Logo

Gåsefod - Chenopodium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gåsefod - Chenopodium

Chenopodium kommer af de græske ord chen = gås og pus = fod; bladfor­men kan hos nogle arter minde om en gåsefod. Planterne hører til samme familie som spinat og mælde; de er urter med melede stængler og blade. Blosteret er enkelt, bægerbladagtigt og omslutter en del af frugten. De små tvekønnede blomster Sidder i nøgler, der igen er samlet i aks eller toppe.

 

Vækstkrav: Velgødet, muldrig have­jord.

 

Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) er en velkendt ukrudtsplante på næringsrig muldjord.

 

Arter: Hvidmelet gåsefod (Chenopodi­um album) har fået navn efter de hvidmelede, unge blade og stængler. Det er en meget variabel plante, indtil 75 cm høj og enårig; den blomstrer fra juni til september. En almindelig ukrudtsplante på næringsrig jordbund. Kvinoa eller rismælde (Chenopodium quinoa) dyrkes i Chile og Peru, hvor frugterne anvendes på samme måde som ris til grød.

 

Purpurrød jordbærspinat (Chenopodi­um capitatum) er enårig og bliver 10­-30 cm høj. Planten stammer fra Nord­amerika. Det danske navn hentyder til de uanselige blomster, der er samlet i nøgler og efterhånden bliver kødede og rødfarvede og minder om jordbær. Bladene spises som spinat. Frøet sås på blivestedet i april-maj.

 

Stinkende gåsefod (Chenopodium vul­varia) optræder undertiden som forvildet på ryddepladser (ruderatpladser). Planten bliver 15-30 cm høj og har en stærk, ubehagelig lugt som sildelage.

 

Stolthenriks-gåsefod (Chenopodium bonus-henricus) er en flerårig, ca. 50 cm høj plante, der er kraftigt grenet og har store spydformede blade. Planten blev især i ældre tid dyrket i landboha­ver; de unge skud anvendtes som er­statning for asparges, og bladene blev kogt som spinat. Frøet sås i maj og tyndes ud til 25 x 45 cm 's afstand. Om foråret kan ældre planter deles. En kendt ukrudtsplante kaldes også stolthenrik (se denne artikel). Det er en brandbæger af de kurvblomstrede.

Chenopodium amaranticolor har røde skudspidser og blade, medens Chenopodium purpluascens har purpurviolet­te skudspidser og ungblade. Begge arter er enårige og anvendes i små­grupper i bede. Sås i april i hus og udplantes i slutningen af maj.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.395 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Clair - LilianaBlomsterne er sart pink, fyldte (mere end 25 kronblade), stærkt duftende og udvikles i...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os