Logo

Dræbersnegle skal dræbes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dræbersnegle skal dræbes

Til kamp mod dræbersnegle ...

 

Kun dette er målet.

 

Bemærk - Alle opskrifter rækker til fire personer medmindre andet er anført.

Snegle bør gennemkoges. For at se, om en snegl er gennemkogt, stikket man i den tykkeste del af kødet med en grillnål, saften skal være klar, aldrig lyserød eller rød.

Enkelte opskrifter indeholder snegle. Personer med konstateret snegleallergi bør undgå disse.

Der er udvist al mulig omhu ved udarbejdelsen af denne artikel, og vi ikke kan påtage os noget ansvar for mulige konsekvenser (såsom hævnangreb fra sneglene) ved anvendelse af sitets oplysninger.

Læs altid producentens anvisninger ombyggeligt før anvendelse af bekæmpelsesmidler - det være sig både kemiske eller økologiske. Hold midlerne væk fra dyr og børn, men brug dem gerne triumferende for næsen af sneglene.

 

Efterlys - Find din fjende

Efter en lang vinter er der ikke noget bedre end at se haven vågne til live igen. Men nye skud, udsprungne blomster og fugtig jord er bare det rene himmerige for dræbersneglene, og ikke blot kan snegle gnaske alle ens små, fine nyspirede planter i sig i løbet af nogle minutter, de kan også destruere ens yndlingshosta på få dage.

 

Historisk set er slagene blevet tabt, fordi ...

Dræberseglen er hermafrodit, hvilket vil sige, at den har heldet med sig, når det gælder om at samle tropper til det forestående slag. Hermafroditter har både kvindelige og mandlige forplantningsorganer, så snegle kan parre sig med sig selv, når og hvor de måtte have lyst, (man kender dog til en snegl, der kopulerede med en anden snegl- og i helt op til 90 minutter)! Det betyder, at hver snegl kan producere op til 36 æg flere gange om året, hvad der giver et enormt antal nye snegle. De hvide geleagtige æg bliver anbragt under jorden og udruges inden for 10-21 dage, og babysneglene når voksenalderen i løbet af cirka seks uger.

En dræbersnegl har en livslængde på adskillige år, og hvert år vokser den sig større og kan derfor ødelægge mere af ens have. En gennemsnitlig have rummer omkring 200 snegle, og i løbet af en sæson kan hver snegl spise op til 0,8 kg plantemateriale. Så det er forståeligt, hvis man føler, at kampen er tabt på forhånd!

 

Sneglestyrker og -svagheder

Snegle søger ly om dagen på mørke og fugtige steder og vågner op til dåd om natten, hvad der gør det svært at finde dem - for ikke at tale om at bekæmpe dem. Alt er dog ikke tabt, da der er visse ting, snegle ikke kan klare sig uden.

 

Sneglen var oprindelig et havdyr. Dens gæller blev til lunger, så den kunne overleve på landjorden, men den har stadig brug for fugtighed, da den konstant mister fugt gennem den slim, den producerer, når den bevæger sig. For at producere slim er snegle nødt til at spise og drikke konstant. Denne viden er ens bedste våben i kampen mod

 

Profil af fjenden

NAVN: Dræbersnegl. iberisk skovsnegl, spansk skovsnegl (Arion lusitanicus)

STØRRELSE: 0-15 cm

HASTIGHED: 0,0113 km i timen

FORPLANTNING: Hermafrodit, producerer over 100 æg om året

LIVSLÆNGDE: 2-6 år

LEVESTEDER: Mørke, fugtige steder med en konstant forsyning af velsmagende planter

VANER: Destruerer planter, efterlader slimede spor og spiser orme og - hvad der er værre - døde snegle

VÅBEN: En evne til at kamuflere sig og angribe under dække af mørke, en umættelig appetit (kan spise det dobbelte af sin egen legemsvægt i løbet af en dag) og 27.000 tænder

FOETRÆKKER: Øl, grapefrugtskaller og kål

AFSKYR: Salt

FJENDER: Fugle, pindsvin, frøer og grævlinge

BYTTE: Saftige grønne blade (især ridderspore og hosta) og en svaghed for skrællen af citrusfrugter

 

Klar til kamp

Der er mange ting, man kan gøre for at minimere chancen for, at dræbersnegle trives i ens have. Begynd med at eliminere deres foretrukne levesteder.

 

1. Beskær de buske, hvor grenene når ned til jorden.

2. Stik græsplænens kanter, da snegle kan skjule sig i »tagskægget«.

3. Fjern overflødigt jorddække.

4. Kontroller deres yndlingsskjulesteder - under terrasser, rundt om kompostbunker, alle mørke og fugtige steder.

5. Gør rent i haven flere gange i løbet af foråret og lug ukrudtet væk, da snegle og æg gemmer sig under det såvel som under jordklumper.

