Logo

Zelkova - Zelkova

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Zelkova - Zelkova

Zelkova stammer fra de centrale og østlige dele af Asien. Slægten omfatter løvfældende planter af middelhøj vækst; væksten er opret med rig forgre­ning, men i reglen små grenvinkler, hvorfor kronen kun sjældent bliver særlig bred. Bladene minder meget om elmeblade, men er noget smallere og ret groft savtakkede; desuden er de ikke som elmeblade skæve ved ba­sis. Løvspringet indtræder i slutningen af april, og inden løvfaldet i oktober­-november har træet en meget smuk høstfarve. Blomsterne er delvis enkøn­nede og flerbo. Hanblomsterne sidder flere sammen i hjørnet af de nederste blade på de unge årsskud, mens hun­blomsterne sidder enligt eller kun få sammen højere oppe på skuddet eller i de Øvre blad hjørner. Frugten er en stenfrugt.

Vækstkrav: Zelkova stiller ingen særli­ge krav til jordbunden, men holder dog mest af en almindelig, letmuldet jord. Den er hos os ikke helt hårdfør, hvorfor den bør plantes på beskyttede steder.

 

Pleje: Planten er ikke særlig kendt i Danmark og ses oftest i større parker, hvor den vokser som en stor busk eller et mindre træ. Den kræver ikke megen pleje, men behøver dog nogen op­mærksomhed p.gr. af de små grenvink­ler. En tilpasning af kronen ved beskæring kan være nødvendig og gavnlig. Zelkova formeres ved frøudsæd straks efter frømodningen, ved podning på grundstammer af elm, som dog kun giver kortlevende planter, ved aflæg­ning eller, for Zelkova carpinifolia 's vedkommende, ved rodskud.

 

Arter:

Zelkova carpinifolia bliver hos os en stor busk med en højde på 8-10 m. Væksten er opret med karakteristi­ske, små grenvinkler. Bladene er ret små, hyppigst 2-5 cm lange, mørke­grønne, glatte eller ru med butte tak­ker og en ganske kort stilk. Løvsprin­get er tidligt, og planten opnår inden løvfald en smuk høstfarve. Smukkest i større busketter.

 

Zelkova serrata er et lige, opretvoksen­de træ, der opnår en højde på 15-16 m. Kronen er slank med rødbrun, fint­skællet bark, som ved afskalning dan­ner et spraglet mønster af orange brunt til mørkebrunt med gråviolette skyg­ger. Arten har elliptiske, langt tilspid­sede, indtil 10 cm lange blade. Den har et tidligt løvspring og en usædvanlig smuk høstfarve, som over et langt tidsrum veksler fra lyst gulorange til mørkt skarlagenrødt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.232 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her