Logo

Yngleløg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Yngleløg

Her slangehvidløg. Hele toppen med små yngleløg kan plantes og blive til en klump små og lidt større hvidløg, der kan høstes løbende de meste af året.

 

Normalt indeholder en blomsterstand kun blomster, dvs. skud, som efter en bestøvning sætter frø og derved sørger for plantens kønnede formering. Men i nogle blomsterstande er det ikke alle knopperne, der udvikler sig til blom­ster. En del af dem bliver i stedet til småplanter, løg eller knolde, som, når de falder af moderplanten, med det samme kan slå rod og vokse videre. Arter, hvis blomsterstande opfører sig på denne måde, kaldes topspirende, og hvis de slet ikke bærer normale blom­ster, er deres formering ukønnet.

 

Yngleløg

En del af de topspirende arter danner yngleløg. Det gælder f.eks. det vel­kendte etageløg (Allium cepa var. vivi­parum), hvis blomsterstande »skyder igennern«, så at der dannes flere nye »blomsterstande« med kranse af små­løg oven på hinanden. Yngleløg består ligesom andre løg af ganske korte og tykke stængler med en mængde tætsid­dende og næringsholdige blade. Men mens normale løg dannes på plantens hovedstængel og ligger under jorden, dannes de små yngleløg kun af side­skud helt oppe i blomsterstanden. Yngleløgenes opgave er at medvirke til plantens spredning, og de har sam­me funktion som frø. Yngleløgene er derfor overjordiske dannelser og ikke det samme som de nye sideløg, der dannes på de gamle underjordiske løg af f.eks. tulipaner.

 

Topspirende græsser

En del af de topspirende arter er græsser. Græsser danner normalt ikke løg, og de topspirende arter sætter derfor ikke yngleløg. I stedet udvikler de sideskud, der normalt skulle danne blomster, sig til små nye planter med rod, stængel og blade. Hos topspirende svingel (Poa alpina var. vivipara) fin­des der f.eks. ikke en eneste blomst i blomsterstanden, som i stedet er helt fuld af små nye græsplanter.

 

Yngleknolde

Endelig er der en del topspirende ar­ter, f.eks. topspirende pileurt (Polygo­num viviparum), som i stedet for blom­ster udvikler små knolde i blomster­standen, som regel dog kun i den nedre del. Disse yngleknolde kan ofte sætte rødder, endnu mens de sidder på mo­derplanten, og derfor er de ligesom de små græsplanter og yngleløgene i stand til at -slå rod og vokse, så snart de er faldet til jorden. Til gengæld tåler de ikke udtørring eller fjerntransport. Yngleknolde kan også dannes andre steder på planter end i blomsterstan­den. Tandrod (Dentaria bulbifera) har således yngle knolde (bulbiller) i blad­hjørnerne ligesom vorterod (Ranuncu­lus ficaria). (Se artiklerne Tandrod og Vorterod).

 

Fordelen ved topspiring

Det siger sig selv, at både yngleløg, små græsplanter og yngle knolde er for tunge til egentlig fjerntransport, og de kan altså heller ikke tåle den. Fordelen ved topspiringen er formentlig mest, at den nye generation kan etablere sig meget hurtigt, efter at den er frigjort fra moderplanten. Derfor findes denne formeringsmåde især hos arktiske arter med en meget kort vækstsæson.

 

Vivipari

De topspirende arter, som altså forme­rer sig ukønnet, må ikke forveksles med de såkaldte vivipare arter. Ved vivipari forstår man nemlig det, at frøene spirer, mens de endnu sidder på moderplanten. Vivipare arter sætter altså blomster, formerer sig kønnet og danner frø. Vivipari kan forekomme som resultat af uheldige omstændighe­der, f.eks. i våde somre, da væltet korn spirer på akset.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.111 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!