6. Lok rovdyrene til - mange dyr holder af at mæske sig med en snegl eller to, deriblandt muldvarper, pindsvin, frøer, salamandre, kødædende biller og tusindben.

7. Plant sarte nye skud på sikre steder væk fra sneglens nyfigne blikke, eller beskyt dem ved at sætte toiletrullerør ned over dem.

 

Sørg for at være bevæbnet

Med følgende redskaber ved hånden vil man være klar til at gribe til våben og gå i krig med et øjebliks varsel:

 

Sprøjtepistol: Fyld den med en væske, som er ubehagelig for snegle (se Anvendelse af eau de yucca) og tag sigte.

 

Spisepinde: Hvis det ikke lige er sagen at bruge fingrene, og man foretrækker den orientalske tilgang til tingene, kan man svirpe sneglene væk med disse handy redskaber. (Man bør ikke glemme, hvad man er i gang med og tro, man i stedet spiser sushi).

 

Lommelygte: Af afgørende betydning for at kunne afsløre fjenden ved nattetide.

 

Slangebøsse: Se hvor langt ammunitionen (de tilfangetagne) kan ryge, når den bliver skudt ud fra en klippekant. Ondsindede personer kan finde på at sigte mod naboens hosta.

 

Gummihandsker: For dem, der føler modvilje mod at røre ved de slimede bæster, er disse særdeles nyttige.

 

Spand: Anvendelig beholder til indsamling, drukning og rengøring.

 

Ildrager eller spids pind. Til at pirke, skræmme og spidde med - naturligvis efter armslængdeprincippet.

 

Øl: Anvendes til at drikke sneglene fulde og drukne dem i og som festdrik, når man har besejret sneglene. (Man bør ikke drikke den øl, som man har druknet sneglene i!).

 

Salt: Glimrende til pomfritter, ikke så godt for snegle.

 

Lugejern: Fjern sneglenes ukrudtsfyldte skjulesteder og bring haven i orden på samme tid.

 

Rovdyr: Kan ret let fremskaffes (se Kald rovdyrene til) men er ikke altid særlig praktiske i byen og kan føre til ballade med naboerne.

 

Forhindringer og lokkemad: En komplet liste over disse findes senere, så tag fat og vær forvisset om sejren.

 

Eddike: En god ingrediens i sneglespray og særdeles nyttig til at fjerne snegleslim med.

 

Varmt sæbevand: Glimrende til at drukne snegle i - og også til håndvask.

 

Spade: Hugger med garanti selv den sejeste snegl midt over.

 

Slik og penge: Nødvendigt for at kunne bestikke sine børn og deres venner.

 

HVAD MAN GØR, NÅR MAN ER BLEVET TlLSLIMET?

Snegleslim er klamt. Imidlertid er det uundgåeligt at blive tilslimet, når man fører krig mod dræbersneglene. For at afslime sig blander man lidt eddike i varmt vand og vasker hænder. Sørg helst for at undgå eventuelle rifter på hænderne.

 

HVAD MAN STILLER OP MED SNEGLE (DØDE ELLER LEVENDE)?

Man har slået dem ihjel og samlet dem sammen, eller blot samlet dem sammen. Hvad så?

Snegle er langt mere nyttige, end man forestiller sig. De er fulde af proteiner og udgør en lækker snack for katte, ænder eller fisk. De er også et udmærket tilskud til kompostbunken. Eftersom en almindelig kompostbunke er fuld af deres ynd­lingsføde, vil snegle, der er i live, elske en højt og blive, hvor de er; de hjælper også til med ned­brydningen af pap og papir og højner derved kvali­teten af ens kompost. Med højkvalitetskompost bliver ens planter stærkere og har dermed en bedre chance for at modstå sneglene! De døde snegle bliver spist af de levende snegle, som så bliver stærkere og laver bedre kompost - og således fortsætter cyklussen.

 

MAN KASTER SIG UD I SLAGET - Måder at besejre fjenden på

 

FOREBYGGELSE - HOLD HAVEN REN

En af de væsentligste grunde til, at haven bliver inficeret med snegle, er alt det forrådnede materiale, der samler sig med tiden. Det er blevet tid til forårsrengøring!

1. Afsæt en eftermiddag til at rydde alle sneglenes potentielle skjulesteder: under terrasser, rundt om kompostbunker og alle andre afsondrede, mørke og fugtige steder.

2. Gør haven i orden ved systematisk at fjerne alt forrådner materiale fra bede og kanter. Gør dette regelmæssigt og læg alt, hvad der egner sig, over i kompostbunken sammen med de snegle, man finder. Sørg for, at kompostbunken befinder sig væk fra voksesteder.

3. Husk, at en ryddelig have er en sneglefri have.

 

NAR EN SNEGL

Dette er ikke altid let, men det er umagen værd. Snegle vil, ligesom gode spejdere, følge i deres venners fodspor, velvidende, at disse fører dem til mad.

