Logo

Remontantroser - Rosa Hybrida Bifera

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Remontantroserne, som fik status som egen gruppe i 1837, udgør græn­sen mellem gammeldags og moderne roser. Slutningen på en epoke og begyndelsen ...

VIGTIGT LED

Remontantroserne, (billede: 'Jules Margottin') som fik status som egen gruppe i 1837, udgør græn­sen mellem gammeldags og moderne roser. Slutningen på en epoke og begyndelsen på en ny. De blev til med hjælp fra næsten alle dengang til­gængelige roser, så det siger sig selv, at udseendet kan skifte. Egentlig er de mere en ide end en gruppe roser med speciel karakter. Trods det, eller måske netop der­for, blev de enormt populære, da de lanceredes. Uanset smagsret­ning fandt alle deres specielle favo­rit. At roserne blomstrede flere gange, gjorde dem naturligvis ikke mindre attraktive. Desuden dufter praktisk taget samtlige! De sande specialister skelner mellem remon­tantroser, der dufter som centifo­lieroser, og dem, der dufter som damascenere. De førstnævnte har lidt mildere duft, de sidstnævnte tungere og stærkere. Af de mest kendte er der kun en eneste, som ikke dufter, nemlig 'Frau Karl Druschki', der med sine store, hvi­de blomster nok er den allersmuk­keste af remontantroserne. Des­værre også en af de mest sarte.

Der skabtes remontantroser bå­de i England og i Tyskland, men frem for alt i Frankrig, og det var også der, de allerførste dyrkedes frem, bl.a. hos M. Laffay, som un­dertiden kaldes remontantrosens fader. Forædlingen var ikke uden pro­blemer, for det viste sig, at rosernes remonteringsevne i mange tilfælde svækkedes med årene, og senere, da man havde fundet materiale, som gav mere pålidelig remontering ved indkrydsning af teroser, svækkedes hårdførheden. Meget afhænger af, hvordan det lykkes at få dem til at modne af.

Remontantroser findes i forskellige rosa og røde nuancer, men det er sparsomt med hvidt, og gult lyser helt ved sit fravær. Blomsterne på de allerældste sorter ser typisk gammeldags ud med hårdt pakket centrum, ofte med synlig midterknap, og større, lidt løsere pakkede ydre kronbla­de. De noget yngre remontantroser har i reglen store, tætfyldte blomster, og de alleryngste ser næsten ud som tehybrider med højt centrum. Samt­lige har et hovedflor for siden hen at komme igen med flere blomster. Ef­ter en pause! Den engelske betegnelse »hybrid perpetual« er misvisende, eftersom perpetual betyder stadigt blomstrende.

Buskene er i reglen kraftige og omtrent meterhøje, ikke altid så smuk­ke i væksten, hvilket kan hænge sammen med, at forædlerne i høj grad rettede opmærksomheden mod roser til udstillinger. Der er det blomsten, frem for alt i knopstadiet, som er vigtig, og remontantroserne har des­uden den fordel, at de folder sig ud langsomt.

Efter en intensiv periode kølnedes interessen for remontantroserne omkring århundredskiftet. De blev udkonkurreret af nye roser, som de blev brugt til at krydse frem, nøjgtig som deres egne forældre blandt portland- og bourbonroserne forsvandt ud af billedet, da de selv lancere­des. Remontantroserne kom til kort ved sammenligning med tehybrider­nes bedre remonteringsevne og det tiltrækkende farvespektrum, som blev resultatet af krydsningerne med gule roser. Det fra starten så rige sorti­ment - i midten af 1800-tallet fandtes der flere tusinde krydsninger - er skrumpet betydeligt ind. I specialsortirrienter findes der gerne højst om­kring 50.

Ligesom portlandroserne kræver remontanterne ekstra af både næring og vand. Eftersom de blomstrer meget og vokser kraftigt, må de have forrådene fyldt op. For at få så mange blomster som muligt, kan man til­lempe den gamle, engelske teknik, som kaldes »pegging down«. Skud, som er kommet ved basis i den foregående sæson, lægges vandret, og så kommer der blomster langs hele grenen. Grenene kan bøjes ned ved hjælp af gaffelgrene, men højtvoksende remontantroser, fx 'Souvenir d'AI­phonse Lavallee', kan med fordel sættes i espalier, og så er det nemt at binde grenene op vandret. Vælger man denne vækstform, skal beskærin­gen naturligvis være minimal.

 

Andre remontantroser: 'Archiduchesse Elisabet d'Autriche', rosa, tætfyldt (Moreau-Robert 1881); 'Baronne Prévost', lysrosa, tætfyldt (Desprez 1842); 'Empereur du Maroc', mørkt karminrød, fyldt (Bertrand-Guinois­seau 1858); 'Erinnerung an Brod', ce­rise-purpurrød, tætfyldt (Geschwind 1886); 'Frau Karl Druschki', hvid, halvfyldt (Lambert 1901); 'Général Jacqueminot', mørkt karminrød, halvfyldt (Roussel1853); 'Gloire de Ducher' , karminrød, fyldt (Ducher 1868); 'Hugh Dickson', karminrød, fyldt (Dickson 1905); 'John Hopper', karminrosa, tætfyldt (Ward 1862); 'La Reine', rosa, tætfyldt (Laffay 1842); 'Magna Charta', karminrosa, fyldt (Paul 1876).

 

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.101 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• GisselfeldtDe store, mørkerøde, halvfyldte (15-25 kronblade) blom­ster er uden duft og udvikles i...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!