Logo

Bakkenellike - Dianthus deltoides

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bakkenellike - Dianthus deltoides

Bakkenelliken finder vi undertiden ude i den danske natur, hvor den gerne vokser på tørre marker og bakkeskråninger. I haven optræder den som en elegant og velkultiveret lille stenbeds­plante, der har mørkerøde blomster med en lys midte og hvis kronblade er fint takkede i randen. Den er meget villigtblomstrende og bærer gerne flere blomster på hver af de 15-20 centime­ter høje stængler. De springer dog aldrig ud samtidig, hvorfor blomstrin­gen kan blive ret langvarig, undertiden helt fra juni til august. Bakkenellikens blomster er i modsætning til de fleste andre nellikearters helt uden duft. De mørkegrønne eller brunligtgrønne løv­blade er smalle og græslignende, og hvor planten trives godt, danner den store, løse tuer.

 

Bakkenellike hører til vore nøjsomste stenbedsplanter og tåler fuld sol.

 

Vækstkrav: Bakkenellike er en af vore mest taknemmelige stenbedsplanter, som kan trives næsten overalt, hvor jorden blot er veldrænet. Bedst udvik­ler den sig dog på et lyst og solrigt sted i en god havemuld. Den er ikke meget vandkrævende, og selv i blomstringsti­den tåler den nogen udtørring.

 

Formeringen sker lettest ved frø, men hurtigst ved hjælp af stiklinger, som skæres og stikkes i august-september, bedst i bænk eller hus.

 

Foruden den mørkerøde form, som findes i naturen, har man en hvid varietet, Dianthus deltoides albus, og sorterne 'Brillant', der er smukt mørk­rosa, samt 'Splendens', der er livligt purpurrød. Sorterne er om muligt end­nu mere letdyrkelige og villigtblom­strende end hovedarten.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (18 stemmer)
Siden er blevet set 4.905 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Roskildefestivalen være politik eller musik? I år vil de fejre solidaritet med Palæstina. Er det foreneligt med musik?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her