Ordet degeneration kommer af det latinske degenerare, som betyder at udarte eller at afvige i en uheldig eller uønsket retning. Degeneration af planter viser sig oftest ved dårlig vækst, svage rødder, unormale blade eller unormale blomster. Degeneration hos planter opstår enten ved en uheldig kombination af arveanlæg (indavl), ved ændring af de arvelige egenskaber (mutation) eller ved angreb af sygdomme eller snyltere.
Degeneration ved indavl forekommer kun hos planter, der kræver krydsbefrugtning. Når nærbeslægtede individer gennem mange generationer krydses indbyrdes, vil uheldige sammenkoblinger af de arvelige egenskaber i kromosomerne give sig udslag i svagere vækst og ringere evne til at udvikle spiredygtigt frø, og drejer det sig om kulturplanter, vil udbyttet blive stadig ringere. Indavl kan dog også have den stik modsatte virkning, idet krydsning af to forældreplanter kan give afkom med særlig gode egenskaber og frodig vækst. Dette fænomen kaldes krydsningsfrodighed (heterosis) og udnyttes i frøavlen til engangsfremstilling af værdifulde sorter, ikke mindst blandt køkkenurter og sommerblomster. Afkommet betegnes F1-hybrider (se denne artikel).
Degeneration ved mutation kendes især fra den type planter, der formeres vegetativt ved stiklinger, udløbere eller podekviste, men kan også opstå hos frøformerede planter, der befrugtes efter selvbestøvning. Mutation er ændring af de arvelige egenskaber, enten ved tab af et eller flere arveanlæg, ved flytning eller ombytning af arveanlæggenes placering i de enkelte kromosomer eller ved en direkte ændring af et enkelt arveanlæg. Mutationerne kan fremkaldes ved stråling fra verdensrummet og kunstigt ved radioaktiv bestråling eller behandling med visse kemikalier. Forsøg med kunstige mutationer har til hensigt at fremstille planter med bedre egenskaber end de oprindelige, men kan også have den modsatte, degenerative, virkning. Mutation kan ske både i kønsceller og i vegetative celler. Mutationer med dårligt resultat er fx bånddannelser af grene på bl.a. pil, forsytia og roser samt på stængler hos mælkebøtte og tusindfryd.
Degeneration ved sygdomsangreb viser sig ved unormal udvikling af de angrebne plantedele, forårsaget af svampesygdomme, skadedyr og virus. Hos frugtplanter og køkkenurter har degeneration især udbyttemæssig og økonomisk betydning, og hos havens prydplanter kan degeneration give sig udslag i, at planterne får en ringere dekorativ værdi.
Modforholdsregler: Degeneration kan modarbejdes ved stadig udvælgelse af de bedste planter, ved produktion af planter med særlig gode egenskaber, ved en omhyggelig kvalitets- og sygdomskontrol, ved bortlugning af degenererede planter og ved en passende bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.