Logo

Forsøgshave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Forsøgshave

Danmarks fornemste forsøgshave eller forevisningshave er Haveselskabets Have på Frederiksberg. Her er et udsnit af lynghaven med blomstrende Erica og Rhododendron.

En forsøgshave anvendes dels til de­monstration af planter, havematerialer og dyrkningsformer, dels til forsøg med planter eller havematerialer. Der findes flere forskellige typer forsøgsha­ver.

Mønsterhaven eller forevisningshaven anvendes af haveselskaber eller kolo­nihaveforeninger til fremvisning af planter og havematerialer. Der kan her fremvises hegnstyper, forskellige former for jordbehandling, resultater fra statens forsøgsstationer, beskæ­ringsformer, nye haveredskaber, fliser m.m. for at give de besøgende ideer og vejledning. Som eksempel kan nævnes Haveselskabets Have på Frederiks­berg.

Den botaniske have tjener udover at være plantesamling for en undervis­ningsanstalt tillige som forevisningsha­ve for almenheden. I en botanisk have har man mulighed for at lære planter­nes navne og få indblik i arters og sorters forskellige vækstvilkår og frem­toning. Som eksempel kan nævnes Bo­tanisk Have i København og Botanisk Have i Århus. En særlig form for botaniske haver udgøres af arboreter­ne, der er samlinger af træagtige planter, bl.a. arboretet i Hørsholm og Hesede Planteskole ved Gisselfeld (se også under arboret).

Endvidere kan den almindelige have­ejer drage nytte af de historisk-botani­ske haver, hvor der fremvises kultur­planter fra ældre tider, især planter, der har været anvendt i almuemedici­nen. Sådanne haver findes bl.a. ved Den gamle By i Århus, Skt. Knuds Kloster i Odense, Øm Kloster og Æbelholt Kloster samt Vordingborg Slotsruin.

I en have, der anvendes til dyrknings­forsøg, sammenlignes udbytte eller fremtoning blandt udvalgte planter un­der varierede dyrkningsforhold. Gen­nem måling, vejning og tælling skabes der et anvendeligt sammenlignings­grundlag mellem planterne. På Statens Forsøgsstation i Hornum ved Års fore­tages der således undersøgelser af træer og buske til såvel erhvervs- som fritidsformål, bl.a. med henblik på for­nyelser.

Iagttagelsesplantninger hører ofte til en forsøgsstation for plantekultur. Det gælder bl.a. Statens Forsøgsstation i Hornum. I iagttagelsesplantninger fo­retages egentlige forsøg og fremvisning af forsøgsresultater. En iagttagelses­plantning kan f.eks. være en samling læplanter, frugtbuske eller prydplan­ter. Der fremvises til sammenligning dels ældre, kendte sorter, dels de nye­ste sorter.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 6.152 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her