Logo

Fuchsia - Fuchsia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Onagraceae (Natlysfamilien) Jo mere lys en fuchsia får, des mere varme tåler den. Om sommeren trives den derfor bedst ved temperaturer mellem 15 og 20°C, men om vinteren ... se Råd om pasning her ...

Fuchsia - Onagraceae (Natlysfamilien)

Råd om pasning: Se nedenfor

Jo mere lys en fuchsia får, des mere varme tåler den. Om sommeren trives den derfor bedst ved temperaturer mellem 15 og 20°C, men om vinteren skal den helst stå ved ca. 10°C.

Fuchsia stammer fra Syd- og Mellemamerika, og her vokser den højt oppe i bjergene, hvor klimaet ikke er tropisk, men lyset til gengæld er stærkt. Den kom til Europa i slutningen af 1700-tallet og har siden været genstand for et omfattende forædlingsarbejde. I perioder har overtroiske mennesker været lidt bange for fuchsia, fordi de mente, den bragte ulykke - måske fordi blomsterne kan minde om hængende bloddråber. Den bliver blandt andet kaldt »Kristi bloddråbe«, men har også andre pudsige navne som for eksempel »drypblomme« eller »skørt og liv«, der begge hentyder til blomstens form.

Have- eller hængeplante

Fuchsia findes i mange forskellige former, og de kan anvendes mange forskellige steder. Som stueplante kan fuchsia trives i vindueskarmen mod alle fire verdenshjørner, og man har sorter med en hængende vækst, der er særdeles velegnede som ampelplanter. De kan også bruges i altankassen eller ude i haven, og det er endda muligt at stamme dem op, så de kommer til at stå som små, blomstrende træer, men dette varer nogle år. Man begynder med at fjerne alle sideskud og lade stammen vokse videre, indtil man når den ønskede højde. Så kniber man toppen, og nu dannes der en blomstrende krone. Modsat kan man også straks knibe toppen på planter, som man ønsker lave og buskede. Næsten alle de fuchsia, der dyrkes i dag, er krydsninger, og der findes en mængde navnesorter, som har det tilfælles, at de næsten alle er meget rigtblomstrende. Fuchsiablomsterne er som regel tofarvede - enten røde og lilla eller røde og hvide. Det er svært at overvintre fuchsia udendørs, men den sort, som har den bedste chance under et kraftigt vinterdække, er 'Riccartoni'. Et par af de bedste hængefuchsia er 'Marinka' og 'Pink Galore'.

Fuchsia skal have hvileperiode

Om vinteren får fuchsia ikke lys nok, og så tager den sig en hvileperiode. I reglen taber den også bladene. I marts-april bør den omplantes og skæres kraftigt tilbage. Derefter begynder den at vokse igen. Nogle af de nye skud kan man skære af og bruge som stiklinger. Hvis man sætter dem i vand og lader dem stå ved ca. 15° c., danner de rødder på 14 dage. Man kan også stikke dem i fugtig tørvemuld under plastic med ventilationshuller. Planterne blomstrer i reglen allerede det første år, men de bi iver smukkere med alderen.

Når planterne er afblomstrede, har de godt af at stå i haven eller på altanen til tempera- turen kommer ned på 5-10° C. Så må man tage dem ind, for de tåler ikke frost.

Artikel billede

Fuchsia er en dejlig stueplante, men den kan anvendes på mange måder. Nogle sorter har en hængende vækst og er smukke ampelplanter, andre er meget oprette og kan stammes op, så man får et helt lille træ ud af dem. Fuchsia kan bruges i stuen, på altanen, i haven - eller som her - i en plantekasse på terrassen.

Artikel billede

Fuchsia er næsten alle krydsninger

Næsten alle dyrkede fuchsia er krydsninger mellem to eller flere arier. Her ses en hybrid, hvori indgår Fuchsia fulgens, der stammer fra Mexico.

Artikel billede

Dette billede viser fuchsia-blomsternes smukke form.

Artikel billede

Hvid og rød

En af de mest populære fuchsia har hvide kronblade, der er omgivet lakrødt bæger.

Fuchsia hybrida 'Beacon' har en opret vækst og er meget blomsterrig. Den er velegnet både som stueplante og på altanen.

