansk valnød (Juglans ailanthifolia) fra Japan, Østkina og Sakhalin bliver 15-20 m høj med en kort stamme og en bred, tætgrenet krone. Barken er først lysegrå, men bliver gråbrun og furet med alderen. De tykke, unge skud har kirtelhår. Bladene bliver omtrent 1 m lange med 15-17 småblade, som er aflangt tilspidsede med hjerteformet basis; småbladene er glatte på oversi­den, mens undersiden har stjernehår, blandet med kirtelhår. Frugterne sid­der i klaser på 15-20 og er ægrunde, grønlige og kirtelhårede; kernen er tykskallet. Sorten 'Cordiformis' (= hjerteformet) har mindre småblade end arten; frugten er tyndskallet, ca. 3 cm stor, flad og hjerteformet.

 

Manchurisk valnød (Juglans mandshu­rica) fra Nordkina og Korea danner et 15-20 m højt træ med en kort stamme og en bred, fågrenet krone. Bladene bliver 75-90 cm lange med indtil 19 småblade, som er 15-18 cm lange og 4- 6 cm brede og er ægformede og savtak­kede. Frugterne er ægformede, 3'Jz-4'j, cm store og sidder 6-12 i klaserne. Sort valnød (Juglans nigra) er hjem­mehørende i det østlige Nordamerika, hvor træet kan blive op til 50 m højt. Det har en hvælvet krone, som ofte er bredere, end træet er højt. Barken er sortbrun og furet. Bladene er 50-60 cm lange med 15-23 småblade , som er 6-12 cm lange og 2-5 cm brede, æg­lancetformede og uregelmæssigt sav­takkede; oversiden er glinsende grøn, mens der er nogle kirtelhår på undersi­den. De rundagtige, 2-3 cm store frugter sidder i klaser på 2-5; frugterne

har kirtelhår, og ved gnidning lugter de af harpiks. Frugtkød og skal er hård og tyk, kernen lille, men velsmagende. Sort valnød kom til Europa midt i det 17. århundrede og er plantet p.gr. af sit værdifulde ved.

 

Texas-valnød (Juglans microcarpa) stammer fra Texas og New Mexico, hvor den danner en stor busk på 10-12 m's højde; her i landet bliver den en svagt forgrenet busk på omkring 2 m's højde. De unge skud har en gulbrun filt. Bladene bliver 15-20 cm lange med 13-19 lancetformede småblade, som hver bliver 6-8 cm. lange og 1-2 cm brede. De kugleformede frugter sidder enkeltvis og er 1,5-2 cm i tvær­snit; frugt kød og skal er tynde. Texas­valnød bør kun forsøges i landets mil­deste egne. Sorten 'Major' danner et ca. 15 m højt træ med en smal, noget kegleagtig krone. Bladene bliver ca. 30 cm lange med 11-15 småblade, som er 7-10 cm lange. De ovale frugter bliver 2,5-3 cm store og er dækket af en tæt, rødbrun filt. Stenen er brun til sort med en lille, men sød kerne.

 

Sygdomme og skadedyr:

Valnøddens bladpletsyge skyldes svampen Marsso­nina juglandis, som giver brunsorte pletter på blade og frugter. Svampen kan trænge ind til kernen og ødelægge den. Sprøjtning flere gange fra løv­spring til løvfald med et svampemiddel kan muligvis hjælpe; men det er van­skeligt at opnå en effektiv dækning med svampemidlet, især i store og løvrige træer.

 

Valnødbakteriose forårsages af bakte­rien Xanthomonas juglandis, som overvintrer i barkfurerne og smitter de unge blade om foråret. Bakterien ud­vikler små, brune pletter, og går angre­bet over i frugterne, kan bakterierne ødelægge kernerne. Der kendes ikke noget effektivt middel mod denne sygdom.

 

Galmider (Aceria tristriatus) kan forår­sage lange, gulgrønne buler på blade­ne; men angrebene er uden særlig betydning.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (49 stemmer)
Siden er blevet set 15.154 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1239001-09-2018 09:50:13 amdi christiansen
Vores valnødtræ giver rigtig meget i år, men pludselig her sidst i august er 20-30 helt brune(rådne). Det er ikke som normalt noget med sorte pletter. De er bare helt brune. Jeg har fjernet dem, men hver dag finder jeg et par nye på vej til det samme. Hvad er der galt?
1192209-10-2017 21:13:43 Lars Olesen
Hej Jan Tak for din henvendelse. Høsten er, i år, så lille at der nok ikke bliver noget salg. Jeg skal så en hel hektar til i 2018 og det kommer til at knibe. Hvis du husker mig næste år, skal jeg nok finde et sted til dig. Du kan læse om kontakt på min hjemmeside: www.http://heslevalnoed1844.dk Mvh Lars
1192009-10-2017 19:04:43 Jan Andersen
Hej Lars Olesen! Hvor i landet kan man købe dine valnødder? Er du bosat på Sjælland, Fyn eller Jylland? Mvh Jan
764819-10-2016 12:21:35 Lars Olesen
Afsnittet om formering kan forbedres med følgende iagttagelser: Der er ingen grund til at så importerede valnødder, da der har været gode træer i landet i flere hundrede år. Nødder fra disse må, forventeligt, være bedre egnede til formering. Endvidere kan omplantning af 1 års træer ikke anbefales da skaderne på roden giver træet ca. 2 års vækstpause. Vedrørende beskæring anbefaler jeg at denne udelukkende sker fra midt Juni til slut Juli. I denne periode sker der ingen blødning, og helingen starter straks. Jeg har beskåret over 300 valnøddetræer uden at træerne har fået synlige men af det. Med Venlig Hilsen Lars Olesen
525823-05-2016 13:10:25 Rie Hyldal
Fin beskrivelse
369102-07-2015 05:26:44 Susanne triel
Vores valnøddetræ, 25 år gammelt, sprang sent ud sidste år og havde ikke ret tæt løv. I år er det endnu værre. Har sammenlignet med et andet over dobbelt så gammelt valnøddetræ. Hvad er der galt og er det noget vi kan gøre noget ved? Håber at I kan hjælpe. Susanne
295306-08-2014 00:40:03 stefan
Tak for en meget udførlig gennemgang! Hvordan skal jeg forholde mig over for umodne valnødder (plukket start august til kryddersnaps) med mørke pletter, som nævnt under sygdomme? Kan de bruges eller er de skadelige at indtage?
295412-09-2010 14:42:18 Katrine
Når valnøddetræet er sygt, skal det så fældes, elelr går det over af sig selv, så det bliver raskt igen ?

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os