Kantbregne - Pteris

Kantbregne hører til planteslægten Pteris, hvis naturlige vokseområde er troperne og subtroperne. Pteris har fjersnitdelte blade, der udgår fra en kort, lodret jordstængel. Sporehusene findes langs kanten af bladundersiden. Pleje: Spagnum-standard jord (enheds­jord) er velegnet til bregner, der i vækstperioden foretrækker tempera­turer mellem 18-, stor luftfugtig­hed og beskyttelse mod direkte sol. I vækstperioden vandes hyppigt med vand indeholdende næring. I vinterpe­rioden vandes sjældnere, og der tilfø­res ikke næring. For at holde tilstræk­kelig stor luftfugtighed kan potten stil­les på en omvendt potte i en skål vand, ligesom planten bør overbruses regel­mæssigt. I vinterperioden kan tempe­raturen holdes noget lavere end i vækstperioden.

Kantbregne (Pteris cretica 'Albolineata') med hvidstribede blade.

Formering: Under ideelle forhold kan man ved sporeformering få færdige planter i løbet af 8-9 måneder. Sporer­ne sås i ren spagnum, der er dækket med et tyndt lag sand for at rette overfladen af. Spagnumlaget skal være mættet med vand, så at man undgår vanding under spiringen og indtil før­ste prikling. Såkassen dækkes med glas for at holde på fugtigheden og desuden med sort plastic, da der ikke må kom­me lys til såkassen under selve spirin­gen. Temperaturen holdes på 22-. Spiringen varer normalt 8-14 dage; så fjernes »mørklægningen«, og tempera­turen sænkes til .

De fremspirede forkim udgør et sammenhængende grønt tæppe, som efter et par uger deles i småstykker på 1 x . De »prikles« ud i enhedsjord. Når forkimene er så store, at de kan skelnes hver især, deles de på ny og prikles med en afstand på ca. 1 x . Efter at forkimene har skiftet blade, prikles de for tredje gang med 3-4 planter i hver potte.

Arter:

Pteris cretica, kantbregne, fin­des i alle tropiske, subtropiske og tem­pererede klimaområder, bl.a. i Mid­delhavsområdet. Bladene er lysegrøn­ne med gule eller lysebrune bladstilke, der kan blive op til lange. De 2-6 bladafsnit på hver side af midtnerven er takkede eller indskårne. Der findes en række sorter, bl.a. 'Albolineata', der har hvidstribede blade, og 'Wirn­settii', der har stærkt indskårne blade.

Pteris ensiformis er hjemmehørende i Australien, Polynesien og tropisk Asi­en. Bladene har ca. lange, tynde gule bladstilke og ca. lange bladafsnit. De fertile (frugtbare) blad­afsnit med sporer har lange stængler og smalle småblade, mens de sporeløse (sterile) bladafsnit har kortere stængler og korte, men bredere småblade.

Af sorterne kan nævnes 'Evergemensis', der er meget lyst grøn med en sølv­hvid, fiskebensformet midtnerve, og 'Vietorie' , der er mørkere grøn og har mindre tydelig tegning end 'Everge­mensis'.

Pteris tremula, vingebregne, er hjem­mehørende i Australien og New Zea­land. Bladstilkene er ca. lange og brune. Bladpladen er dobbelt fjer­snitdelt og 50- lang.