Logo

Lobelie - Lobelia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lobelie - Lobelia

Lobelieslægten er udbredt i tropiske og subtropiske områder og omfatter 200- 300 arter.

Blomsterne er helkronede, ensymme­triske og oftest tolæbede; de sidder samlet i akslignende stande.

 

Lobelia fulgens 'Oueen Victoria' har mørkerøde stængler og blade.

 

Arter: Kantlobelie (Lobelia erinus) er den mest anvendte lobelie i haver, og der findes en række gode sorter. Plan­ten er vildtvoksende i Sydafrika. Den er en- eller flerårig, men dyrkes oftest som enårig. Kantlobelie er en spæd, rigt forgrenet plante med ensfarvet blå eller blåhvide blomster i løse halvskær­me. De mange haveformer er til dels krydsninger med en anden art, Lobelia tenuior.

Af sorter kan nævnes 'Kaiser Wil­helm', 10 cm høj, med lyseblå blom­ster; 'Cambridge Blue', ca. 12 cm høj med azurblå blomster; 'Mrs. Clibrans', 15 cm høj med tofarvede blomster i mørkeblåt og hvidt. Disse tre er anven­delige som kantplanter. Til dyrkning i potter som hængeplanter er følgende velegnede: 'Hamburgia' , 30-50 cm, med lyseblå blomster, og 'Saphir', 50 cm, med mørkeblå blomster med hvid midte. Kantlobelie formeres bedst ved frø, der sås øverligt i marts i kasser. Småplanterne prikles og udplantes i maj.

 

Kardinallobelie (Lobelia cardinalis) har fået sit navn p.gr. af blomsternes røde farve, der minder om farven på kardinalernes dragt. Planten, der stammer fra Nordamerika, bliver 60- 100 cm høj med opret vækst; den er næsten glat og ugrenet. Blomsterstan­den er stor; de nedre blomster har lange stilke, medens de øvre er næsten ustilkede; farven er strålende rød. Planten vokser bedst på fugtig bund, men er ikke særlig udbredt som have­plante.

Tvepibet lobelie (Lobelia dortmanna) er en vandplante, der er vildtvoksende i søer med sandbund på nogle få lokali­teter i Danmark. Blomsten er blålig­hvid og sidder i en klase, hævet over vandoverfladen. Blomstrer i juli-sep­tember og vokser på 15-40 cm dybt vand.

Lobelia fulgens er en 1 m høj, flerårig urt, der dyrkes som udplantningsplan­te. Planten er vildtvoksende i Mexico. Stænglerne er til tider rødlige, og blomsterne er dybt røde og ganske store og iøjnefaldende. Planten forme­res ved frø, deling eller stiklinger. Om efteråret kan planterne graves op, overvintres i kasser eller potter i kold­hus og vinterhave og på ny udplantes i haven det følgende forår. Den er vel­egnet til afskæring.

Lobelia siphilitica bliver 60-100 cm høj. Den er en staude fra Nordamerika med noget træagtige stængler og en lang blomsterstand med lyseblå blom­ster. Har været anvendt som lægeplan­te mod veneriske sygdomme, heraf artsnavnet.

Lobelia splendens er en glat, ugrenet staude fra Mexico og Texas. Planten minder om kardinallobelie, men er mere spinkel og med smallere, ofte siddende blade.

 

En af de mange kantlobelie-sorter, der kun bliver 10-15 cm høje.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (25 stemmer)
Siden er blevet set 17.635 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
206604-07-2011 20:55:02 Leo Kjær Nielsen
En meget smuk plante,der leverer blomsternr længe og tilfredsstillende.Skal have 6 stjerner.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her