Logo

Gøgelilje - Platanthera

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gøgelilje - Platanthera

Gøgeliljer findes vildtvoksende flere steder i Danmark og det øvrige Nor­den.

De har to ægformede eller kegleforme­de knolde, to elliptiske grundblade, men ingen blade op ad stænglen, der bliver 20-60 cm lang. Blomsterne er rent hvide med udelt, linjeformet læbe. De to støvknaphalvdele er adskilt fra hinanden, et forhold, der har givet anledning til planternes botaniske

slægtsnavn Plantanthera = med bred støvknap.

 

Vækstkrav: I naturen vokser gøgelil­jerne dels i lyse løv- og nåleskove, dels på fugtige heder og enge, men altid på kalkholdig jord. De blomstrer bedst i halvskygge.

 

Pleje: Gøgeliljer kan købes i enkelte specialplanteskoler. Men har man først fået nogle planter i naturhaven, breder de sig villigt ved selvsåning. Gøgeliljer er ikke afhængige af symbiose (samliv) med svampe, som tilfældet er med de fleste andre jordorkideer. Jorden tilbe­redes på samme måde som beskrevet under gøgeurterne.

 

Anvendelse: Bedst i en naturhave eller lys skovbund. Kan med stor fordel plantes sammen med andre jordorki­deer, akelejer, bregner, skovgræsser og turbanlilje.

 

Arter: To arter findes vildtvoksende her i Danmark, og begge kan med held dyrkes i haven.

 

Bakkegøgelilje (Platanthera bifolia) har en slank blomsterstand med af­stand mellem de enkelte blomster. De er hvide og har især i tusmørke og ved daggry en pragtfuld, kaprifoliesød eller hyacinttung duft, der tillokker de nat­sværmere, som bestøver planterne. Alene på grund af duften er det uma­gen værd at forsøge at dyrke bakkegø­gelilje i haven.

 

Skovgøgelilje (Platanthera chlorantha) minder om den foregående, men de hvide blomster har et grønligt anstrøg, og duften er knap så stærk.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (9 stemmer)
Siden er blevet set 1.732 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her