Logo

Vinterbær - Skimmia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vinterbær - Skimmia

Slægten omfatter 9 arter, der er vildt­voksende fra Himalaya til Kina og Japan. Det er stedsegrønne buske, og nogle af arterne er værdifulde som prydplanter p.gr. af det smukke løv og de strålende røde frugter, der modner i september og forbliver på planten hele vinteren, idet fuglene ikke fortærer dem. Bladene er spredte, kortstilkede, hele og helrandede; de dufter stærkt ved gnidning; duften skyldes aromatisk olie fra kirtler, der sidder som små gennemskinnelige prikker i bladpla­den. De små hvidlige blomster, der er samlet i toppe, er en- eller tvekønne­de, 4-S-tallige og med et ringformet nektarie; hanblomsterne er stærkt duf­tende. Stenfrugterne er runde til æg­formede.

 

Vinterbær får om efteråret fladrunde, skarlagenrøde bær, der bliver siddende meget længe.

 

Vækstkrav: Planterne vokser ret lang­somt og trives bedst i en sandblandet, kalkfattig lerjord i let skygge. Unge planter bør vinterdækkes.

 

Pleje: Frø sås om efteråret og overvin­trer i koldhus eller stratificeres vinte­ren igennem inden såningen om foråret. Planterne kan også formeres ve­getativt ved halvmodne stiklinger, der skæres i august og stikkes i hus i bede på undervarme.

 

Skimmia foremanii er en krydsning mellem Skimmia japonica og Skimmia reevesiana. Den har store stenfrugter, der bliver siddende på planten hele vinteren.

 

Arter: Skimmia foremanii er fremkom­met efter krydsning mellem Skimmia japonica og Skimmia reevesiana. Det er en kraftigtvoksende, 80 cm høj plante, hvis unge grene er brun røde til oliven brune. Den blomstrer i begyn­delsen af maj; de runde, røde stenfrug­ter bliver ca. lem store.

 

Skimmia japonica fra Japan bliver ind­til 150 cm høj med mørkegrønt, læde­ragtigt løv og store, endestillede blom­sterrande. Blomsterne er enkønnede, og der findes både hanlige og hunlige individer; det er derfor nødvendigt at plante begge køn sammen for at få frugter. Blomsten har en fin duft.

 

Skimmia reevesiana fra Kina bliver 50- 80 cm høj og har en bred vækst. Planten minder om den foregående, men adskiller sig fra den ved blomster­ne, idet begge køn sidder på samme plante. Sorten 'Rubella' har en kraftig, busket vækst med smukke, mørkerøde knopper, blad- og blomsterstilke. Planten egner sig især til plantning mellem lyng, rododendron og lignende i surbundsbed.

 

Vinterbær (Skimmia japonica) har en smuk kuppelformet vækst.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (45 stemmer)
Siden er blevet set 18.096 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
205827-01-2012 08:41:03 Agnete Nissen
Vi har en busk ved vores bebyggelse som jeg tipper til at være en skimmia, men den er ca. 2,5 - 3 meter høj. Kan det være en krydsning med noget andet? Billeder haves.
205927-04-2011 11:31:03 Rikke
Min skimma er blevet ranglet og væltet til den ene side samt bar forneden, kan den skæres ned?

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her