Logo

Tropeplanter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Tropeplanter

Ananas, her den brogetbladede Ananas comosum, kommer fra det tropiske Mellem­- og Sydamerikas tørre egne, men kan godt lide at blive passet med vand.

 

Tropeplanter kan herhjemme kun dyr­kes i drivhus, vinterhave og vindues­karm; men enkelte kan dog »oversom­re« udendørs på en varm terrasse eller i en lun gårdhave. Planterne hører hjemme i troperne, som omfatter et bredt klimabælte på begge sider af ækvator. Det dækker omtrent 40% af Jordens overflade; ca. 3/4 heraf er dog havområde. I troperne falder mere end halvdelen af Jordens samlede årlige nedbør, og temperaturen er høj. Nær­mest ækvator udvikles den tropiske regnskov, hvor planterne ikke har no­gen bestemt vækstsæson og hvileperio­de, men vokser uafbrudt i alle årets 12 måneder. Trækronerne breder sig ud i flere etager, som skærmer den lavere vegetation mod for stærk solstråling. Løvet er oftest blankt og læderagtigt. Træerne er dog ikke alle »stedsegrøn­ne«; men de løvfældende har ikke et bestemt, afgrænset løvspring og løv­fald; deres blade udvikles og visner jævnt fordelt året igennem. I stue kul­tur kan man opleve dette fænomen hos gummitræer og andre Ficus, som ikke har nogen årstidsvariation, men hele tiden taber gulnende blade, mens nye, friske blade samtidig udvikles. Blom­string og frugtsætning bestemmes hos de fleste planter af skiftende daglæng­de, lysstyrke, varme og fugtighed; hos planterne i det tropiske bælte er på­virkningerne imidlertid meget ensarte­de året rundt, og både blomstring og frugtdannelse foregår uden hensyn til kalenderen. Nord og syd for ækvator­bæltets regnskov er der større forskel på årstiderne med regntid (vækstperio­de) om sommeren og tørtid (hvilepe­riode) om vinteren. I egne med rigelig nedbør udvikles tropisk, løvfældende skov, mens der i tørre områder opstår savanne, busksteppe eller ørken.

 

 

 

Vækstkrav: Når man dyrker trope­planter i drivhus, vinterhave eller stue, må man så vidt muligt tilpasse det indendørs klima, så at det kommer til at ligne klimaet i planternes hjemegn; mange tropeplanter er dog så toleran­te, at de kan trives i et stueklima, hvor lys mængde , daglængde og luftfugtig­hed slet ikke svarer til planternes naturlige krav. Jo nærmere vort kunstige klima kommer tropernes klimafor­hold, jo smukkere og yppigere bliver disse stueplanters udvikling. Omkring ækvator er dag og nat lige lange, og tropeplanterne udvikles og blomstrer bedst ved 12 timers daglængde. I stue og drivhus kan daglængden reguleres ved mørklægning i den lyse sommer og ved kunstlys i den mørke årstid. Stue­luften er oftest meget tør, og plan­terne bør derfor ofte overbruses med kuldslået vand, så at fugtighedsgraden bliver højere, hvilket er af betydning for både planternes og husets beboeres trivsel. De fleste tropeplanter blom­strer flittigst i let skygge, men svides af direkte sol; det er derfor en misforstå­else at anbringe disse planter i et solstegt sydvindue, medmindre man sørger for kunstig skygge i middagsti­merne. Alle tropeplanter udvikles bedst ved en relativt høj temperatur, som dog gerne må variere inden for døgnet. I vinterhalvåret bør tempera­turen ikke komme under 6-10°C; der er dog også en temperaturgrænse op­ad, og mange stedsegrønne tropeplan­ter får svedne blade ved temperaturer over 40-45°C.

 

Flamingoblomsten (Anlhurium andreanum) hører hjemme i halvskyggen i Sydamerikas tropiske regnskove.

 

Pleje: Tropeplanter kan plejes som andre stueplanter, der skal have en ganske bestemt varmegrad, lysmæng­de, luftfugtighed og vandmængde for at trives bedst muligt. Jorden bør være en porøs, veldrænet muldjord, gerne blandet med sand, grus og spagnum; til mange tropeplanter er enhedsjord en fortrinlig jordblanding. Mange orkidé­er, arter af ananasslægten og en del bregner er epifytter, som vokser på træstammer eller i klipperevner; in­dendørs kan man dyrke dem i kurve med barkstumper, hvidmos eller for­muldede bregnerødder. Da næsten alle tropeplanter vokser uafbrudt året igen­nem, kan stiklingeformering og om­potning ske på et hvilket som helst tidspunkt af året.

 

Cymbidium er en orkidéslægt. som hører hjemme i det sydlige Asiens tropeskove.

Se også artiklerne Epifytter, Fotope­riodicitet, Kortdagsplanter, Orkidéer, Stueplanter, Vandkultur og Varmhus.

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Facebook
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (22 stemmer)
Siden er blevet set 3.390 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
213605-01-2015 15:12:23 Karsten Kemp
Det var en dejlig brugbar og instruktiv samt kortfattet artikel om et meget stort område.

Afstemning
Hvad har du i din have?