 

1. Kontroller haven for spor af snegleslim

2. Når man har fundet et slimspor, ødelægger man denne hurtigrute til byttet: grib planteskeen og dæk det til.

3. Man tager et overblik over sit værk.

4. Vask planteske og hænder i varmt vand og eddike for at komme af med overskydende slim.

 

LAD IKKE SNEGLENE DØ I SYNDEN

Hvis man får fat i dem. mens de slumrer, er de lette at ramme!

1. Kultiver så vidt muligt jorden om foråret, når de er i hi. Pi den måde kan man slå dem under deres vintersøvn, uden at de opdager det.

 

LAV EN SNEGLEKAVIAR

En god økologisk måde at få ram på bæsterne på!

Æggene er små og hvide og bliver lagt hele hele året rundt.

1. Man luger forsigtigt haven for at bringe snegleæggene frem i lyset.

2. Derefter forholder man sig passiv og lader rovdyrene. som for eksempel sultne fugle, spise godbidderne - de får sig et sandt festmåltid. Og ens have kommer til at se fantastisk ud!

 

FORHINDRINGER - LAD PLANTERNE SLÅ IGEN

Snegle hader visse planter.

1. Vælg følgende planter på den lokale planteskole: mynte, purløg, hvidløg, pelargonier, fingerbøl og fennikel.

2. Plant et udvalg af dem rundt i kanten af haven. Sneglene kan ikke fordrage deres stærke duft, hvilket vil sige, at planterne virker som en barriere og standser den krybende invasion.

 

RAM DEM MED PRÆHISTORISK HÆVN

Det er ironisk, at nogle planter nu så mange år efter er i stand til at gøre gengæld.

1. Få fat i noget diatoméjord (fås ikke alle steder, men er besværet værd). Det består af knuste kiselskaller af fossile encellede havorganismer.

De små barberbladsskarpe kanter snitter i sneglene, når de møver sig hen over dem, og får dem til at dehydrere og dø. Diatoméjord er ikke giftig, men man bør undgå at indånde støvet.

2. Drys diatoméjorden ud over planterne og den omgivende jord.

 

BRUG AF SOD SOM AFSNEGLINGSMIDDEL

Sod er en fremragende barriere - sneglene hader det! Det virker ved at udtørre sneglens slimkirtler og begrænser derved dens bevægelsesmuligheder. Hvis det blandes med aske og kalk, er det endnu mere effektivt, da dette indeholder andre kemikalier, som snegle ikke bryder sig om.

Blandet sammen udgør disse ingredienser et klart vinderhold.

1. Skrab noget sod ud af skorstenen og strø det rundt om planterne.

2. Gentag påføring efter regnskyl!

3. Smør noget af soden i ansigtet og opfør en krigsdans.

 

GIV DEM (MERE END) VABLER

Æggeskaller, grus og sand er fremragende sneglebarrierer! Andre effektive forhindringer er knuste nødde- og muslingeskaller, ral og fyrrenåle.

Så hvis man ikke har held med det ene, prøver man noget andet. Lige som når man får en sten i skoen, vil sneglen føle det meget ubehageligt, når den prøver at krybe hen over de skarpe sager.

1. Strø en blanding af barriereingredienserne rundt om planterne og se på, når sneglene kigger længselsfuldt op på den plante, de aldrig kommer til at gnaske i.

2. Hæng skilte op rundt om planterne, hvor der står: »Bare kom an, hvis I tror, I er seje nok!« Dette vil med garanti øge sneglenes frustration.

 

 

DET ER TID TIL AT FÅ KLIPPET HÅRET

Hvis man lider af mangel på hår, kan en nabo måske stille sig til rådighed. Hår fra ens hund eller kat kan også bruges. Hår er en fremragende barriere. Ligegyldig, hvor silkebløde ens lokker er, vil sneglen tøve med at krydse dem.

1. I stedet for at smide afklippet hår væk, samler man det sammen og strør det rundt omkring planterne.

2. Den ru fornemmelse af hår forhindrer sneglene i at komme igennem.

3. Gentag proceduren regelmæssigt.

 

ANVENDELSE AF GØR-DET-SELV SNEGLEFORSVAR

Fat mod. Alt det savsmuld, der produceres under gør-der-selv aktiviteter, behøver ikke gå til spilde!

1. Fej savsmuldet under høvlebænken sammen.

Strø det rundt omkring planterne. Dette er en velprøvet barriere, alt for barsk for selv de modigste snegle at vove sig over.

 

PLANLÆG ET JORDSKRED

Vermiculit bliver sædvanligvis brugt til at ilte og løsne jord og pottemuld; det virker også som en effektiv sneglebarriere. (Vermiculit er en gruppe af lamelagrige hydratmineraler, der indeholder millioner af små luftfyldte celler. Helt sterilt uden organiske stoffer eller eventuelle svampesporer).

