Logo

Lærkespore - Corydalis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lærkespore - Corydalis

Lærkespore er sarte vækster med sprø­de, ofte lysegrønne blade og elegante blomster, hvis sporer minder om kloen på sanglærkens bagtå. Rødderne er så skøre, at de må omplantes med stor forsigtighed, hvis man ønsker at flytte dem. Enkelte arter er forsynet med rodknolde, der er rige på oplagsnæring i form af stivelse.

 

Vækstkrav: Alle lærkesporer ynder en humusrig, let fugtig bladjord i let skyg­ge. De sætter pris på fugtighed, men overlever dog let en længere tørkepe­riode. Alle arter er hårdføre her i landet.

 

Pleje: Lærkespore breder sig hurtigt ved selvsåning, og det er let at etablere nye beplantninger ved frøudsæd. Æl­dre planter kan deles, men kun med stor forsigtighed. Planter fra plante­skolen bør altid købes med potte­klump, da de ellers er umulige at transportere og plante på et nyt vokse­sted. Mange af arterne visner ned til jordoverfladen efter afblomstringen, og ingen af dem kræver tilbageskæring.

 

Lærkespore trives fortræffeligt sammen med andre blomsterplanter.

 

Anvendelse: Lærkesporer er typiske skovbundsplanter, som er nemme at have med at gøre. De sår sig selv, også på steder, hvor andre planter har svært ved at slå rod: mellem stenene i lodret­te havemure, mellem fliser og brosten og ind under selv de mest skyggende træer, buske og hække. Lærkespore anvendes i havens skovbund sammen med f.eks. bregner, hasselurt, horn­viol, liljekonval, vinterglans og vinter­grøn. I naturen forekommer flere af arterne sammen med hvid anemone, gul anemone og vorterod.

 

Hulrodet lærkespore (Corydalis cava).

 

Arter:

Gul lærkespore (Corydalis lu­tea) er vel nok den smukkeste og længstblomstrende af alle lærkesporer.

Den har en elegant, tæt vækst med saftige stængler og smukke, lysegrønne blade, der pryder planten fra tidligt forår til langt efter den første natte­frost. Blomsterne er rent gule, og blomstringen varer fra maj til oktober. Planten sår sig villigt overalt, ikke mindst under buske og hække, hvor den kan få lov at stå i fred.

Hulrodet lærkespore (Corydalis cava) har valnøddestore , hule rodknolde. Stænglen er 15-30 cm høj og bærer rødviolette blomster fra marts til maj; formen' Albiflora' har hvide blomster. Den hører hjemme i lys løvskov under eg, ask og tjørn og er velegnet i havens skovbund.

Langstilket lærkespore (Corydalis soli­da) har en tæt, kompakt rodknold med tynde rodtrævler ved basis. Bladene er blågrønne, blomsterne ble grød e eller hvide med en stærkt krummet spore.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (24 stemmer)
Siden er blevet set 8.818 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
512215-04-2016 16:22:57 Bente moe
Lige hvad jeg havde brug for😊

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her