Logo

Strudsvinge - Matteuccia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Strudsvinge - Matteuccia

Strudsvinges oprindelige navn var Struthiopteris, af græsk struthion = struds, og pteron = vinge. Alle arterne har en opret, temmelig tyk, skæl klædt jordstængel, hvorfra der udgår store, oftest veludviklede, strudsvingelignen­de blade, som danner store, 80-100 cm høje tragte; derfor kaldes planten også kurvebregne. Planterne breder sig kraftigt ved talrige udløbere og danner ofte meget store kolonier i naturen. De vokser især på fugtige, skyggefulde steder i elle- og birkesumpe eller i fugtige bjergslugter. Ved siden af de tragtdannende blade danner slægten også særlige sporeblade inde i tragten, når planten har opnået en vis alder. Disse er fjerdelte, smalle med en ret stiv vækst og bliver efterhånden mør­kebrune; de overvintrer som regel i denne form.

 

Strudsvinge (Matteuccia struthiopteris) er den ideel bundplante på skyggefulde og fugtige steder, hvor næsten intet andet trives.

 

Vækstkrav: Strudsvingebregnerne er som nævnt fugtighedselskende planter, der trives bedst i halv- eller helskygge. De er i Danmark fuldt hårdføre og kræver ikke vinterdækning af nogen art; men de værdsætter dog et kraftigt løvlag af hensyn til den organiske næ­ringstilførsel.

 

Anvendelse: Da deres vækst er ret høj, må de helst udplantes som bund under større træer eller sammenplantes med andre større, skyggeelskende planter. Også ved søbredder og i et skyggefuldt sumpbed er strudsvinge velegnet.

 

Strudsvinge (Matteuccia struthiopteris) er en kraftigvoksende bregne, der danner karakteri­stiske tragte. Derfor kaldes den også kurvebregne.

 

Arter:

Almindelig strudsvinge (Mat­teuccia strutiopteris) kaldes som nævnt kurvebregne på grund af den tragtfor­mede vækst; den er hjemmehørende i det nordlige Østasien, Nordkina og Skandinavien samt det nordøstlige Amerika. Bladudviklingen sker i det tidligste forår med dobbelt fjerdelte, aflange, lysegrønne blade. I sensom­meren får de en kraftig gul farve og visner ret tidligt væk. De brunlige sporeblade overvintrer derimod og har stor dekorativ virkning, når de om vinteren stikker op af sneen, som dæk­ker skovbunden. Sporebladene kan af­plukkes og anvendes i tørrede buket­ter.

 

Matteuccia orientalis er en af slægtens tidligste arter. Den kommer fra den østlige del af Himalaya-bjergene og den nordøstlige del af Japan. Den har en bred vækst og kræver en god, nærings­rig, dybmuldet jord i halvskygge. Ikke helt hårdfør i Danmark.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 2.800 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Rosa MundiGallica-roser er mindre, spinkle, men særdeles hårdføre buske med mange og små torne....
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!