1. Hæld vand i vermiculiten, så den svulmer op.

2. Fordel denne blanding rundt om planterne.

3. Hvor meget sneglene end bliver tiltrukket af fugten, vil de ikke bryde sig om bevægelsen, der for dem vil føles, som om der er et jordskred på vej.

 

SLÅ DEM UD AF KURS

Dette er en glimrende metode til at se en snegl komme på glatis.

1. Smør vaseline rundt om bunden og toppen af alle blomsterkrukker.

2. Kig på, mens hr. Dræbersnegl mobiliserer alle sine kræfter for at komme forbi denne klistrede barriere ... det er knald eller fald for ham!

 

TAG DEM PÅ BÅND

Tape, der indeholder kemikalier, kan købes på nogle planteskoler. Det udgør en effektiv barriere omkring en plante og gør definitivt ende på sneglenes gourmettilværelse.

1. Anbring antisnegletape på jordoverfladen eller i jorden rundt om hver plante.

2. Hold tapen på plads med sten eller jord. Når dræbersneglene og andre snegle tygger på det, medfører det fatale maveproblemer.

Ud fra de huller, der bliver lavet i tapen, er det muligt at stedfæste de områder, der er mest inficeret, og bruge yderligere tape for at eliminere plageånderne.

 

ANVENDELSE AF EAU DE YUCCA

Yuccaekstrakt fås som oftest i spraydåse og virker frastødende på snegle. Som et alternativ kan man selv lave en spray til at beskytte sine planter ... alle de her foreslåede er glimrende afskrækningsmidler mod snegle!

1. Kom et yuccapalmeblad i blenderen, blend og bland op med vand, fyld derefter en sprøjtepistol og giv planterne en omgang.

2. Andre midler, som også virker, er hvidløg i paraffinolie; eddike og vand; en blanding af kogende vand, chili, halvanden centimeter hakket peberrod og et par håndfulde pelargonieblade. Når det er afkølet, fylder man det i sin sprøjtepistol (brug kun en blanding ad gangen) og spray haven.

 

MAN GRIBER TIL STØDTAKTIK

Et hurtigt, skarpt stød er nogle gange alt, hvad der skal til for at holde de krybende væsener stangen.

1. Nogle planteskoler fører selvklæbende kobbertråd, som kan vikles rundt om det nederste af en blomsterkrukke. Dette udgør en fysisk barriere, som sneglene ikke bryder sig om at forcere.

2. Kobbertråden indeholder også fra naturens side en ganske lille positiv elektrisk ladning, og når sneglene kryber op ad krukken, får de et mindre stød, der hurtigt vil få dem til at spurte ned igen.

 

FÆLDER

DRIK DEM UNDER BORDET

For de læsere, hvis karma ville fa et grundskud ved at begå sneglemord, er her den helt rigtige metode ... kan en snegl fa en skønnere død?

1. Fyld en lav skål med øl (nogle ølsorter ser ud til at have en højere succesrate end andre, så man skal måske prøve sig frem) og anbring den strategisk i et område med høj snegleaktivitet.

2. Vent til næste dag.

3. Dræbersnegle elsker en slurk dovent øl. Når de først er kommet i den, drukner de.

4. At skille sig af med det sneglede bryg kan være en snasket affære.

En enkel løsning er at hælde den over i kompostbunken.

 

 

GØR DEM HØJE

Den nyere forskning har vist, at koffein har den virkning at få en snegl til at standse brat op! Man ved imidlertid ikke, om det også er skadeligt for andre, mere uskyldige, af havens beboere, og det er endnu ikke fuldt anerkendt som snegledræbermiddel.

1. Man fylder en lav beholder med noget kaffe eller cola og anbringer den ved kanten af bedet, tæt ved ens bedste planter.

Derefter ser man på, mens sneglene tager sig en kaffepause, for aldrig at vende tilbage!

FORBEREDELSE AF ET GOURMETMÅLTID

For læsere, der virkelig ikke har lyst ål at slå sneglene ihjel, men trods alt gerne vil beskytte deres planter kan følgende rarest tænkelige sneglefælde måske være løsningen?

1. Anbring enten nogle kål- eller salatblade med bagsiden opad mellem de planter, der er blevet gnasket i.

Sneglene vil samle sig under bladene og spise løs. Hvis man ikke ønsker at slå dem ihjel, genhuser man dem blot i sikker afstand fra sine planter. Man bør dog ikke tro, at det dermed er slut. Både dræbersnegle og andre snegle har en indbygget GPS: De vender tilbage!

 

LAV ET LEGEHUS FOR SNEGLE

At købe en grapefrugt i supermarkedet er en dobbelt investering. Ikke blot kan man nyde den til sin morgenmad, man kan også bruge skrællen som en økologisk fælde eller legehus for snegle - de elsker simpelthen grapefrugt!

