Magnesium er et af planternes makronæringsstoffer. Det indgår i grønkornenes klorofylmolekyler og i cellevæggenes midtlamel. Magnesium optages fra jord vandet og genfindes i planten i opløst form. Ved begyndende magnesiummangel afgives det fra de ældre dele af planten og transporteres til vækstpunkterne. Mangelsymptomer ses derfor først på de ældre blade; her fjernes magnesium fra grønkornene og bladene bliver gule, især mellem bladnerverne. Senere bliver bladene helt sorte.
I naturen findes magnesium bl.a. i ler, bundet til forskellige aluminiumsilikater. Herfra frigøres det langsomt; derfor optræder magnesiummangel kun ret sjældent. En jords indhold af magnesium angives som mængden af ombytteligt magnesium og udtrykkes som jordens magnesiumtal (Mgt), som bør ligge på 10-15. I frugtplantager, hvor der gødes kraftigt med kalium, er magnesiummangel dog ikke ualmindelig. Kunstjord, som ofte fremstilles på basis af tørvestrøelse, afgiver ofte for lidt magnesium til normal plantevækst, da de frie kalciumioner, der tilsættes ved regulering af surhedsgraden, hindrer magnesiumoptagelse i planten. Til gødningsbrug udvindes magnesium fra en række saltlejer, der er opstået ved fordampning af havvand i tidligere jordperioder.
Magnesium tilføres normalt som magnesiumsulfat med 4 kg pr. 100 m² pr. år. Ved akut mangel kan det påsprøjtes planterne i en koncentration på 2%, tre gange med fjorten dages mellemrum. Tilføres staldgødning eller kompost, er det unødvendigt at tilføre yderligere. Fjernes der ikke afgrøder og bliver blade liggende i bede og buskadser, er det også unødvendigt at tilføre magnesium.