Logo

Stenfrø - Lithospermum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stenfrø - Lithospermum

Lithospermum kommer af græsk lithos = sten og sperma = frø og hentyder til de hårde, stenlignende delfrugter. Der er ca. 50 arter i slægten, hvoraf to er vildtvoksende i Danmark.

Vilde arter: Lægestenfrø (Lithosper­mum officinale) vokser mest på kalkrig jord og kan hos os træffes på solrige skrænter ved stranden eller i åbne kratskove. Planten er en staude, der bliver 40-80 cm høj med mange lancet­formede blade med fremtrædende ner­ver. Blomsterne er små, gullighvide og ret uanselige i modsætning til de hvide, skinnende, glatte delfrugter , der tidli­gere blev anvendt i medicinen mod

blære- og nyresten. Den blomstrer i juni-juli.

Rynket sten frø (Lithospermum arven­se) er mindre end lægestenfrø. Planten er i Danmark fortrinsvis et mark­ukrudt; den er overvintrende enårig med et rødt farvestof i roden. Stænglen er opret, optil grenet og med lancetfor­mede blade med utydelige nerver. Blomsten er hvid med blåligt kronrør. Delfrugterne er brune og rynkede. Blomstring i maj-juni.

Dyrkede arter: De dyrkede arter er af botanikerne opdelt i særlige slægter, mens de på dansk stadig kaldes stenfrø.

 

Stenfrø (Lithospermum purpureo-caeruleum) hedder nu Buglossoides. Blomsterne er først røde og bliver senere blå.

 

Buglossoides purpureo-caeruleum (tidli­gere Lithospermum purpureo-caerule­um) er vildtvoksende i Nordeuropa, en staude med nedliggende eller nedhæn­gende grene og opretvoksende blom­strende skud. De næsten ustilkede blomster er ret store, først røde, sene­re blålige; de udvikles i maj-juni. Lithodora diffusa (tidligere Lithosper­mum diffusum) er vildtvoksende i Syd­europa og er en halvbusk, 15-30 cm høj, med nedliggende stængler og gan­ske smalle, halvt stedsegrønne blade. Blomsterne er meget smukke, dybblå med rødviolet, og sidder i endestillede stande i maj-juli. Flere sorter dyrkes, bl.a. med hvide eller større, dybblå blomster. Den er ikke helt hårdfør i Danmark og kræver vinterdækning med granris, tørt løv og plasticfolie, men dyrkes bedst i koldhus.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.089 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her