Logo

Vanris

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vanris

Efter en lidt voldsom vinterbeskæring, sætter æbletræet en hel kost af vanris.

Vanris er skud, der udvikles fra hvilen­de knopper (»sovende øjne«) på grene og stammer af træer og buske. Vanris opstår som regel efter en for stærk beskæring af ældre træer, men kan også udvikles, hvor en større eller mindre del af en trækrone er ødelagt af storm, snetryk eller ved kraftige an­greb af skadedyr eller svampe. Vanris bør oftest fjernes, så snart de viser sig, så at planten ikke ofrer saft og kraft på udvikling af skuddene. Vanrisene kan i reglen fjernes ved, at man med hånden stryger hen langs barken på stammen eller grenen; så brækker de af. De bør ikke have lov at sidde så længe, at de er blevet mere eller mindre træagtige; så må de nemlig fjernes med saks eller sav, og så udvikles der yderligere van­ris fra grunden af de gamle vanris. Ved kraftig beskæring af frugttræer, især espaliertræer, kan man med fordel la­de ganske enkelte vanris blive sidden­de som »safttrækkere«. Er en større del af en trækrone ødelagt, kan vanri­sene benyttes til opbygning af en ny krone, og skal et frugttræ ompodes, kan vanrisene være underlag for po­de kviste eller okulationsøjne.

 

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 6.054 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her