Logo

Kvæsurt - Sanguisorba

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kvæsurt - Sanguisorba

Slægten er udbredt i den nordlige halv­kugles tempererede områder. Navnet Sanguisorba kommer af latin sanguis = blod og sorbeo = optager og hentyder til plantens anvendelse i folkemedici­nen, hvor man mente, at den hjalp mod blødninger. Roden er besk og blev anvendt på apoteker.

 

Vækstkrav: Trives bedst i fugtig, kraf­tig jord i fuld sol.

 

Pleje: Deling i det tidlige efterår. Anvendelse: I stauderabatter, foran busket, i blomstereng og til afskæring i friske og tørrede buketter.

 

Kvæsurt (Sanguisorba minar). Nærbillede af blomsterstanden med lange støv tråde og støvknapper og røde, forgrenede støvfang.

 

Arter: Sanguisorba minor bliver 30-60 cm høj; den har fint løv med 7-21 par småblade. Stænglen er forgrenet og bærer runde eller kort aflange aks med hanblomster nederst og tvekønnede blomster øverst. Blomsten er som hos alle kvæsurt-arter meget lille, kronløs, firtallig og har grøngule støvdragere og pupurrøde støvfang, der rager ud af bægeret. Planten vokser vildt i Europa og Asien. På dansk kaldes denne art ofte bibernelle.

Sanguisorba obtusa bliver 1 m høj med 5-7 cm lange, i spidsen nikkende aks. Blomstrer i juli-september og er vildt­voksende i Japan.

Sanguisorba officinalis, lægekvæsurt, bliver 150 cm høj og har brunrøde. slanke aks. Planten er vildtvoksende i Europa, Asien og Nordamerika.

Sanguisorba tenuifolia bliver 90 cm høj og har rosenrøde blomstrende aks i august. Planten er vildtvoksende i Sibi­rien.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.832 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her