Logo

Bispehue - Epimedium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Bispehue - Epimedium

Bispehue er en lav staude. Bladene er som regel trekoblede med langstilke­de småblade, som er spidst hjertefor­mede og læderagtige. Blomsterne kommer i klaseformede stande på lan­ge stilke og kan ligne små orkideer. Blomsterne er firtallige og hos nogle arter med spore. Farven er hvid, gul eller rødlig. Blomstringen finder sted i maj. Bispehue bliver sjældent over 30 cm høj.

 

Især i forårstiden kan bladene af bispehue have bronzefarvede tegninger.

 

Plantested: Bispehue foretrækker en humusrig, fugtig jord og halvskygge. Under gunstige forhold kan den brede sig kraftigt. Den er fuldt hårdfør.

 

Formering: Bispehue formeres lettest ved deling, som bør ske tidligt om foråret.

 

Bispehuen med store, hvide blomster hedder Epimedium youngianum 'Niveum'.

 

Anvendelse: Bispehue bør bruges som underplante i stenpartier og busketter. Der er flere arter og mange krydsnin­ger af bispehue i kultur.

 

Alpe-bispehue (Epimedium alpinum) fra Alperne bli­ver ca. 25 cm høj. Dens trekoblede blade er bronzefarvede om foråret, men bliver grønne om sommeren. Blomsterne har purpurrøde bægerbla­de og gule kronblade med spore. De mange, ret små blomster i løse klaser kommer i april-maj.

 

Tobladet bispehue (Epimedium di­phyllum) har kun to langagtigt hjerte­formede småblade og er hjemmehø­rende i Japan. Blomsterne er hængen­de og hvide med et lilla eller rosa skær. Kronbladene mangler sporer. Tobla­det bispehue bliver ikke mere end ca. 20 cm høj.

 

Storblomstret bispehue (Epimedium grandiflorum) stammer fra Japan. Bla­dene er dobbelt trekoblede med æg­hjerteformede, skarpt tandede småbla­de. Blomsterne er hvide med et lilla eller rosa skær og en lang spore. Høj­den bliver ca. 25 cm.

 

Finnetbladet bispehue (Epimedium pinnatum) er kommet fra Iran. Den har dobbelt tredelte blade med æg­hjerteformede småblade, som har en tornet-tandet rand. Bægerbladene er gule og større end de lysere gule kronblade. Sporen er kort. Højden bliver ca. 30 cm.

 

Epimedium perralderianum er en sted­segrøn art med blade, som ikke svides af vinterfrosten. Den bliver 20 cm høj og har gule blomster. Den bedste sort hedder 'Fronleiten'.

 

Desuden findes en del krydsninger i handelen. Blandt de bedste kan næv­nes:

Epimedium rubrum har karminfarvet bæger, og kronen er hvid eller lysegul med et rødligt skær.

Epimedium versicolor bliver indtil 50 cm høj og er den højeste bispehue. De unge blade er rødlige. Blomsterne har rosa bægerblade og gule kronblade med en rød spore.

Epimedium youngianum er også en krydsning, hvoraf der er et par sorter: 'Roseum' med lillarosa blomster og 'Niveum' med store, hvide blomster.

Begge sorter bliver ca. 25 cm høje.

 

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (35 stemmer)
Siden er blevet set 13.759 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
357422-09-2013 17:44:55 Knud Sørensen
Bruger den kinesiske epi-medium som urtemedicin. Fantatisk til gigt og rygsmerter. Nedsætter mit blodtryk.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!