Logo

Brandlilje - Lilium bulbiferum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brandlilje - Lilium bulbiferum

Brandliljen - der også undertiden kaldes »safranliljen« - er en af de for­holdsvis få europæiske liljer. Den er beskrevet af Hieronymus Bock allere­de i 1546 og samtidig gengivet i træsnit, ligesom den også tit findes på gamle tyske og flamske blomstermalerier. Begge sine danske navne har den fået efter blomsterfarven, der er varmt orangerød med enkelte små, mørke pletter på hvert kronblad. Blomster­knopperne er meget lådne, støvdrager­ne mørkebrune og hele blomsten op­advendt og skålformet. Den sidder i en åben skærm, der i almindelighed kun omfatter 4-6 blomster, mens planten i bedste fald kan bære 15-20 stykker. Blomsterstænglen er 60- høj og tæt besat med smalle, mørkegrønne blade. I bladhjørnerne sidder bulbiller, som i begyndelsen er mørkegrønne, men som bliver sorte eller sortgrønne, når de modner. BulbilJeme er i virke­ligheden små formeringsløg, og endnu mens de sidder på planten, begynder de tit at sætte en rodspids ud i luften. Efterhånden falder de af, og når de først ligger på jorden, slår de hurtigt rod. Man kan »så« dem på et formeringsbed, og det varer i reglen kun et par år, før de er kraftige nok til at sætte blomst. Løgene er hvide, og brandlil­jen sætter mange stængelrødder - dvs. rødder på den del af blomsterstænglen, der er under jorden.

 

Brandlilje (Litium bulbiferum), der undertiden kaldes safranliljen, er en yndet og let­dyrkelig liljeart.

 

Underarten safranlilje (Lilium bulbiferum ssp. croceum), der almindeligvis ikke sætter bulbiller, er den mest dyr­kede herhjemme. Tilsyneladende trives den også noget bedre her i landet og bliver kraftigere end arten, som man til gengæld kan finde langt mod nord i Skandinavien, ja helt oppe nord for polarcirklen.

 

Vækstkrav: Brandliljerne er blandt vo­re mest taknemmelige og letdyrkelige liljearter. De er kalktålende og trives fortrinligt i enhver ikke alt for stiv havejord. Som andre liljer tåler de ikke stående vand i jorden om vinte­ren, og de sætter pris på kompost eller anden organisk gødning og en begræn­set mængde blandingsgødning. De kan formeres ved stikning af løgskæl (se Liljer), men Lilium bulbiferum forme­res lettest ved hjælp af bulbillerne.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (11 stemmer)
Siden er blevet set 5.057 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her