Artikel billede

Råd om pasning

Vand og gødning

Fuchsia skal vandes regelmæssigt under knopdannelsen og blomstringen og tåler ikke udtørring. Så risikerer man, at den taber både blade og blomster. Under hvileperioden om vinteren er det derimod naturligt, at bladene falder af, og der vandes kun så meget, at grenene ikke skrumper ind. Når planten er kommet i god vækst, begynder man at gødningsvande, og i vækstperioden forår/ sommer skal fuchsia have gødning en gang om ugen.

Lys og temperatur

Fuchsia kan trives mod alle verdenshjørner, men der skal være balance mellem lys og temperatur. Jo mindre lys des lavere temperatur. Om vinteren skal den helst stå lyst og køIigt(5-10°C)

Jord og omplantning

Efter vinterhvilen omplantes fuchsia i marts-april i en ny og næringsrig jord, men man begynder ikke at gøde straks. En muldrig standardjord er udmærket.

 

                                       ---ooo000ooo---

De første fuchsia blev fundet i Vestin­dien i 17. årh. af botanikeren Charles Plumier. Planterne fik navn efter den tyske læge og botaniker Leonhard Fuchs (1501-66), der udgaven plante­bog med usædvanlig smukke træsnit. Pasning: Fuchsia gror bedst ved en temperatur på 15-200C og meget lys. Temperaturen bør fastsættes efter lys­mængden. Er der meget lys, kan tem­peraturen være høj, og når der ikke er ret meget lys, må temperaturen være lav, om vinteren ned tit 1Q0c. Der vandes regelmæssigt, og i vækstperio­den tilføres næring med vandingsvan­det. 1 vækstperioden tåler planten ikke udtørring. Hvis det sker, risikerer planten at tabe blade, blomster og knopper. Hvis der er for lidt lys, taber planterne også knopperne. For at få en godt forgrenet plante kan den knibes, idet skudspidserne fjernes. Efter blom­stringen skæres planten tilbage, og den overvintres så lyst som muligt, samti­dig med at der vandes sparsomt. Er man interesseret i højstammede plan­ter, er det muligt at udvikle sådanne i løbet af to år, forudsat at man anven­der hurtigtvoksende sorter. Det første år lader man et enkelt skud udvikle sig, idet alle sideskud fjernes. Andet år fjernes toppen af skuddet, når stammen er blevet tilstrækkelig høj, hvorefter planterne forgrener sig i toppen. Arbejder man med langsomtvoksende sorter, kan man pode på den lang­somtvoksende grundstamme. Formering: Skal planterne blomstre om foråret, må der stikkes i august­-september, mens der stikkes i februar, hvis blomstring ønskes om sommeren; herved bliver planterne dog mindre. Som stiklinger bruges urteagtige skud, der er ca. 8 cm lange. Stikkejorden skal være let og fugtig, f.eks. spagnum. Der stikkes ved en temperatur på 200C. For at beskytte stiklingerne mod udtørring dækkes de med plasticfolie, og de bør tillige beskyttes mod Solen. 1 løbet af 2-3 uger har stiklingerne rod og er klar til at pottes.

 

Anvendelse: Alle fuchsia formeres, dyrkes og overvintres i potte. De er derfor nemme udplantningsplanter til havebede, i altar.kasser og i større. plantekummer. Som stueplante er fuchsia ualmindelig længeblomstrende. Store planter og højstammede planter kan dyrkes i en lang årrække. Mange steder i udlandet er dyrkning af fuchsia udbredt. 1 USA, England og Nederland findes særlige fuchsia-selskaber. 1 Danmark findes en righoldig samling af fuchsia på herregården Egeskov på Fyn.

 

Artikel billede

Blomsterne hos Fuchsia procumbens mang­ler kronblade. Bægeret er gult, støvdrager­ne røde og støv knapperne blå.

 

Arter: Fuchsia corymbiflora stammer fra Sydamerika og blomstrer i juli-sep­tember med åbne, karminrøde blom­ster. De tilbageslåede bægerblade er ligeledes karminrøde. Af denne art findes en form med røde kronblade og hvide bægerblade.

 

Artikel billede

Fuchsia hybrida 'Swingtime ' med røde og hvide blomster.

 

Artikel billede

Fuchsia er blandt de mest rigtblomstrende og længeblomstrende af de flerårige planter til haven, altaner og stuer.

