Logo

Mandstro - Eryngium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mandstro - Eryngium

Navnet mandstro stammer formentlig fra en gammel overtro om plantero­dens evne til styrkelse af manddoms­kraften; samtidig har blomsterne troskabens blå farve. Kandiserede rød­der af mandstro spiste s især tidligere som et lækkeri i England og Frankrig. Planten er to- eller flerårig med krafti­ge, kun lidt forgrenede rødder. Blad­randen er besat med torne. Fra bladro­setterne skyder de kraftige stængler frem med tætte og kraftige blomster­stande. Selve blomstringen varer kun 2-3 uger; men frø hovederne er mindst lige så dekorative som blomsterne, og de kan endda afskæres, tørres og an­vendes som evighedsblomster.

 

Mandstro - Eryngium

Alpe-mandstro (Eryngium alpinum).

 

Vækstkrav: Mandstro trives kun på en veldrænet, let havejord eller endnu bedre på sandjord i fuld sol. De fleste arter er hårdføre her i landet.

 

Pleje: Arterne formeres let ved frøud­sæd. Frøene skal sås straks efter mod­ningen og spirer først, når de har været udsat for frost; somme tider spirer de to år efter såningen. Hybrider og sor­ter formeres ved rodstiklinger, som om efteråret skæres i fingerlange stykker, der stikkes i urtepotter i spagnumblan­det sandjord. Potterne overvintres kø­ligt under glas; først når de har dannet tilstrækkelig med rødder, kan de ud­plantes på friland. I haven behøver mandstro ingen særlig pleje. De tunge blomsterhoveder kan på udsatte vok­sesteder trænge til støtte eller opbin­ding; men det pynter sjældent. De fleste typer af mandstro har tendens til at brede sig stærkt, dels ved selvsåning, dels ved rodskud. På steder, hvor mandstro trives særlig godt, kan de optræde som ukrudt, der er vanskeligt at luge bort, ikke mindst p.gr. af de dybtgående rødder.

 

Mandstro - Eryngium

Strand-mandstro (Eryngium maritimum) er vildtvoksende i Danmark.

 

Anvendelse: Mandstro kan anvendes i større staudebede, som solitærplante i atriumhaven, på tørmure eller som vildstaude i en strandhave med udpræ­get sandjord. I snitbedet kan man anbringe nogle planter til brug for tørring til evighedsbuketter.

 

Mandstro - Eryngium

Kæmpe-mandstro (Eryngium giganteum) kaldes også elfenbenstidsel.  


Arter:

Alpe-mandstro (Eryngium alpi­num) har store, tandede, blågrønne, hjerteformede blade og en 70 cm høj stængel med først kugleformede, sene­re aflange blomsterhoveder i juli-au­gust. Både stængel og blomster har en kraftig, stålblå farve. Sorterne 'Opal', 'James Ivory' og 'Superbum' er alle velegnede til stenbede og til afskæring.

 

Kæmpe-mandstro (Eryngium gigante­um) er den kraftigste art med 120 cm høje, lysegrønne stængler og matgrøn­ne, ovale blade med skarpe tænder langs randen. De 5-10 cm lange blomsterhoveder er blå og støttet af elfen­benshvide svøbblade - heraf det andet danske navn elfenbenstidsel, skønt planten intet har med tidsler at gøre. Denne art er toårig.

 

ukrainsk mandstro (Eryngium planum) er en staude, der blomstrer i juni­-august. Løvet er mørkegrønt og de små blomsterhoveder klart lyseblå. Især sorten 'Blauer Zwerg' er velegnet til stenbede og gårdhaver.

 

Strand-mandstro (Eryngium manti­mum) findes vildtvoksende ved danske kyster; den bliver kun 25-30 cm høj. Bladene er brede, blågrå og har tornet rand. Blomsterne er lyseblå, omgivet af tornet-fligede dækblade.

Eryngium agavifolium er ikke hårdfør i Danmark. Den kan dyrkes i store krukker i koldhus og flyttes ud på terrassen i sommertiden. Den har 2 m høje stængler og blomstrer i januar­marts.

 

På samme måde kan man dyrke Eryn­gium yuccifolium. Dens blå til hvide blomsterhoveder er fremme i juli-sep­tember.

 

Mandstro i staudebedet: gode naboer er brudeslør, salvie, skønhedsøje og lavendel.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (50 stemmer)
Siden er blevet set 19.963 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
263110-11-2013 21:36:04 Annemette
God og informativ med relevante facts

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her