Logo

Kokarde - Gaillardia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kokarde - Gaillardia

Gaillardia-arterne er vildtvoksende i Nordamerika; der findes såvel enårige som flerårige, alle med enlige kurve på lange skafter. Kurvblomsterne er om­givet af 2-3 rækker svøbblade, der ved basis er læderagtige og ved frugtmod­ning tit bagudbøjede. Randblomsterne er oftest golde med gul eller rødbrun farve, mens skiveblomsterne udvikler frugter og er purpurfarvede. Frugterne er rundagtige og med uldhår.

 

Den enårige kokarde (Gaillardia pulchella) lyser godt op i blomsterbedet.

 

 

Der findes både en- og flerårige arter af kokarde (Gaillardia); de oftest dyrkede er hybrider, der sælges under navnet Gaillardia picta.

 

Vækstkrav: Planterne fordrer en ret let jord og bør aldrig plantes i tung ler­jord; de skal vokse i fuld sol.

 

Pleje: Den flerårige plante kan for­meres ved rodstiklinger, der tages om foråret. Formeres den ved frø, sås dette i maj-juni i koldhus, og småplan­terne udplantes i bede på friland, hvor de overvintrer for derefter det følgen­de forår at udplantes på blivestedet. Sommerblomsterne, de enårige, for­meres ved frø, der sås i hus i begyndel­sen af april. De små planter udplantes i maj med 25-30 cm's afstand.

 

Anvendelse: Kokarde er en dekorativ plante med mange strålende farver på kurvblomsten. Den egner sig til ud­plantning i rabatter og er en god afskæ­ringsblomst.

 

Arter og sorter:

Gaillardia aristata er en 60 cm høj staude med hårede, lancetformede, ret dybt indskårne bla­de. Randkronerne er helt gule eller med purpur basis. Blomstrer juli-au­gust.

 

Gaillardia pulchella er 20-60 cm høj, enårig og har forgreninger næsten helt fra basis af stænglen. Bladene er linje­lancetformede, udelte og helrandede og uden stilk. Randkronerne er i øver­ste halvdel gule, i nederste rødbrune, mens skivekronerne først er orangegu­le og senere sortbrune.

Begge arter dyrkes i haver, men det er især hybrider, der er fremkommet ef­ter krydsning mellem dem, der dyrkes, bl.a. p.gr. af kurvblomsternes strålen­de farver. Hybriderne sælges oftest under navnet Gaillardia picta, og der findes såvel enkelt- som fyldtblomstre­de sorter. 'Lorenziana' er fyldtblom­stret og bliver ca. 60 cm høj.

 

Kokardeblomst; sorten 'Lorenziana' har fyldte blomster.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (10 stemmer)
Siden er blevet set 7.383 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her