Logo

Palmelilje - Yucca

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Palmelilje - Yucca

På De Caraibiske Øer kalder man den spiselige maniok-rod »yuca«, og man mener, at Yucca-slægten har fået sit navn, fordi dens unge blomsterstæng­ler ligeledes er spiselige og i ristet tilstand ligner maniok (Manihot escu­lenta). Yucca-slægten omfatter om­kring 30 arter, der findes i Caraibien, Mellemamerika og den sydlige del af Nordamerika. De har mere eller mindre forveddede stammer, der hos nog­le arter er underjordiske eller nedlig­gende og undertiden ganske korte, men som hos andre arter kan nå en højde på en halv snes m og endda være flittigt forgrenede. Bladene, der dan­ner rosetter øverst på stammen, er smalle, lange, læderagtige og kødful­de, i reglen stive og ofte med en stikkende spids. Blomsterne er klokke­formede, hvide eller gullighvide, kort­stilkede og hænger i store toppe eller klaser.

 

Palmelilje (Yucca filamentosa) er en imponerende staude til en lun plads med veldrænet, gerne sandet jord og i fuld sol. Her sammen med pragtskær, pryd græsser og buketroser.

 

Den almindeligst dyrkede palmelilje på fri­land er Yucca filamentosa, som næsten til forveksling ligner den her viste art, Yucca flaccida.

 

Vækstkrav: Selvom man må opdele arterne i to grupper, nemlig dem, der kan vokse på friland, og dem, som kun kan klare vinteren i koldhus, er vækst­kravene alligevel i det store og hele ens: de tåler ikke stående vand i jorden og skal derfor have godt dræn; de er kraftigtvoksende og må derfor dyrkes i en næringsrig jord, og især om foråret må de have et ekstra tilskud af gødning og vand. De er varmekrævende og tåler meget sollys. På friland foretræk­ker de en lun syd- eller vestvendt krog, og koldhus-planterne trives godt ved at tilbringe sommeren på et lignende be­skyttet sted i haven. Om vinteren må de kun vandes sparsomt.

 

Yucca aloifolia er en dekorativ stueplante, som på grund af sin størrelse især anvendes i vinterhaver, forhaller og kontorlandskaber.

 

Anvendelse: Yucca-arterne har ofte blomsterstande på 1 m eller mere, og med de smukke og ofte høje stammer og karakteristiske bladrosetter hører de til blandt vore mest seværdige kold­husplanter. De arter, der kan klare vinteren på friland, er velegnede på sydsiden af stenbedet, langs en hus­mur, blandt prydgræsser eller som soli­tærplanter i græsplænen eller ved ter­rassen.

 

Formering: I naturen er palmeliljernes bestøvning afhængig af et enkelt in­sekt, natsværmeren Pronuba yuccasel­la, også kaldt yucca-møllet. Den læg­ger et eller to æg i yucca-blomstens frugtknude, samtidig med at den fore­tager bestøvningen. Larven æder sene­re nogle få af frøene; men der bliver altid rigeligt tilovers til formeringen. Her i landet, hvor der ikke findes yucca-møl, er frøsætningen afhængig af kunstig bestøvning, som let foretages med en blød pensel. Skal man kun bruge et begrænset antal planter, vil det dog i reglen være lettere at afskære sideskud, som optages med deres rod­net. De arter, som har en overjordisk stamme, kan opformeres ved stængel- ­eller rettere stammestiklinger.

 

Arter:

Yucca aloifolia (= med aloelig­nende blade) er især i de senere år blevet en populær stueplante. Den har grågrønne. stive, savtakkede blade og kan i naturen danne en op til 6 m høj stamme, hvad man dog næppe vil ople­ve på vore breddegrader. De hvide blomster, som sidder i 40-60 cm lange stande, udvikles desværre sjældent hos os. Sorten 'Marginata' har hvide eller gullige bladrande, mens bladene på 'Tricolor' har et rødligt skær og en hvid midterstribe.

 

Yucca australis er med sin 8-10 m høje, forgrenede stamme den største af de dyrkede arter. Den får hvide blom­ster i meterlange, hængende klaser, men kan ikke overvintre på friland.

