I væksthuse er det ofte nødvendigt at anvende opvarmning for at skabe en bestemt temperatur omkring de planter, man ønsker at dyrke; planter vokser inden for ganske bestemte temperaturintervaller, hvor maksimum- og minimumtemperaturerne sætter grænse for deres vækst. Tilmed vil opvarmning i væksthuse medføre en øget luftcirkulation, så at stillestående, høj luftfugtighed undgås og sundhedstilstanden hos planterne bedres. Opvarmningen kan foregå på forskellig måde og med forskellige brændstoffer. Hyppigst er i dag oliefyring med separat fyringsanlæg; men også naturgas kan anvendes som et rimeligt alternativ. Endelig kan man i visse tilfælde, og i begrænset omfang, anvende elopvarmning, der dog hurtigt viser sig at være for dyr.
Kravet til opvarmning vil som regel sætte grænser for, hvilke planter man kan dyrke. Varmeregulering og ikke mindst varmetab er økonomiske faktorer, der angiver den hensigtsmæssige maksimumtemperatur. Alene varmetabet gennem glasarealet er væsentligt. Her foregår en konstant udstråling, specielt i kolde perioder, og tabet er direkte proportionalt med glasarealet. For høje temperaturer inde i huset medfører kondensvand på ruderne, og i nedbørsperioder af længere varighed vil dette vand på glasset, uanset hvilken side det sidder på, medføre uhensigtsmæssigt varmetab. Sne, der ligger på væksthuset i længere tid, er den mest tabgivende faktor. Vindforholdene spiller også en stor rolle for økonomien. Kraftig blæst vil, ligesom nedbør, afkøle glasarealet og medføre varmetab, og i samme forbindelse vil ventilation og utætheder være særdeles mærkbare. En rigtig placering af væksthuset kan derfor bedre forholdene omkring økonomien ved alle kulturer, der dyrkes i hus.