De ca. 100 arter af ordensstjerne kommer fortrinsvis fra Sydafrika. Slægtsnavnet Stapelia er givet til ære for den hollandske læge Johannes Bodaeus van Stapel (død 1636). van Stapel studerede den sydafrikanske flora og bragte de første Stapelia-planter til Europa.
Stapelia-slægten består af stærkt forgrenede, kødede planter. Blomsterne er stjerneformede - heraf det danske navn - med tegninger i smukke farver, og de fremkommer fra de yngste skud. Blomsternes duft er meget ubehagelig, men tiltrækker ådselfluer, der bestøver dem; det har givet slægten det folkelige navn ådselblomst. Ca. 1 år efter bestøvningen udvikles en bælgfrugt, der ved modenhed springer op i den ene søm, hvorved frøene kommer til syne og kan føres bort med vinden.
Ordensstjerne (Stapelia) bestøves af ådselfluer, som tiltrækkes af blomstens luft.
Pleje: Ordensstjerne ynder en lys placering uden direkte sol. Vandingen skal være moderat, og i kolde og mørke perioder vandes kun meget lidt; hvis der tilføres for meget vand, vil stænglerne let rådne. Det er bedst at dyrke ordensstjerne i lave potter og en lerholdig jordblanding med godt afløb for vandingsvandet. Temperaturen må ikke komme under 10°C.
Formering: Ordensstjerne kan formeres ved stiklinger og ved frø. Ved stiklingeformering skæres de yngste skud af planten, og efter at snitfladen har tørret nogle timer, stikkes der i en gennemfugtet, sandholdig spagnumblanding.
Såning sker i en luftig jordblanding, hvorfra vandet let kan løbe bort. De store, flade frø dækkes ganske let med såjorden, hvorefter de spirer i løbet af få dage. Ordensstjerne er en af de planteslægter, som ikke skal have sluttet luft i formeringsperioden, idet stor luftfugtighed vil give frit spillerum for
svampesygdomme, der kan ødelægge frøplanterne fuldstændig. Frøformering bruges fortrinsvis ved de arter af ordensstjerne, som ikke forgrener sig ret kraftigt.
Stapelia variegata er den ældst kendte art af ordensstjerne. Den blomstrer let i stuen.
Arter:
Stapelia gigantea har firkantede, lysegrønne stængler, der er 3-4 cm tykke og 15-20 cm høje. Blomsterne er lysegule og besat med tynde røde tvær-
striber; de kan opnå en diameter på 25-35 cm. Blomsterfligene er besat med hvide hår.
Stapelia grandiflora bliver 20-30 cm høj og har tæt hårede stængler. Blomsterne er ca. 15 cm i diameter og sortpurpur med røde rande og hvide hår.
Stapelia hirsuta har tæt hårede, slanke stængler, der bliver ca. 20 cm høje. Blomsterne hos denne art, der er forholdsvis almindelig i kultur, er ca. 10 cm i diameter; de er rød-gule med fine røde tværstriber og brunrøde hår.
Stapelia variegata er den art, som har været kendt længst. Den er stærkt· pudedannende med nøgne, 5-10 cm høje stængler, der er grønne til grågrønne, sjældent rødlige. Den blomstrer let i stue. De flade, stjerneformede, gule blomster er besat med mørkebrune, uregelmæssige striber og pletter. Blomsterne er 5-9 cm i tværsnit.
Ordensstjernes blomster er dekorative, men har en ubehagelig lugt.