Planter i storbyen bliver påvirket af så mange uheldige faktorer, at det kan være svært at holde de forskellige påvirkninger ude fra hinanden. Hvis gadetræer og beplantninger i anlæg og haver begynder at skrante, hvis løvet bliver tyndt og efterårsfarverne viser sig tidligt, kan det skyldes saltskader fra snetøning, svovldioxid fra oliefyr eller udstrømmende gas fra gennemrustede rør eller utætte pakninger. Er der utrivelighedsproblemer, undersøger man først, hvor gasledningen befinder sig. Bygas er ikke i sig selv giftig for planter, idet den består af metan, brint og kulilte, men kan gøre skade ved at fordrive jordens naturlige indhold af iltholdig luft og dermed forhindre rødderne i at ånde, så at planten langsomt kvæles. Foruden rent mekanisk at fordrive jordluften kan metan og brint udnyttes som næring af bakterier og samtidig forbruge ilten. I Nederland har det vist sig, at gasskaderne er størst, hvor der er indlagt naturgas. I modsætning til bygassen er naturgassen tør; pakningerne tørrer ud, og da gastrykket også er forøget, forekommer der et større udslip af gas og dermed større problemer. Som en midlertidig løsning, inden gasrøret tættes, kan den gasholdige luft suges op gennem et perforeret rør, som hamres ned i jorden.
Iltholdig luft vil så trænge ned i rodzonen.