Her er en af de mest duftende tulipaner, som også visuelt har meget at byde på med sine orange blomster med lette grønne fjertegninger. Som de fleste papegøjetulipaner bliver Orange Favourite mere spændende, efterhånden som blomsterne åbner sig, og symmetrien viger for et vildt, eksotisk udseende - hos denne sort åbner kronbladene sig og afslører en iøjnefaldende gul basis. Stilkene kan være temmelig slappe, så blomsterne ikke bæres oppe, hvilket man bør tage i betragtning ved valg af voksested - en beholder, hvor man kan kigge op på de åbne blomster, er ideel. Grå, hvide eller sorte beholdere vil være en god kontrast: terrazzo (der fås i hvid eller grå), malet træ eller fiberglas (der fås med mange overflader) er også en overvejelse værd.
--