Symbiose

Ærteplanternes rødder lever i symbiose med knolddannende kvælstofbakterier.

Symbiose betyder samliv, også i bota­nikken, hvor ordet betegner et samliv mellem to planteorganismer til begges gavn. De bedste eksempler på plante­symbiose finder man blandt sporeplan­terne hos laverne. Et lav er ikke én, men to organismer, en svamp og en alge, der lever sammen i et meget tæt samliv, en symbiose. Der findes mange slags lav'er, flade klippeboende, grene­de og hængende træboende eller op­rette og jordboende som rensdyrlaver­ne. Fælles for alle lav'er er, at de indeholder et barklag, hvori de encel­lede alger ligger, omvokset af svampe­trådene (hyferne). Algerne sørger for lavets fotosyntese, mens det er mere uvist, hvor megen gavn algerne har af samlivet. Laver spreder sig på flere måder, bl.a. ved, at svampene i dem danner sporer ligesom alle andre svam­pe. Disse sporer spirer, hvor deres specielle vækstkrav er opfyldt. Men for at lavet skal kunne udvikle sig ordent­ligt, er det ikke nok, at de fysiske betingelser som fugtighed, temperatur og surhedsgrad er i orden. Svampen må også »fange« en encellet alge, som den kan leve sammen med. De alger, som indgår i laverne, kan godt leve frit og uafhængigt af en partner; men det kan deres svampepartnere ikke. En lavsvamp uden alger optræder næsten altid som en uformelig klump celletrå­de; først i samliv med en alge danner svampetrådene et velorganiseret plantelegeme. Ifølge en moderne teori er alle de højere planters grønkorn »ef­terkommere« af encellede alger, og de skulle oprindelig have levet i symbiose med deres plantepartnere på samme måde, som laverne gør det i dag. Alle grønne planter skulle altså i virkelighe­den være en slags dobbeltorganismer, som lever sammen i en meget tæt symbiose.

Lav er et dobbeltvæsen, bestående af en svamp og en alge, som lever i symbiose (samliv).

Grønne planter indgår også tit i sym­biose med andre organismer, f.eks. svampe og bakterier. Blandt de ærte­blomstrede danner mange arter rod­knolde med kvælstofbindende bakte­rier. Bakterierne binder luftens kvæl­stof og giver det videre til deres »sam­lever«, som til gengæld leverer kulhy­drat til bakterierne. Derfor behøver sådanne ærteblomster ikke megen kvælstofgødning; de kan tværtimod bruges til jordforbedring, når de plejes ned som grøngødning. Lupin, specielt gul lupin, har således været meget brugt på denne måde, og i ældre tid brugte man kløver i treskiftet jordbrug bl.a. med det formål at gøde jorden. Svamperødder (mykorrhiza) er også re­sultatet af en symbiose mellem to planter.

Se også artiklerne Kvælstofbakterier, Lav, Renlav og Svamperod.