 

1. Skær grapefrugten over og spis den til morgenmad.

2. Lav et lille hul, hvor sneglen kan komme ind i grapefrugtskrællen. Anbring skrællerne med bunden opad rundt omkring i haven og vent et par dage.

3. Ens planter får lov til at være i fred, mens sneglene stimler sammen under skrællerne og fejrer deres lækre fund.

4. Saml sneglene sammen og skaf dem af vejen.

 

VÆV ET FLYVENDE TÆPPE

Næste gang man skal køre et slidt gulvtæppe på lossepladsen, gemmer man nogle små stykker til at lave sneglefælder af.

1. Gør tæppestykkerne fugtige med vand og anbring dem tilfældigt rundt omkring i haven mellem planterne.

2. I løbet af få dage vil sneglene blive tiltrukket af tæpperne som bier af en krukke honning.

3. Skrab sneglene af tæppestykkerne og skaf dem af vejen i kompostbunken. Tæpperne genbruges, indtil man ikke kan holde ud at røre ved dem mere.

 

LOKKEMAD - DÆK OP TIL DERES SIDSTE MORGENMAD

Sundt for os, ikke helt så sundt for dem!

1. Strø havregryn rundt om planterne og vent på, at sneglene spiser dem til morgenmad.

2. Havregryn er en yndlingsspise for snegle, men når de først er spist, udvider de sig inde i dem, og enden er nær - det er sket, at de bogstavelig talt er eksploderet.

3. Hvis alle havregrynene er blevet brugt til at dræbe snegle med, kan man forkæle sig selv med en blåbærmuffin til morgenmad i stedet.

 

LAD DEM SPISE KATTEMAD

Snegle elsker hunde- og kattemad, og en gavmild forsyning kan lokke dem væk fra ens planter.

Maden tiltrækker også pindsvin, som spiser snegle - to fluer med et smæk! På minussiden kan det have den negative virkning at tiltrække besøg af alle de lokale hunde og katte - og gøre ens have til en gigantisk kattebakke.

1. Grav nogle næsten tomme dåser hunde- eller kattemad ned i jorden rundt om de snegleinficerede områder af haven. Fristelsen burde være for stor og forhåbentlig falder sneglene i, nar de prøver at få fat i festmåltidet,

2. Saml ofrene op og destruer dem eller skaf dem af vejen på anden måde.

 

ØKOLOGISKE FORSLAG - KALD ROVDYRENE TIL ...

Anlæg en naturlig have, der virker tiltrækkende på snegleædere - drosler. frøer, tudser, biller og pindsvin har en udtalt forkærlighed for en saftig snegl eller to.

1. Graven dam til frøer og tudser.

2. Sæt et fuglebad op og læg mad på et foderbræt.

3. Læg foder ud til pindsvinene.

4. Afvent tilstrømningen af den rigtige form for vildtlevende dyr, som derefter vil reducere ens sneglebestand uden skyldfølelse.

 

TAG DEM VED NÆSEN MED KULSUKKER

Man kan ofre nogle fa kulsukkerplanter til gavn for alle de andre plantebeboere i ens have ... det størst mulig gode for de flest mulige!

1. Snegle elsker kulsukker! Plant dem på de steder, hvor sneglene går særligt hidsigt til den.

2. I løbet af fa dage vil disse stakkels martyrer være oversået med snegle. Pil dem af og vent på næste hold. Skaf dem af vejen efter forgodtbefindende.

 

TØM DERES SPISEKAMMER

Hvis alt andet slår fejl, kan man dyrke en have fuld af planter, som sneglene ikke kan lide. Ikke så sjovt som nogle af de andre løsninger, men ikke desto mindre virkningsfuldt.

1. Dyrk nogle af følgende planter: bynke, hjerteblomst, kornblomst, forglemmigej, fuchsia, hortensia, lavendel, nasturtie, pæon, nellike, pelargonier, fingerbøl, tulipan og gyldenlak samt mynte, purløg, hvidløg, og fennikel.

2. Plant et udvalg af dem rundt i kanten af haven. Sneglene kan ikke fordrage deres stærke duft, hvilket vil sige, at planterne virker som en barriere og standser den krybende invasion.

3. Det kan diskuteres, om der eksisterer en plante, der kan modstå sneglenes glubende appetit; disse vil dog imidlertid klare sig langt bedre end hosta og ridderspore, der er det rene guf for dem.

 

SØRG FOR GENHUSNING, GENHUSNING, GENHUSNING

En af de mere venlige måder at beskytte sin have mod dræbersneglenes umættelige appetit på er at tvinge dem til at skifte bolig.

1. I ly af natten tager man sin lygte og sin spand og vover sig ud i haven.

Man benytter sig af en overraskelsestaktik og lyser med lygten mod sneglenes sædvanlige tilholdssteder (ens hosta og køkkenhave).

