Logo

Stenplanter 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stenplanter 2

Sten og vand er i sig selv en smuk kombina­tion og giver mulighed for at dyrke mange af de sten- og mosebedsplanter, som det ellers kan være svært at finde en egnet plads til i haven.

Stenplanter er en fællesbetegnelse for alle de enårige urter, stauder og buske, som med fordel kan plantes i en sten­have, et stenbed eller på en støttemur. Hertil udvælger man fortrinsvis planter med et dybtgående rodnet og som hører hjemme i Alperne eller andre bjergegne i alle verdensdele. I naturen er de vænnet til ganske bestemte jord­bunds- og klimaforhold. Jorden er of­test veldrænet, og kun de færreste stenplanter tåler stående eller vedva­rende fugtighed; de overvintrer bedre under deres hjemlige, tykke snedyner end i den fugtige, danske vinter med stadig skiftende temperaturer. De sær­lig sarte stenplanter stiller helt spe­cielle krav: godt dræn, de rigtige sol­ og skygge forhold og vinterdækning med glas eller plastic mod for megen væde i den mørke årstid. Men ved siden af disse specielle stenplanter kan mange af havens sommerblomster, stauder og stedsegrønne eller løvfæl­dende småbuske anvendes som sten­planter. De er betydelig nemmere at dyrke; men er man først blevet »bidt« af stenplanternes forunderlige verden, begynder man snart at samle spænden­de arter sammen og tager mod den udfordring, som det er at dyrke disse bjergplanter i vort flade land.

 

Blandt de kønneste og mest taknemmelige stenplanter er mange arter og hybrider af stenbræk, her en Saxifraga arendsii-hybrid.

 

Husløg (Sempervivum) kræver en let og veldrænet jord.

 

Krognål (Alyssum saxatile) er ofte overvæl­dende, både i vækst og blomstring.

 

I Planteskemaer - Stenplanter er de mest almindelige stenplanter nævnt. Den nærmere be­skrivelse og omtale findes i artiklerne om de enkelte planter under deres danske navn.

Se også artiklerne Alpeplanter, For­årsløg, Morænebed, Stenbed og Støt­temure.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.767 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her