Logo

Mangeløv - Dryopteris

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Mangeløv - Dryopteris

Mangeløvslægten omfatter over 150 arter og en mængde varieteter i de fleste af verdens tempererede egne. I Danmark findes 8 arter vildtvoksende i skove, især i birke- og ellesump. Plan­terne har opret-opstigende jordstæn­gel, beklædt med brede skæl og med tæt samlede, 1-4 gange fjersnitdelte, glatte blade. Sporehusene sidder i run­de hobe på undersidens bladribber og er dækket af et nyre- eller hjerteformet slør, der dog hos nogle af slægtens arter helt kan mangle.

 

Vækstkrav: Mangeløv trives bedst på en humusrig, fugtig jordbund, i skygge under større træer, hvor den er fuldt hårdfør. Kan dog dyrkes med held på en solrig vokseplads i læ, hvis den vandes i vækstperioden.

 

Mangeløv er en relikt fra de fjerne tider, da bregner beherskede kultidens sumpede skove

 

Arter: Almindelig mangeløv (Dryopte­ris filix-mas) er vor almindeligste skov­bregne og en af de største arter inden for slægten. De tragtformet stillede blade bliver ca. 130 cm lange og 20-30 cm brede. Endnu inden de om foråret ruller sig ud, er de godt beskyttet af tykke, brunlige, hindeagtige skæl. Jordstængel og blade indeholder et giftstof, filmaron, og planten har da også været anvendt særdeles meget som droge i folkemedicinen, bl.a. som middel mod bændelorm. En del sorter dyrkes i haverne, men har nok mest interesse for samlere. Nævnes skal Dryopteris filix-mas 'Barnesii', der bli­ver 80-100 cm høj med smalle mørke­grønne blade, samt Dryopteris filix-mas 'Crispatissima' med tæt, lav, stærkt kruset vækst. De kam delte blade bliver omkring 40 cm høje, og planten sam­menlignes ofte med grønkål.

 

Bredbladet mangeløv (Dryopteris dila­tata) er den største af vore skovbreg­ner, ca. 150 cm høj med en tilsvarende bredde; den optræder næsten altid i stor mængde. Bladene er mørkegrøn­ne, 3 gange fjersnitdelte med overhæn­gende vækst. Bregnen egner sig ikke til dyrkning i haver p.gr. af sin frodighed.

 

Butfinnet mangeløv (Dryopteris crista­ta) er ret sjælden og vokser næsten udelukkende i våde elleskove. Planten har to slags blade, nogle lave, golde, udadbredte blade samt sporebærende, opretvoksende, lancetformede blade, der bliver omkring 50-60 cm høje. Kan dyrkes i haver med halvskygge, tørve­strøelse og megen fugtighed.

 

Kærmangeløv eller sump-egebregne (Dryopteris thelypteris) har en tynd, vidtkrybende rodstok og oprette, indtil 15 cm brede og 60 cm lange, dobbelt fjersnitdelte, glatte blade. Den er en udpræget sumpbregne, der vokser i moser, fugtige enge og ved søbredder, hvor den kan udvikle større samlede bestande. Af botanikeren benævnes denne art nu Thelypteris palustris.

Se artiklen Egebregne.

 

Tredelt egebregne (Dryopteris linnaea­na) er 30-60 cm høj. Den værdsætter en nærings- og humusrig jord i dyb skygge, hvor fugtigheden ikke er særlig høj. Kan få særdeles smukke høstfar­ver. Kaldes også Currania dryopteris.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.672 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!