2. Saml derpå alle de slimede kræ op i spanden.

3. Kør ud til det nærmeste skovområde og tøm spanden. Snegle ved ikke noget bedre end fugtige skove, bregner, mos og lav! Man må så blot håbe, at rygtet ikke spredes i sneglenes broderskab, for så vil de alle sammen styre mod ens have i håb om at blive opgraderet til deres drømmeverden!

 

LOK DEM IND I HØNSEGÅRDEN

Høns er en glimtende investering, hvis ens have er stor og landlig: ikke blot vil de holde haven fri for krybende væsener, de vil også sørge for, at man har en regelmæssig forsyning af æg!

1. Udvælg tre høner og en hane (rød Rhode Island er et godt valg, da racen har en umættelig appetit på snegle), så er æggeforsyningen er sikret.

2. Indret en indbydende hønsegård nederst i haven.

3. Slip hønsene løs, så de kan gøre deres arbejde og gumle alle sneglene i sig - de behøver ingen særlig opmuntring!

4. Spis med stor fornøjelse røræg til morgenmad i den sikre forvisning, at haven er sneglefri og planterne smukke.

 

KEMISKE UNIVERSAL­MIDLER - SNUP EN PILLE

Metaldehydkugler dræber med garanti snegle.

Der er dog nogen uenighed om, hvor farlige de er. Opbevar dem forsvarligt, uden for rækkevidde af børn og dyr og følg producentens anvisninger ved brug.

1. Fordel kuglerne i et jævnt og tyndt lag over bede og kanter og vent på, at sneglene gnasker løs på deres blå yndlingsslik. Det bedste tidspunkt for anvendelse er tidligt på aftenen og på våde eller fugtige dage.

2. Hvis man er nervøs for, at dyr eller børn ar fat i kuglerne, kan man skære en plastikflaske midt over. Grav den ned i jorden, så halsen lige akkurat stikker op. Hæld kuglerne ned i åbningen.

Dette sikrer, at kun sneglene kan få fat i dem.

 

SPRØJT MED ET SNEGLEDRÆBERMIDDEL

Kemiske sprøjtemidler er ikke altid populære, men kan være særdeles effektive.

1. Nogle metaldehyd- og methiocarbbaserede produkter fås på spraydåse. Følg producentens anvisninger, der som regel består i at sprøjte jorden; dræbersnegle og andre snegle bliver slået ihjel på deres natlige udflugter, når de kommer i berøring med den sprøjtede jord.

2. Saml de døde snegle op og skaf dem af vejen, så andre og mere ønskværdige dyr i naturen ikke bliver forgiftet af dem.

 

GØR KLAR TIL EN DOUCHE

Dette er en sikrere form (fås som pulver eller som spray), men ikke så effektiv. Det dræber sneglene ved at absorbere vand fra deres slimproducerende organer, men kan også beskadige visse planter, så man bør være forsigtig, når man sprøjter.

1. Bland 2 teskefulde jernsulfat i 2 liter vand (eller køb en spray på planteskolen).

2. Sprøjt de snegleinficerede områder.

3. Gentag sprøjtning regelmæssigt og saml ofrene ind.

VÆR DEN HURTIGSTE PÅ AFTRÆKKEREN

Brug denne taktik til at opsøge og udrydde!

1. Fyld en sprøjtepistol med 1 del ammoniak til 3 delevand.

2. Med en lygte i hånden sætter man i nattens mulm og mørke kurs mod haven og opsøger fjenden.

3. Et enkelt sprøjt, og sneglen er en saga blot.

 

MÅ JEG BE' OM SALTET

Salt er en særdeles effektiv metode til at dræbe snegle på og foretrækkes især af små drenge, men den kan have negative konsekvenser for ens have, så spar lidt på det.

1. I ly af natten bevæbner man sig med en lygte og en handy pakke bordsalt.

2. Nogle få saltkorn drysses på det formastelige bløddyr.

3. Derpå ser man frydefuldt til, mens den ruller sig sammen til en lille kugle; den er død i løbet af få sekunder.

 

BRUG ET AFFØRINGSMIDDEL

Dette er en udmærket, men måske en smule upraktisk måde at slå kræene ihjel på.

1. Man strør blot magnesiumsalt ud over jorden rundt om sine planter.

2. Påføringen gentages efter regnskyl eller vanding. Saltet vil svide sneglene og fratage dem lysten til at angribe planterne.

3. Som et alternativ kan man strø saltet direkte på dræbersneglene og se dem skrumpe ind.

 

BIOLOGISKE ALLIEREDE - NAP DEM MED NEMATODER

Ved at benytte nematoder kan man kontrollere sneglene på en sikker, effektiv og økologisk måde.

Pakkerne med pulver indeholder millioner af mikroskopiske nematoder (parasitter), som dræber snegle både over og under jorden.

