Slægten består af 2-6 m høje, løvfældende buske med trinde skud og et relativt tidligt løvspring i slutningen af april. Vækstformen er åben og bred, og de ellers oprette skud kan være delvis overhængende, især når de tynges af de mange blomsterstande. Bladene er spredte, uligefinnede, med blivende akselblade; småbladene er savtakkede og 7-12 cm lange. Blomsterne er tvekønnede, hvide og samlet i store, endestillede toppe; de fremkommer på de etårige skud midt i juli, og blomstringen vedvarer til begyndelsen af september. Frugten er en kapsel.
Vækstkrav: Tusindtop trives bedst på en almindelig, næringsrig muldjord i fuld sol, gerne i nogen fugtighed. Den er fuldt hårdfør i frost og delvis robust over for vindtryk, men foretrækker dog en vokseplads i læ.
Pleje: Formeringen sker hurtigst og bedst ved rodskud, som fremkommer i stor mængde. Skuddene afskære s allerede efter den første vækstsæson og udplantes på bed eller direkte på voksestedet. Stiklinger kan ligeledes anvendes; der skæres materiale af de urteagtige skud, og stikningen foretages i forsommeren under plastic eller i bænk. Sidste års blomsterskud skæres i februar ned til jorden, så busken kan danne nye skud.
Tusindtop (Sorbaria sorbifolia) ligner en hel del spiræa i blomst og løv. Men både slægtsnavn og artsnavn hentyder til løvets lighed med røn (Sorbus).