Logo

Kaprifolie - Lonicera

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kaprifolie - Lonicera

Kaprifolieslægten omfatter omkring 180 arter, hvoraf en del er buske, hvis danske navn er gedeblad (se denne artikel). De øvrige er mere eller min­dre kraftigtvoksende løvfældende eller stedsegrønne slyngplanter, der på dansk kaldes kaprifolie eller blot kap­rifol. Bladene er modsatte, oftest med korte stilke. Nogle arter har over store blade, mens andre arter har mindre blade.

Blomsterne er oversædige; de er sam­let i nøgler eller parvis i toblomstrede kvaste. Kronen er tolæbet eller næsten regelmæssigt tragtformet med kortere eller længere kronrør. Der er fem kronblade, fem næsten lige lange støv­dragere, der er opadrettede, og en to­eller trerummet frugtknude. Frugten er et bær. Hos de toblomstrede flyder bærret ofte sammen med naboen til en fællesfrugt.

 

Vild kaprifolie (Lonicera periclymenum) blomstrer i maj-juni. De mange smukke sorter har stærkere farvede blomster og blomstrer rigt.

 

Pleje: Kaprifolie vokser bedst i en almindelig muldet, noget leret have­jord, der ikke bliver for tør. Den trives bedst i halvskygge, men på steder, hvor stænglerne har mulighed for at søge op i solen med blomsterne, f.eks. i pergola, busket eller op ad mure og træhegn. Planterne hæver deres stæng­ler fra jorden' ved at sno dem om grene, stokke eller lignende. Beskæres kun ved fjernelse af ældre, afblomstre­de skud efter blomstringen eller i løbet af vinteren.

Formeringen sker bedst ved urteagtige stiklinger, der stikkes straks efter af­skæringen. Udplantning bør ske tidligt om foråret eller om efteråret.

 

Lonicera heckrottii blomstrer fra juni til september.

 

1. Løvfældende slyngplanter

Lonicera americana er en krydsning med kraftig vækst. Planten blom­strer fra juni til september. Bladene er brede og tilspidsede, de Øvre sammen­voksede til en skål under store blom­sterstande. Blomsterne er i knop rødli­ge, senere med rødligt kronrør og cremehvide i øvrigt. Duften er stærk, men behagelig.

Lonicera brownii bliver ca. høj. Den er en krydsning, og der findes flere værdifulde sorter. Bladene er mørkegrønne på oversiden og blågrøn­ne på undersiden; de øverste blade under blomsterstanden er sammenvok­sede til en skål. Planten trives bedst i let skygge og blomstrer det meste af sommeren. Sorten 'Fuchsioides' har orangerøde blomster med gullig inder­side. Krorirøret er langt og smalt, og blomsterne er samlet i tætte nøgler. Væksten er ikke særlig kraftig, men sorten er hårdfør. Andre sorter er 'Punicea' og 'Plantierensis' .

Lonicera caprifolium (ægte kaprifol) er vildtvoksende i Mellem- og Sydeuropa samt i den vestlige del af Asien. Plan­ten minder på mange måder om vor hjemlige vilde kaprifol, men adskiller sig fra denne bl.a. ved bladene, der hos ægte kaprifol under blomsterstanden er sammenvokset til flade skåle. Blom­stringstiden er også tidligere end hos vild kaprifol, idet den blomstrer allere­de i maj-juni. Arten er hårdfør her i landet, men kan fryse noget tilbage i strenge vintre. Vokser bedst på en solrig plads.

Lonicera heckrottii er en krydsning med svagt slyngende grene, og planten er undertiden nedliggende. Bladene er mørkegrønne med blålig underside. Planten er rigtblomstrende fra juni til september; blomsterne er purpurrøde til gullige, 3- lange og fint duften­de.

Lonicera periclymenum er den almin­delige vildtvoksende kaprifol, som her i landet findes i mange skove og ved gærder. Planten er højt slyngende og blomstrer i maj-juni med stærkt duf­tende blomster, der er samlet i ganske tætte nøgler. Blomsterfarven er creme­gul med rødt. Sorten 'Serotina' blom­strer først i august-september. Lonicera tellmanniana er en krydsning med kraftig vækst. De unge blade er olivenbrunlige, men bliver senere mør­kegrønne med blådugget underside. Planten blomstrer i juni med dybt gule, velduftende blomster. Den er ikke helt hårdfør.

Lonicera tragophylla er vildtvoksende i Vestkina. Planten er kraftigtvoksende og kan slynge sig højt op i træer. Bladene er store, indtil , med mørkegrøn overside og sølvagtig un­derside. Planten blomstrer i juni med dybt gule blomster, der har et svagt rødligt anstrøg; de er næsten helt duft­løse.

 

2. Stedsegrønne slyngplanter

Lonicera henryi er højt slyngende og vildtvoksende i Vestkina. Bladene er æg-elliptiske, tilspidsede, ca. lan­ge, mørkegrønne og glinsende. Plan­ten blomstrer i juni-august med gullig­brune til rødlige, parvis stillede blom­ster. Bærrene er sortagtige i modsæt­ning til de fleste af de øvrige kaprifolie­arter, der har røde bær. Planten er hårdfør, men svides ofte i skudspidser­ne om vinteren.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (47 stemmer)
Siden er blevet set 18.399 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
171422-06-2012 14:35:19 Bitten Henny Larsen
interesse slyngplaner, clematis, kaprifoler, m.fl.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!