1. Man blander blot pulveret med vand og tilfører jorden det ved hjælp af en vandkande.

2. Hvis man følger producentens instrukser, skulle nematoderne forblive aktive i seks uger, selv gennem lange perioder med vådt vejr, hvor sneglene hærger mest.

 

MAN GØR SIG GODE VENNER MED EN SNEGLEÆDENDE PLANTE

Hollandske videnskabsmænd har frembragt en sjælden, kødædende og sneglespisende trifit. Denne rovplante kunne blive det næste store gennembrud i slaget mellem mennesket og sneglen.

Start en opsparing; denne pionerplante bliver sandsynligvis ikke billig, selvom der stadig forskes for at finde ud af, om den kan masseproduceres og overleve i naturen.

 

LIDT SKØRT

AFHOLD ET VÆDDELØB FOR SNEGLE

En glimrende måde at komme af med adskillige snegle på en gang - for en meget ringe udgift.

1. Udvælg et mindre barn.

2. Overtal ham/hende og nogle af hans/hendes venner til at indsamle snegle under foregivende af at ville afholde et væddeløb for snegle.

3. Giv det barn, hvis snegl vinder, en plade chokolade.

4. Saml sneglene op og skaf dem af vejen.

 

HOLD ET SNEGLEDRÆBERPARTY

For de mere blodtørstige snegledræbere - dette arrangement er sjovere og mere effektivt om natten.

1. Man inviterer sine venner til et snegledræberparty i sin have. Man kan gøre noget ekstra ud af det ved at klæde sig ud ­fx som snegl.

2. Forsyn hver deltager med en lommelygte og en spade. Find frem til sneglene ved hjælp af lygten og hug dem over med spaden.

3. Udlov en gevinst til den, der dræber flest af de krybende væsener.

4. Afslut med at fejre sneglenes død og planternes nye liv!

 

HÆNG DEM TIL TØRRE - EN METODE FOR SADISTER

En lidt tidkrævende og også fornøjelig måde at gøre det af med snegle på.

1. Man indsamler en spandfuld snegle.

2. Iført gummihandsker sætter man derpå hver enkelt fast på tørresnoren med en tøjklemme.

3. Se på, når de vrider sig og svajer let i brisen, mens de tørrer ud og dør i solskinnet.

 

BASK DEM TIL DØDE

Snegle elsker fugtighed. En måde at gøre deres omgivelser mere ubehagelige på er at øge luftens bevægelse og således reducere fugtigheden! Dette er formentlig ikke en af de letteste metoder, da man er nødt til at baske med armene et godt stykke tid, før det har nogen virkning. Det er imidlertid en trøst, at man kommer i særdeles god form undervejs.

1. Man ifører sig sit mest sporty antræk.

2. Derpå løber man rundt i haven og basker vildt med armene over hovedet.

3. Fortsæt med dette et godt stykke tid.

4. Med en vis øgning af luftens bevægelse er der en (beskeden) chance for, at sneglene vælger at flytte til en fugtigere have.

 

LEG SKJUL MED DEM.

Leg denne leg med sneglene en gang om ugen.

Uheldigvis vil man altid få tildelt rollen som den, der skal finde de andre, hvad der godt kan blive lidt trættende, men det lønner sig.

1. Snegle er udspekulerede skabninger og vil om dagen skjule sig i træstubbe, ukrudt, under sten og terrasser. Prøv at finde frem til alle de steder, hvor de kan tænkes at ligge og snue.

2. Fjern dem korporligt med jævne mellemrum og skaf dem af vejen efter forgodtbefindende.

  

LAV EN SNEGLE-SUEY

En af de bedste måder at skaffe sig af med snegle på er ved at pille dem af sine planter med hånden. Selvom dette er et kedsommeligt og uappetitligt arbejde, er det særdeles effektivt. Hvis man imidlertid ikke kan udholde tanken om direkte kontakt med sneglene, kan man prøve den kinesiske metode.

1. Lær at mestre den ædle kunst at bruge spisepinde.

2. Derefter svinger man spisepindene udfordrende over de angrebne planter og fjerner hver enkelt snegl med en let drejning i håndleddet. Dette kan gøre processen en smule mindre ulækker. Da ens naboer imidlertid ikke bliver begejstrede, hvis sneglene ender i deres have, bør man først øve sig i at sigte.

 

GØR INDTRYK PÅ DEM

Dette er kun for læsere med stærke maver - det er muligvis ikke den venligste måde at ekspedere sneglene af vejen på, men den er meget tilfredsstillende.

1. Man fortæller sine børn, at man har i sinde at give dem en lektion i biologi og sender dem ud i haven på jagt efter snegle.

2. Når de har samlet tilstrækkelig mange af de små bæster, giver man dem en hurtig forelæsning - idet man øser af sit fond af viden om snegle - og sender dem i seng.

