Logo

Vandaks - Potamogeton

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vandaks - Potamogeton

Vandaks er en slægt af flerårige vand­planter. De krybende, vandrette jord­stængler overvintrer på bunden af søer og vandløb, og hos nogle af arterne dannes endog særlige, tykke efterårs­skud, der er rige på oplagsnæring. Arterne har en overordentlig stor evne til vegetativ formering, idet jordstæng­lerne dels grener sig stærkt, dels vokser løsrevne skud ud til nye planter i nye bestande umiddelbart uden for rør­sumpen langs søbredderne. De oprette plantestængler bæres oppe i vandet af luft, der er indesluttet i det noget svampede cellevæv. Bladene er enten helt nedsænkede i vandet, eller de flyder på vandoverfladen. De uanseli­ge blomster er samlet i aksformede stande, der hæver sig 5-10 cm op over vandet, hvor de bestøves af vinden. De er undersædige og tvekønnede med yderst 4 grønne skæl, der ligner blo­sterblade, men som er udvækster fra støvknappernes grund. Oftest er de førsthunlige og senere hanlige. Frug­ten er en flerfoldsfrugt med 4 sten­frugtagtige småfrugter.

 

Vækstkrav: Vandaks trives bedst i næ­ringsrige søer og vandløb, hvor de optræder som tætte og store bestande. Vanddybden er ikke afgørende, idet nogle af arterne kan vokse på udtørre­de sø- eller åbredder, mens andre på store vanddybder udvikler stængler, der kan blive op til 6 m lange.

 

Svømmende vandaks (Potamogeton natans) udvikler både undervandsblade og flydeblade. Sidstnævnte ses her i smuk mosaik med blomstrende vandranunkel (Ranunculus aquatica). Bladene bæres oppe af de indtil flere meter lange, luftfyldte stængler.

 

 

Arter:

Glinsende vandaks (Potamoge­ton lucens) er den største af vore hjem­lige vandaks-arter; dens stængler bliver indtil 6 m lange. Planten har udeluk­kende undervandsblade, som er kort­stilkede med elliptisk bladplade; de kan blive ca. 20 cm lange og ender gerne i en spids. Blomsterstanden sid­der på en indtil 25 cm lang stilk. Planten foretrækker næringsrige, of­test kalkrige søer og åløb og er almin­delig over hele landet.

 

Græsvandaks (Potamogeton gramine­us) har stærkt grenet rodstængel, hvor­fra der udgår lodrette, 1-1,5 m lange stængler, som forneden bærer talrige ikke-blomstrende skud med smalle, tynde, ustilkede undervandsblade; i spidsen bærer de blomstrende skud med langstilkede flydeblade, der har ovale, læderagtige bladplader. Disse to slags skud, der ser vidt forskellige ud, er karakteristiske for arten. Hvis arten vokser i rindende vand, udvikles kun undervandsskud, og planten opnår in­gen blomstring; hvis voksestedet tør­rer ud, udvikles kun de brede, læder­agtige blade og blomstrende skud. Planten er ikke særlig udbredt og fore­kommer næsten kun i lavvandede søer.

 

Hjertebladet vandaks (Potamogeton perfoliatus) har udelukkende under­vandsblade, der er ægformede og sid­der i to rækker, oftest parvis, på den 1- 3 m lange, lodrette stængel, som de omslutter med deres hjerteformede grunddele. De meget uanselige blom­ster er udpræget førsthunlige, senere hanlige. Arten er ret almindelig i Dan­mark og kan vokse i både ferskvand og brakvand.

 

Kruset vandaks (Potamogeton crispus) har som den eneste af arterne en sammentrykt, firkantet, indtil 150 cm lang stængel, der opefter er stærkt grenet. Stænglen bærer tynde, aflangt lancetformede, oftest rødlige under­vandsblade; bladranden er kraftigt kruset og fint savtakket. Flydeblade mangler helt hos denne art. Blomster­ne er uanselige og fremkommer i slut­ningen af juni. Arten er almindelig udbredt i næringsrige søer i hele landet.

 

Svømmende vandaks (Potamogeton natans) er en let genkendelig art med ovale, tykke og læderagtige, brunlig­grønne flydeblade, der er temmelig langstilkede og som yderligere har ka­rakteristiske lange, spidse skedehin­der. Skuddene udgår fra en rigt forgre­net rodstængel, der vokser i de øverste lag af søbreddernes dyndbund; de er oftest ugrenede og bliver et par m lange. Flydebladene dannes først, når stænglen når vandoverfladen; under denne er den temmelig stiv og usmidig, men bliver umiddelbart under bladene blød og bøjelig, så at bladene kan bevare deres vandrette stilling. Ved stænglernes nederste del dannes un­dervandsblade, hvis form minder en del om flydebladenes stilk. Blomsterne er uanselige og sidder i en typisk aksformet stand; de er grønlige og fremkommer i juni eller begyndelsen af juli. Arten forekommer i søer, damme og vandløb, hvor den i løbet af blot en enkelt sommer er i stand til at dække udstrakte vandflader med sine dekorative blade. Den trives i både næringsrige og næringsfattige vandhul­ler og er tillige i stand til at vokse på udtørrede bredder.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.813 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her