Logo

Douglasgran - Pseudotsuga menziesii

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Douglasgran - Pseudotsuga menziesii

Det botaniske slægtsnavn Pseudotsuga betyder uægte eller falsk Tsuga.

Tsuga er slægtsnavnet på en anden gruppe af nåletræer inden for samme familie. Træet hører hjemme i Vestamerika og har været dyrket i Danmark som skov­træ siden 1851. Det er hurtigtvoksende med en symmetrisk vækst.

Nålene er indtil 3,5 cm lange og bløde, knopper­ne slanke og spidse. Hanblomsterne udvikles ved de øverste nåle på foregå­ende års skud, mens hunblomsterne er endestillede.

 

På koglerne hos douglasgran (Pseudotsuga menziesii) rager de trefligede dækskællangt frem mellem kogleskællene. Koglerne, der modner samme år, er hængende og falder af under et. De er karakteriseret ved lange, trefligede dækskæl, der rager frem mellem kogleskællene.

 

Vækstkrav: Træet trives bedst i god muldjord, beskyttet mod for stærk blæst.

 

Pleje: Arten formeres ved frø, medens nogle af sorterne formeres ved pod­ning.

Frøet sås i maj i en varm, let jord og beskyttes mod fugle og stærk sol. De unge planter dækkes de første vintre og prikles ud efter 2 år. Inden priklin­gen studses rødderne, og det samme gøres, når planterne efter yderligere 2 år plantes ud med større afstand. Den­ne omplantning og studsning af rød­derne gentages hvert andet år, indtil planterne er tilstrækkelig store til ud­plantning på blive stedet.

 

Anvendelse: Veddet er værdifuldt og anvendes bl.a. til master, møbler m. m. under handelsnavnet oregon pine. Træet plantes i mange skove; det er hurtigtvoksende med en smuk vækst; grenene anvendes ved juletid som pyn­tegrønt. De mere langsomt voksende sorter anvendes som prydtræer i større haver og anlæg.

 

Douglasgran vokser hurtigt og kræver god plads i løbet af få år. Som prydtræ kan douglasgran kun bruges i parker og større fritidshaver, ­den bliver for stor og uegnet til små haver.

 

Varieteter: Blå douglasgran (Pseudo­tsuga menziesii var. glauca) har blå­grønne, noget kortere og noget stivere nåle end selve arten og bliver ikke så stor. Pseudotsuga menziesii var. viridis, der stammer fra egnene omkring Stil­lehavet, har friskgrønne, lange nåle. Pseudotsuga menziesii var. glauca pen­dula har hængende grene med blågrøn­ne nåle. Bør formeres ved podning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.334 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her