Engkarse - Cardamine pratensis

Engkarse (Cardamine pratensis) findes vildtvoksende på fugtige enge over hele landet. Den er i slægt med vandkarse, skovkarse og rosetkarse.

Blandt de korsblomstrede findes en slægt, hvis frugtskulper åbner sig ved elastisk tilbagerullende klapper. På dansk kaldes slægten derfor spring­klap, og engkarse hører til denne grup­pe. I naturen vokser engkarse på fugti­ge enge i fuld sol eller halvskygge. Det er en 20-40 cm høj plante med en trind, ugrenet stængel. Bladene er fjersnitdelte med runde afsnit på de nederste blade og linjeformede afsnit på bladene højere op ad stænglen. Blomsterne er 1 cm store, lilla og har gule støvknapper.

Vækstkrav: Som engplante kan eng­karse kun trives i haven, hvis der er tilstrækkelig fugtighed til stede. Jorden skal være muldrig. Den trives i såvel fuld sol som let skygge.

Pleje: Engkarse formeres ved frøud­sæd eller ved deling af ældre planter. Som vildstaude kræver den ingen form for pasning, og den sørger selv for at brede sig, hvor forholdene tiltaler den.

Engkarse er glimrende i havens blomstereng, blot jorden er tilpas fugtig.

Andre arter: Tandrod (Cardamine bulbifera) er en nær slægtning, som findes vildtvoksende hos os, hyppigst i det østlige Sønderjylland. Den bliver 50 cm høj og har en vandret jordstæn­gel , der er beklædt med tykke, hvide bladskæl. Bladene er fjersnitdelte med ærtstore, sorte yngleknopper i blad­hjørnerne. Blomsterne er lyst rødlilla. En skovbundsplante i skyggefulde skove.

Kløverkarse (Cardamine trifolia) har brede, tredelte, kile formede blade. De hvide eller lyserøde blomster kommer frem i maj-juni. Den kan dyrkes i stenbede.