Logo

Hestehov - Petasites hybridus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hestehov - Petasites hybridus

Hestehov har sit danske navn efter bladenes form, som svagt kan minde om omridset af hoven på en hest. I det bladbærende, blomsterløse sommer: stadium kaldes planten ofte skræppe eller tordenskræppe, velkendt fra H.C. Andersens eventyr »Den grimme ælling«. Et tredje dansk navn er pesti­lensurt, efter ældre tiders anvendelse af planten mod pest og andre sygdom­me. Planten blev indført til Danmark midt i det 14. årh., omtrent samtidig med drabet på herremanden Niels Bugge til Hald ved Viborg. Han blev myrdet ved Middelfart, og planten fik det fynske lokalnavn »Bugges blod« efter de ejendommelige, blodrøde blomsterstande, der viser sig tidligt om foråret før de grønne blade. Det bota­niske navn Petasites er græsk og bety­der hatformet, en hentydning til bladenes skærmagtige form.

 

Frøstande af almindelig hestehov (Petasites hybridus).

 

Tidligt om foråret udvikles de 15-40 cm høje stængler med rødlige skælbla­de og en klase af røde kurvblomster; senere udvikles de langstilkede blade med indtil 60 cm brede bladplader. De er glatte på oversiden og gråt uldhåre­de på undersiden. Hunplanterne bærer frøstande med hvid frøuld.

 

Efter afblomstringen har hunplanterne af hestehov store frøstande med hvid frøuld.

 

Vækstkrav: Hestehov kræver en næ­ringsrig, lerholdig og meget fugtig jordbund i sol eller halvskygge.

 

Pleje: Hestehov sørger selv for at bre­de sig ved hjælp af de dybtliggende, underjordiske udløbere. I haven kan den formeres ved deling eller ved plantning af små stykker af rodstokkene. Hestehov udplantes bedst om ef­teråret straks efter løvbladenes bort­visnen. Alle arter er hårdføre i Dan­mark; men jorden mellem planterne bør dækkes med et lag vissent løv eller kompostjord, ikke mindst for at tilføre jorden ny næring til de ret grådige planter. Om efteråret bør man lade de visne blade og stængler blive liggende og først fjerne dem tidligt om foråret, når blomsterstandene er ved at skyde frem.

 

Anvendelse: Hestehov egner sig ikke til småhaver, men bør udelukkende anvendes i naturhaver med god plads og tilstrækkelig fugtig jord, gerne langs bredden af en sø eller en bæk. Planter­ne bør her have lov at stå urørt en lang årrække. Naboplanterne bør være så kraftige, at de kan tage konkurrencen op med de grådige hestehov, f.eks. hjortetrøst, kattehale, nøkketunge og sølvlys.

 

Andre arter:

Alpehestehov (Petasites paradoxus) har indtil 60 cm høje stæng­ler med hvidlige eller lyserøde blom­sterstande i det tidlige forår. Først når frugtstandene står med den hvide frø­uld, viser de dybt indskårne, hjertefor­mede blade sig.

 

Duftende hestehov eller vinterhelio­trop (Petasites fragrans) er en ikke-

hårdfør staude, som har vanilleduften­de, hvidligrosa blomster fra december til februar. De langstilkede blade er runde eller hjerteformede. Liebhavere kan forsøge at dyrke denne spændende art; men vinterdækning af planten har­monerer ikke rigtig med blomstringsti­den i den kolde midvinter.

 

Den hvide hestehov (Petasites albus) i det tidlige forår.

 

Hvid hestehov (Petasites albus) har gullighvide blomster og nyreformede blade, der måler mellem 15 og 30 cm i tværsnit. Bladranden er tandet med stikkende spidser, og undersiden er tæt besat med hvide uldhår. Blomsterne er fremme før bladene. Den findes vildt­voksende på fugtig skovbund i Sydøst­jylland og plantes af og til i større haver.

 

Japansk hestehov (Petasites japonicus 'Giganteus') er den kraftigste af de dyrkede hestehov.

 

Japansk hestehov (Petasites japonicus) dyrkes flere steder og optræder også af og til forvildet. Det er en kraftig plante med meterhøje blomsterstæng­ler i marts-april. Blomsterstandene og dækbladene er gullighvide. Bladene er ofte 100 cm i tværmål og meget deko­rative.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 6.534 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her