Denne tulipan er resultatet af en krydsning mellem den højrøde Red Emperor og en nu uddød orange tidlig, enkel tulipan ved navn Fred Moore. Orange Emperor har en sartere farve med en gul midte, som er langt nemmere at placere i haven end den oprindelige Red Emperor. Kigger man nærmere på de unge blomster, ser man undertiden grønne fjertegninger langs midterribben. Aftegningerne er dæmpede, men gør blomsten mere spændende og bidrager til dens værdi som snitblomst. Blomstring: Fra midt i april.
--