 

Fuchsia fulgens stammer fra Mexico og blomstrer i juni-august med store hængende blomsterstande af røde blom­ster. Bægerbladene er noget længere end kronbladene.

Fuchsia magellanica stammer fra Peru og Chile og blomstrer i maj-september med blomster, hvis kronblade er violette og bægerblade er røde. På dansk kaldes denne fuchsia for hækfuchsia, og det er den eneste af arterne, som kan overvintre udendørs i Danmark, men dog bedst på en lun og solrig plads med muldrig, veldrænet jord og med let dækning af granris vinter og forår. Den fryser ned til jordoverfladen, men skyder villigt igen i maj-juni. Bedste sort er 'Riccartonii'.

Fuchsia procumbens stammer fra New Zealand og blomstrer i marts-maj. Blomsterne har ingen kronblade, men de gulbrune bægerblade danner en smuk kontrast til de røde støvdragere og blå støvknapper. Plantens vækstform er krybende, og den kan anvendes som ampelplante (hængeplante). Populært kaldes den tivolilygte.

Fuchsia triphylla stammer fra Haiti og blomstrer i maj-november med lan­ge, rørformede, orangerøde blomster. Bladene er mørke og bronzefarvede.

 

Sorter: Der findes mere end 200 for­skellige fuchsiasorter , der er udviklet ved krydsninger mellem de ovennævn­te arter. Der er sorter, som er hængen­de eller oprette og med enkelte eller dobbelte blomster. Af enkeltblomstre­de sorter kan nævnes 'Winston Chur­chilI', der har meget store blomster med lyseblå kronblade og røde bæger­blade, og 'Tolling Bell' med hvide kronblade og karminrøde bægerblade. Blandt de dobbeltblomstrede kan nævnes' Alice Hofmann', der er en lav sort med små blomster, hvis kronblade er hvide, mens bægerbladene er røde. 'Dollarprinzessin' har blå kronblade og røde bægerblade.

Der findes en række hængefuchsia, hvoraf bl.a. kan nævnes 'Pink Galore' med rosa blomster. I de krydsninger, hvori Fuchsia triphylla indgår, er den­ne arts egenskaber tydelig genkendeli­ge, og man taler om Fuchsia triphylla­hybrider. Disse hybrider blomstrer i juli-oktober.

 

Artikel billede

Fuchsia opbevares frostfrit om vinteren og danner i årenes løb elegante, blomstrende småtræer.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (76 stemmer)
Siden er blevet set 19.677 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• CarmenBlodrig som Carmen i Bizets opera sy­nes denne rose at være, og blomsternes bølgede,...
• Penisblomst - amorphophallus titanum populært kaldet Ligblomst, er en dækfrøet plante i Amorphophallus-slægten med en af...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1229108-07-2018 13:53:02 Anne Friis Nielsen
Også White Knights Pearl er hårdfør på friland. Blomsten er i form som en mellenting mellem have-fuchia (f. Richartonii) og f. R. gracilis, men farven er svagt lyslilla. Dens frugter er lysegrønne, og er de mest velsmagende af alle fuchias frugter. Personligt synes jeg, det er den aller smukkeste fuchia. Den kommer fra bunden hvert år, men væksten er smukkere når den overvintres, og bliver et lille elegant 'træ'. Det er naturligvis fint at plante om igen og igen, men mine ca. 40 planter klarer sig fint med sporadisk at få en større potte, og så gødning hen ad vejen.
654008-09-2016 09:42:32 Ivan Hansen
Hej jeg kunne godt tænke mig at der var lidt mere om forædlings arbejdet af fuchsia, her under frøformering, krydsninger af fuchsia.
246702-06-2014 13:01:20 elin olesen
jeg har ingen kommentar, det er vel godt nok jeg er bare interesseret i blomsten.
246808-07-2012 19:55:33 Knud-Erik Andersen
ddet er dejligt at se alle de farverige fuchsia som jeg prøver at lave med stor interresse.
246910-06-2012 09:53:41 haveABC
Hej John. Vi håber at du nu bliver fuchsia-ekspert.
247010-06-2012 08:42:43 John Hjort
vil egentlig gerne vide mere om beskæring evt med billeder, hvor store (små) potter skal man bruge når de vinter opbevares.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!