Logo

Hyld - Sambucus nigra

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hyld - Sambucus nigra

Hyld (Sambucus nigra) blomstrer omkring midsommer. Blomsterne har en kraftig duft. Hyld er en alminde­lig busk overalt i Europa og findes også i Lilleasien, Kaukasus og Vestsibirien. Den gror i hegn og gærder og i lysnin­ger i skove. Hvor hylden står frit, danner den en stor busk eller et lille træ, tit med flere stammer. Stammen er oftest noget kroget, men de unge skud er lange og rette. Barken på de unge skud er. grøn, men bliver ved modenhed lyst gråbrun med tydelige, gullige lenticeller, som gør barken ru. Ældre bark er furet og korkagtig. Grenbygningen er stiv, hvilket gør hyld til en ret vindfør plante. Bladene er modsatte og uligefinnede, med 5-7 småblade. De små hvidgule, stærkt duftende blomster er samlet i femgre­nede kvaste i juni-juli. Blomsterne er rige på nektar. De nyudsprungne blomster kan plukkes og tørres og bruges til hyldete.

Frugterne modnes i september-okto­ber. Det er små sorte eller sortblå stenfrugter (ikke bær!), som er efter­tragtede af både mennesker og fugle. Især kan stære tage godt for sig af frugterne, hvis frø ofte passerer uskadt gennem fuglenes fordøjelsessystem. På den måde spredes hylden. Frugtsaften er stærkt farvet, purpur eller sortrød, og rig på C-vitamin.

 

 

Vækstkrav: Hyld bør dyrkes på en god, dybmuldet jord og behøver kun i de mest forblæste egne et læ. Ofte ses hyld plantet i lavninger, som p.gr. af faren for  nattefrost ikke er egnet til andre frugttræer. Hylden blomstrer så sent, at der ikke længere er risiko for frost.

 

Pleje: Hyld kræver ikke megen pleje. Beskæringen indskrænker sig til fjer­nelse af brækkede grene og en udtyn­ding, som har til formål at forny bu­sken og holde den nede i højde, så plukkearbejdet ikke bliver besværligt. Formering: Formering sker for arter­nes vedkommende let ved frø. Frøet bør sås straks efter høst. Kan man ikke få såbedet klart inden vinteren, bør frøet stratificeres (lægges i fugtigt sand) vinteren over og sås tidligt om foråret. Første efterår plantes frøplan­terne ud i rækker. Sorterne formeres let ved stiklinger, taget af kraftige skud, som er to år gamle. Stiklingerne skæres lige efter løvfald, bundtes og opbevares i tørvestrøelse eller sand, til de om foråret kan stikkes på bede. Roddannelsen er under gunstige for­hold hurtig.

 

Sorter: 'Korsør' giver en høj, kraftig busk. Skærmene er store og ret løse, med rødlig stilk og ribber. Bærrene modner ensartet; de er runde, glatte og har en mild og sød smag. Farvestofind­holdet er ret lille, så saften er lys. 'Korsør' modner middeltidligt.

'Sambu' danner middelhøje, middel­kraftige buske. Skærmene er middelstore, og de store, runde bær har en kraftig hyldebærsmag uden at være bitre. Saften er meget kraftigt farvet. Modningen er ensartet og ret tidlig.

 

Som prydbuske anvendes følgende sor­ter:

Fligetbladet hyld (Sambucus nigra 'Laciniata') har dobbelt snitdelte, re­gelmæssige blade, som giver et smukt spil, når vinden bevæger dem. Pyramidehyld (Sambucus nigra 'Pyra­midalis') har en meget tæt og opret vækst med tykke skud og ujævn bark.

Hvidbroget hyld (Sambucus nigra ' Al­bovariegata') og gulbroget hyld (Sam­bucus nigra ' Aureo-variegata') har henholdsvis hvidbrogede og gulbroge­de blade, mens bladene hos guld hyld (Sambucus nigra ' Aurea') er jævnt gyl­dengule.

 

Sygdomme: Tørresyge skyldes en svamp (Gloeosporium fructigenum var. sambuci) og viser sig ved, at frugterne tørrer ind lige før modningen. På de tørre frugter kommer der en mængde lyserøde sporer. Tørresygen bekæm­pes ved gentagne sprøjtninger med et anerkendt svampemiddel.

Grågrønne eller gulgrønne ringformede eller spættede tegninger på bladene tyder på virusangreb. Det er dog sjældent, at angrebet bliver så kraftigt, at det har nogen væsentlig indflydelse på avlen.

 

Skadedyr: Den værste plage er nok stærene, som i store flokke og hurtigt ribber busken for frugter. Det mest effektive middel mod disse fugle er at dække buskene med net.

Alvorlige skadedyr er også hyldens bladlus, som er sorte og ofte findes i store mængder på de unge skud. Luse­ne er lette at holde i skak med et almindeligt insekticid. Krøllesyge skyl­des nogle små mider, som får småbla­dene til at krølle sig sammen.

 

Andre arter: Druehyld (Sambucus ra­cemosa), canadisk hyld (Sambucus ca­nadensis) og sommerhyld (Sambucus ebulus) er omtalt i særlige artikler under deres danske navne.

 

Hyld er et besværligt ukrudt, især i busketter og hække. Grav omgående alle småplanter op med rod, så prydplanterne ikke ødelægges.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (121 stemmer)
Siden er blevet set 13.834 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
102416-09-2011 12:42:30 marie
det er rigtig nice
102514-05-2011 14:30:59 Hanne
Jeg har købt en Hyld (Sambucus Nigra 'Samdal') C 5.0
Kan jeg plante den i en krukke? I såfald.. hvor stor skal krukken være ?

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her