3. Når børnene er puttet trygt og godt, tager man en grusom hævn ved at sprede alle sneglene ud over indkørslen og køre frem og tilbage over dem i sin bil.

 

SEND DEM I KREDSLØB

Selvom dette kun er en midlertidig metode til at komme af med sneglene på, er den velegnet til at øve længdekast, og den kan give anledning til mange fornøjelige timer, hvis man inviterer nogle venner med og laver en konkurrence om, hvis snegl der kan kastes længst.

1. Find en snegl.

2. Sigt!

3. Kast.

4. Råb efter den: »Og du skal ikke komme tilbage!«.

 

BLAND EN SNEGLECOCKTAIL

Snegle er en næringsrig snack for visse dyr (fisk, katte, ænder), da de indeholder protein, vitaminer, kalcium og olier.

1. Udvælg en håndfuld snegle.

2. Når man har nok, propper man dem i blenderen og giver dem en hurtig omgang for at frembringe et dejligt, slimet bryg. Denne delikate og særdeles nærende cocktail vil være til umådelig gavn for ens kat (og have).

3. Som et alternativ kan man slå sneglene ihjel først og give dem til sine fisk, som fornøjet vil mæske sig med dem.

4. Husk at gøre blenderen grundigt ren!

 

TRÆD AN TIL EN SNEGLEDANS

Man kan holde sig i form og formindske mulighederne for, at sneglene overlever, ved at udføre en vejrskiftedans. I perioder med stærk varme og sol tørrer sneglene ud og skrumper ind eller forbliver gravet ned i jorden. På samme måde vil de holde lav profil i perioder med kraftig regn.

1. Man danser den mest effektive regndans, man kender.

2. Hvis dette ikke virker, eller man bliver træt af regn, kan man forsøge en soldans i stedet. På den ene eller den anden måde skal det nok drive dem ned under jorden!

 

BRÆND DEM! SVID DEM!

De virkelig ondsindede blandt læserne vil finde stor fornøjelse i at svide de små bæster af med en ukrudtsbrænder.

1. Saml nogle snegle sammen i en gruppe.

B. Tænd for brænderen og gå frem mod fjenden.

Det blodige angreb vil være overstået med en enkelt hurtig flamme fra brænderen, og man står tilbage som vinder.

 

GRIB EN RØDGLØDENDE ILDRAGER

For de blodtørstige - dræbersneglens øjeblikkelige død!

1. Sørg for, at slagmarken er gjort klar med ildragere tilfældigt anbragt rundt omkring i haven.

2. Få øjenkontakt med fjenden og mød ham ansigt til ansigt - menneske mod dræbersnegl.

3. Grib ildrageren og gennembor ham. Når sneglen er død, kaster man den triumferende over hækken (efter først at have tjekket for forbipasserende) for øjnene af alle dens sneglevenner.

4. Vask ildrageren.

 

GIV DEM ET BAD

En enkel løsning, der vil sende sneglene velduftende i graven.

1. Man fylder en spand med varmt sæbevand.

2. Derpå begiver man sig ud i natten forklædt som snegleprivatdetektiv. Man samler så mange som muligt og drukner dem i spanden. VIS ingen nåde, de har trods alt ikke vist ens planter nogen skånsel!

 

SEND DEM UD PÅ EN LANG REJSE FRA EN HØJ KLIPPE

Man kan skabe en ny sportsgren med hjælp fra sin modstander, sneglen. For at det skal være både effektivt og morsomt, er det nødvendigt at samle en del snegle sammen gennem et stykke tid.

1. Med en spandfuld snegle tager man ud til den nærmeste klippe sammen med et par venner og et udvalg af slangebøsser.

2. Indtag en position ved klippekanten (ikke for tæt på kanten).

3. Man lader slangebøssen med snegle og sender dem ud på skydiving for aldrig at vende tilbage.

 

HVIS ALT ANDET SLÅR FEJL ...

Man begiver sig ud i haven bevæbnet med en bog (helst en krimi). Man lokaliserer en snegl, fjerner den fra sine planter, placerer den lukkede bog oven på sneglen og træder hårdt til med foden. Børst de døde rester væk. Afslut med at tørre bogen af!

 

SNIP, SNAP, SNUDE - SNEGLENE ER UDE!

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (71 stemmer)
Siden er blevet set 17.939 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1096925-03-2017 19:42:14 jytte
jeg bruger en lygte, og en skarp saks- kommer nogle gange tilbage efter et par timer. og får alle dem der mæsker sig i deres døde artsfæller
1096825-03-2017 19:40:15 jytte
Det er da en herlig side om de "elskede" snegle
139214-06-2014 00:30:33 Jørn Gettermann
Ha ha Særdeles underholdende og dertil meget nyttig Tak for hjælpen
139313-07-2012 06:16:50 Nielsen
Udemærket humor

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her