 

Yucca baccata har en meget kort stam­me, men danner mange rosetter af

stive, blågrønne blade, der har rødbru­ne bladrande, som ofte flosser lidt. De hvidgule blomster sidder i meget store, oprette stande, og efter befrugtning kan planten sætte ægformede frugter, som er spiselige. Kun til koldhus.

 

Yucca elephantipes, elefantfods-yucca, kan få en 6-8 m høj stamme, som er opsvulmet forneden, hvorfor den kan have en overfladisk lighed med en elefantfod. Den har blanke, grønne blade og hvide blomster i 80-90 cm lange stande. Kun til koldhus.

 

Yucca filamentosa er den mest dyrke­de art på friland. Artsnavnet, som betyder trådet, har den fået, fordi de grågrønne, spidse blade i bladranden flosser op i en mængde fine tråde. Den. har en kort, underjordisk stamme, hvorpå der i reglen dannes en mængde siderosetter med selvstændigt rodnet, som kan anvendes ved formeringen. De hængende, klokkeformede, grøn­lighvide blomster, der fremkommer i august, sidder i store stande på meterhøje stængler. Sorten 'Elegantissima' er kraftigere end arten.

 

Yucca flaccida minder om den foregå­ende, men har mere slappe blade og mangler de karakteristiske flossede bladrande. Den kan dyrkes på friland, men bør vinterdækkes med f. eks. grangrene.

 

Yucca glauca har en kort, nedliggen­de stamme med lange, grågrønne. hvidrandede blade, der er lidt flossede i kanten. Blomsterne er grønlighvide. og planten er fuldt hårdfør på friland.

 

Yucca karlruhensis er en krydsning mellem Yucca filamentosa og Yucca glauca, og den er lige så hårdfør som forældrene. Den har stive, blågrønne blade og en meget høj blomsterstand af hvide blomster med et svagt rosa skær.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (41 stemmer)
Siden er blevet set 17.932 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Iresine - IresmeIresine dyrkes her i landet som ud­plantningsplante. Stængler og blade er ofte smukt...
• Tuscany superbGallica-roser er mindre, spinkle, men særdeles hårdføre buske med mange og små torne....
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
769110-11-2016 21:04:09 Håkon Læret
Hei. Jeg har to Palmeliljer som har blomstret flere ganger og i år så var det frøkapsel på en plante. Når på året kan en så frøene, og hvilke forhold må de ha?
646602-08-2016 13:04:18 Birgitte Nielsen
Hej igen. Jeg har skrevet før og spurgt, hvorfor mange af bladene bliver gule. Palmerne trives ellers godt og formerer sig meget. I øjeblikket har vi 19 flotte eksemplarer, som blomstrer flot, men desværre er der mange gule blade. Håber I kan give et godt råd. Mange hilsener Birgitte Nielsen
646402-08-2016 09:37:00 Susanne
Vedr. Yucca Filamentosa (palmelilje) .. Må man skære den afblomsrede stængel helt ned ?
265710-07-2014 13:00:20 Birgitte Nielsen
Dejligt at blive lidt klogere på palmeliljen. Vores liljer formerer sig meget og er også flotte, men får desværre mange gule blade, som jeg klipper af, men undrer mig over, hvor mange det drejer sig om. De står foran sydmur. Mon du mangler vand? M.v.h. Birgitte Nielsen
265811-08-2010 23:48:00 naomi beuschel
1. Hvornår skal man fjerne den plante, som har blomstret?
2. hvornår kan man tage aflæggere fra moderplanten.
3. små, nye planter som dannes på små løse rodstykker ,kan de fremdyrkes til store levedygtige planter? og hvilken jord skal de gro i i urtepotten? Kan de klare at stå ude i potte hele året?
Jeg har 3 stk frugter på mine plante. Kan det være brombierne( de er meget glade for blomsterne), som har bestøvet blomsterne så de har dannet frugter. Kan jeg lukke frugterne op og finde frø inde i dem, som jeg kan så til nye planter af? Hvornår er frugterne klar til at frøene kan bruges til såning.og hvilken slags jord skal de såes i. Skal planterne gødes, store som små?

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os